Vi har gennem mange år hørt om fagbevægelsens massive udfordringer med faldende medlemstal.

Nu viser det sig, at medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, skriver Mandag Morgen. 

Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende analyse, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet.

De to forskere har brugt en ny – og ifølge dem selv – mere præcis og retvisende metode til at kulegrave lønmodtagernes faglige organisering de seneste 20 år. Analysen tegner et dystert fremtidsperspektiv for det kollektive aftalesystem og den berømmede danske model.

”Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid,” siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.  

Analysen viser, at de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger nu kun organiserer 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. De har med andre ord haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint.

Det er et væsentligt større fald sammenlignet med den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

”Den traditionelle fagbevægelse har stadig en organisationsgrad over de kritiske 50 procent. Men man kan spørge, hvor langt den skal ned, før lønmodtagernes organisationer ikke længere repræsenterer dem, som de sidder og forhandler løn for,” siger Jens Arnholtz.

Tæller vi alle medlemmer af de gule fagforeninger – også kaldet alternative ideologiske fagforeninger – med i opgørelsen, ændrer billedet sig noget. Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening i Danmark, ’kun’ faldet til 64 procent.

Den nye analyse vækker bekymring hos formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

”Udviklingen er bekymrende, og det tager vi dybt alvorligt. Det er den for fagbevægelsen og for alle dem, der gerne vil blive ved med at have en god løn og gode arbejdsvilkår. Hvis det også skal være sådan i fremtiden, så skal den udvikling vendes,” siger Lizette Risgaard til Mandag Morgen. 

Det er de høje organisationsgrader, som giver lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer et stærkt mandat til at forhandle kollektive overenskomster og regulere væsentlige forhold på det danske arbejdsmarked, uden at staten blander sig.

Så når organisationsgraden rasler ned i et langt hurtigere tempo end hidtil antaget, får det alarmklokkerne til at ringe.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor både overenskomstforhandlingerne for de over 700.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked er ved at lande, og hvor regeringen bruger netop den høje organisationsgrad i Danmark som et af argumenterne for ikke at få trukket en lovfastsat mindsteløn ned over hovedet af EU-Kommissionen.