Annonce
Kommentar af 
Claus Kragh

Hastesag for ny minister: Grøn strøm til Danmark

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2. juni 2026 kl. 07.00

2020’erne har været hårde ved de to centrale offentlige virksomheder i Danmarks grønne omstilling, Ørsted og Energinet.

I januar 2025 sagde Mads Nipper farvel til Ørsted, efter at han i sin tid som CEO fra januar 2021 stod i spidsen for en af de største nedture i nyere dansk erhvervshistorie. En nedtur, som Ørsted, Danmarks nationale grønne flagskib i 2010’erne, formentlig aldrig kommer sig over.

Her i forsommeren 2026 er det Energinet, der står for distribution af el og gas i Danmark, der står midt en monumental krise. Den krise koster ikke noget på børsen, men den koster voldsomt for hastigheden af Danmarks grønne omstilling og på tilliden til Energinet, der siden 2015 ellers har kunnet fordoble sin medarbejderskare til omkring 2.300 medarbejdere.

Rigsrevisionen offentliggjorde i marts en rapport, der konkluderer, at selskabets styring af elnettet er kritisabel, fordi 70 procent af udbygningsprojekterne er forsinkede. Og at dette foreløbig har kostet skatteborgerne ti milliarder kroner.

I sidste uge kom det så frem, at Energinet fortsat ikke har styr på sagerne. Og at nogle virksomheder vil skulle vente ti år med at kunne blive tilsluttet elnettet.

Vi af den opfattelse, at samspillet mellem offentlige og private virksomheder er helt afgørende for, at Danmark kan opretholde sin stærke konkurrenceevne på både den blå, den grønne og den røde bundlinje.

Det var ikke administrerende direktør Thomas Egebo, der var på banen med budskabet. Egebo, der har ledet Energinet siden 2018, sendte i stedet en af sine løjtnanter i byen, og budskabet blev formuleret uden ydmyghed.

I stedet fik for beklagelser og planer for at oppe sig kom blot nye forklaringer om, hvor meget elforbruget kommer til at vokse, og at det er meget tungt at udlægge højspændingskabler. Uanset hvor meget sandhed der er i disse forklaringer, er det ikke godt nok.

Det nytter ikke noget, at Energinet optræder fornærmet og bortforklarer sit ansvar. Energinet skal sørge for, at Danmarks elnet og brugen af det fungerer, så borgere og virksomheder kan tilgå grøn strøm til gavn for både klimaet og konkurrenceevnen.

Læs også

Det er ikke Mandag Morgens stil at kræve cheffyringer i offentlige virksomheder. Tværtimod er vi af den opfattelse, at samspillet mellem offentlige og private virksomheder er helt afgørende for, at Danmark kan opretholde sin stærke konkurrenceevne på både den blå, den grønne og den røde bundlinje. Bratte ledelsesskift løser ikke i sig selv komplicerede problemer i komplekse virksomheder. Men Energinets administrerende direktør skal tage sit ansvar på sig.

Uanset hvilken skæbne der måtte vente Thomas Egebo, står det klart, at det er en hastesag for Danmarks kommende minister for energi, klima og forsyning at sikre, at der bliver gjort noget ved den aktuelle krise i Danmarks grønne strømforsyning.

De aktuelle tilstande i Energinet kan hverken klimaet eller Danmark leve med.

Læs også

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026