Nul kroner til central del af sundhedsreformen

1.500 ekstra læger i almen praksis får en nøglerolle i et sundhedsvæsen, der rykker behandlinger fra sygehuse og til praktiserende læger, tæt på patienterne. Sådan lød det i maj 2022, da et enigt folketing vedtog Sundhedsreformen. Nu viser det sig ifølge Danske Regioner, at der ikke er afsat penge til de ekstra læger. Der mangler 3,6 milliarder kroner.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jens Reiermann

Det er sjældent, at alle Folketingets partier kan blive enige om noget. Men det skete i maj måned sidste år, hvor et enigt folketing stod bag en sundhedsreform, der skulle støbe fundamentet til et nyt sundhedsvæsen.

Målet i sundhedsreformen er at flytte behandlinger i stor skala fra sygehuse til et nyt, nært sundhedsvæsen.

Nu viser det sig, at der ikke er afsat en krone til det, aftalepartierne kalder for “den afgørende forudsætning for”, at omstillingen kan lykkes, nemlig den ambitiøse målsætning om, at øge antallet af praktiserende læger fra de nuværende cirka 3.500 til hele 5.000. Et mål, der skal være opfyldt om 12 år, det vil sige i 2035.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu