12 skridt, der giver den grønne forandring folkelig forankring

Den grønne omstilling er ikke kun et teknologisk og økonomisk projekt. Den er en demokratisk stresstest. Borgerne ønsker at være med, men ikke blot for at legitimere beslutninger truffet bag lukkede døre. De kræver reel indflydelse på omkalfatringen af vores fremtidige Danmarkskort. Hvis de lokale treparter overser det, risikerer vi at skabe en omstilling, der splitter og polariserer frem for at samle befolkningen de kommende år.

Det bør være den altafgørende erkendelse nu, hvor de 23 lokale grønne treparter er rullet i gang, og kommunerne skal designe de borgerinddragelsesprocesser, som den nationale grønne trepartsaftale lægger op til.

Den Grønne Trepartsaftale er en monumental opgave. 390.000 hektar landbrugsjord skal omdannes til skov og natur, 109 vandmiljøer skal forbedres, skovarealet skal øges med 40 procent, og biodiversiteten skal styrkes markant.

Aftalen erkender behovet for kompetenceopbygning i planlægning og borgerinddragelse. Det kræver, at kommunale medarbejdere uddannes i effektive inddragelsesmetoder, og at der etableres stærke platforme for offentlig dialog. Intentionerne med den grønne trepart påvirker næsten al planlægning i kommunerne. Processen er kommet hæsblæsende i gang med første fase.

Men der er lang vej fra gode intentioner til vellykket implementering.

Fra topstyring til borgerforankring

En grøn omstilling uden folkelig opbakning er dømt til at mislykkes. Vi har allerede set, hvordan lokal modstand har bremset store energiprojekter. Protesterne skyldes sjældent modvilje mod grøn omstilling, men snarere følelsen af at være uden for indflydelse. Hvis borgerne kun inddrages sent i processen – når beslutningerne reelt er truffet – undermineres tilliden til de politiske institutioner.

De politiske partier har over tid mistet deres rolle som lokale talerør i takt med faldende medlemstal. Det har skabt et tomrum, hvor borgerne i stigende grad organiserer sig i græsrodsbevægelser, lokalforeninger og alternative netværk og grupper, når miljøbeslutninger af den ene eller anden karakter er på dagsordenen. Det er vigtigt at huske: Folk har absolut ikke mistet interessen for politik, fordi de har mistet interessen for partierne. De har mistet tålmodigheden med måden, der bliver drevet politik på.

Derfor må kommunerne nytænke borgerinddragelsen og sikre, at den ikke reduceres til en skinproces. For at undgå, at grønne initiativer bliver opfattet som topstyrede og udemokratiske, må kommunerne eksperimentere med nye inddragelsesformer og udvikle robuste kompetencer i borgerdialog. 

Erfaringer fra Tænketanken Mandag Morgens arbejde med borgerinddragelse viser, at borgere ofte har bedre og mere praktisk forankrede løsninger end embedsmænd og politikere.

Er det nemt? Nej! For hvordan styrer man sådan en proces, når der er alle mulige forskellige lokale interesser i spil. Og endda et kommunalvalg midt i det hele til november.

Fra modstand til medejerskab

En Concito-undersøgelse viser bred opbakning til vedvarende energi, men jo nærmere man kommer på det konkrete og lokale, des oftere opstår modstand.

Forskning fra Aarhus Universitet påpeger, at æstetik, støjgener og økonomisk kompensation er afgørende for accept af grønne projekter. DTU Wind Energy har dokumenteret, at bedre teknologi og nyt design kan reducere borgernes modstand. Roskilde Universitet har lavet forskning, som viser, at energifællesskaber, hvor borgerne får medejerskab, markant øger opbakningen til solcelle- og vindprojekter. Nordisk Ministerråd konkluderer i en rapport, at tidlig borgerinddragelse og gennemsigtighed er afgørende for accepten af grønne energiprojekter. For nu bare at nævne noget af den forskning, som findes på området.

Også erfaringen fra OECD er entydig: Borgerinddragelse reducerer ikke kun konflikter – den skaber også bedre løsninger. Især i landdistrikterne oplever mange en skæv fordeling af byrderne ved den grønne omstilling, hvilket skaber frustration og en oplevelse af uretfærdighed. Hvis folk oplever, at deres input ignoreres, udvikler det sig ikke bare til lokal modstand, men til generel mistillid til systemet. Det vil sige kommunen, politikerne, Folketinget og regeringen.

Borgerne har løsningerne

Erfaringer fra Tænketanken Mandag Morgens arbejde med borgerinddragelse viser, at borgere ofte har bedre og mere praktisk forankrede løsninger end embedsmænd og politikere. Den største fejl, politiske beslutningstagere begår, er at undervurdere borgernes evne til at bidrage konstruktivt. I embedsmandslaget opfatter alt for mange borgerinddragelsesprocesserne som besværlige og vanskelige at håndtere i forhold til forventningerne hos borgerne. Hvad er det reelt, borgerne kan få indflydelse på? Hos de lokale politikere er risikoen for at komme i konflikt med egne vælgergrupper en meget nærværende faktor.

Hvad er så – efter vores erfaring – den bedste opskrift på en vellykket borgerinddragelsesproces?

1. Skab klarhed over de politiske roller i forbindelse med en borgerinddragelsesproces. Hvor meget vil byrådene lytte til borgerne i beslutningsfasen, og hvor er borgerinddragelsen alene rådgivende eller idéskabende? Uanset om det er en workshop, en arbejdsgruppe, en borgerhøring eller en borgersamling, der er tale om.

2. Læg en strategi for, hvad borgerinddragelsen skal bruges til, og hvilke redskaber der skal tages i anvendelse.

3. Skab et digitalt rum. Vi har rigtigt gode erfaringer med at etablere digitale borgerhøringer, fordi vi her ser grupper i befolkningen deltage, som ikke kommer til de fysiske møder. I særlig grad børnefamilierne og de unge.

4. Inddrag borgerne tidligt i processen og ikke først på bagkant. Og vær transparent om, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er.

5. Sørg altid for at have en kompetent facilitator med.

6. Udarbejd på forhånd relevant baggrundsmateriale.

7. Sørg for at forventningsafstemme både med byråd og forvaltningsledere, hvad borgerne kan få reel indflydelse på, og hvad de ikke kan påvirke, ellers bliver forvaltningscheferne nemt modspillere.

8. Tag stilling til dette spørgsmål: Skal inddragelsen ske ved en meget styret proces med konkrete spørgsmål og forslag lagt ud til diskussion eller ved en proces, der starter med deling af viden og så et blankt papir?

9. Praktiser aktiv lytning og tid til dialog. Borgerne kan hjælpe helt nye løsninger på vej, hvis de får lov til det.

10. Sørg for repræsentativitet i deltagerkredsen, uanset om den er stor eller lille.

11. Sørg for at give deltagerne i borgerinvolvering en tilbagemelding på, hvad der sker med deres idéer og forslag. Implementer feedbackmekanismer, der sikrer løbende evaluering.

12. Skab oplevelse af fællesskaber om at løse konkrete udfordringer. Det motiverer folk. Samarbejd med lokale foreninger, NGO’er og andre interessenter. Borgerinddragelse bør være et fælles projekt.

Den grønne trepart er en unik chance for at revitalisere det lokale demokrati. Hvis kommunerne griber den rigtigt an, kommer de ikke kun til at gøre en indsats for klimaet, biodiversiteten og miljøet de kommende mange år. Så kan de også styrke demokratiet og være med til at skabe et samfund, hvor borgerne føler et reelt ejerskab til den grønne omstilling.

Gør de og de øvrige parter i de lokale treparter det forkert, risikerer vi en grøn omstilling, der ender i mistillid, protester og demokratisk underskud.