Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed
Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra bl.a. at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørRegeringen lægger op til et længe ventet opgør med detailstyring af velfærden i kommunerne på bl.a. ældreområdet. Det sker i et forslag til lov om velfærdsaftaler, der netop er fremsat i Folketinget.
Men opgøret med bureaukratiet sker på bekostning af borgernes rettigheder, mener Ældresagen, Dansk Erhverv og juridiske eksperter.
”Regeringen vil frisætte kommunerne, ikke borgere,” siger Eva Naur Jensen, lektor og ph.d i socialret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.