20 år i samme velfærdsrille

I sidste uge var der reprise på et tilbagevendende politisk drama: Udlicitering af velfærdsydelser til private virksomheder.

Genopførelsen blev sat i scene af Produktivitetskommissionen, der i sidste uge lancerede rapporten med den meget stilfærdige titel ”Offentlig-privat samarbejde. Analyserapport 6”.

De 170 sider har helt forudsigeligt antændt en ophidset og følelsesladet debat.  Hver gang emnet er dukket op på den politiske dagsorden de sidste par årtier, har det trukket skarpe fronter op, uden at synspunkterne har flyttet sig synderligt fra gang til gang.

Modstanderne ser private virksomheders indtrængen på de bløde velfærdsområder som en afmontering af det solidariske velfærdssamfund. Tilhængerne ser udliciteringen som en betingelse for at forny og effektivisere velfærden.

Når reaktionerne denne gang har været særligt stærke, skyldes det ikke bare Produktivitetskommissionens omfattende dokumentation af de økonomiske muligheder i et langt mere udbredt offentlig-privat samarbejde, men også at den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, straks bakkede ideen stærkt op og afsatte 4,5 millioner kr. til en McKinsey-analyse af mulighederne.

Corydon, der i DONG-sagen kom under heftig beskydning for at lukke en amerikansk kapitalfond indenfor i det statslige energiselskab, har nu overladt det til et internationalt konsulentfirma at give sit bud på, hvordan det danske velfærdssamfund skal fornyes.

Dermed udfordrer han igen et bagland, der traditionelt er kraftig modstander af privat velfærd, og optrapper derved religionskrigen for og imod mere privat velfærd.

Problemet er, nu som tidligere, den måde, vi diskuterer emnet på. Vi har gjort offentlig-privat samarbejde til et spørgsmål om økonomi: Vi skal spare, effektivisere, konkurrenceudsætte og produktivitetsforbedre. Rapporten fra Produktivitetskommissionen forstærker dette fokus. Den handler i stor udstrækning om økonomiske omkostninger og gevinster.

Det er der i sig selv intet i vejen med. Men det er ikke noget optimalt udgangspunkt for at diskutere, hvordan vi kan udvikle velfærdssamfundet – med de ressourcer, vi som samfund råder over.

Nu afventer vi så McKinseys bud. Men rent bortset fra, at konsulenternes rapport næppe formår at trænge igennem de politiske barrikader – men snarere forstærker dem – er det tankevækkende og bekymrende, at vi ikke selv magter at løse den opgave.

En drejebog for fornyelse

Oplægget til en bred implementering af offentlig-privat samarbejde foreligger allerede i en anden omfattende rapport.

I stedet for at tage udgangspunkt i produktivitetsforbedringer beskriver den, hvordan offentlig-privat samarbejde kan være med til:

  • at sikre borgerne bedre og flere velfærdsydelser – uden at øge udgifter og skattetryk.
  • at sikre en mere effektiv og velfungerende offentlig servicesektor.
  • at etablere en platform for en ny industriel udvikling, baseret på den knowhow, der findes på tværs af den offentlige og den private sektor.
  • at styrke beskæftigelsen.

Rapporten viser, at Danmark råder over store uudnyttede muligheder for at forny velfærdssamfundet på en måde, hvor vi samtidig udvikler en helt ny industrikultur. Den tænkning går også igen i en række af de forslag, der er udarbejdet i regeringens vækstteams, og som netop peger på mulighederne i bl.a. sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger m.v.

Men som der står i rapporten, kræver det, ”at Danmark etablerer et indre videnmarked, der skal sikre et uhindret flow af knowhow og kompetencer mellem sektorerne”. Grænserne mellem det offentlige og private må være mere flydende, og den offentlige sektor skal i langt højere grad udvikles på markedslignende vilkår.

Rapporten opstiller to basale betingelser for, at dette kan lade sig gøre:

  • At det offentlige ”ejer kvaliteten”. Det er politikerne, der fastsætter de krav, som enhver leverandør – offentlig som privat – skal efterleve. Det må ikke overlades alene til private markedskræfter. Så længe den betingelse er opfyldt, er det ikke afgørende, om leverandørerne er offentlige eller private. Tværtimod er samspillet og den tætte interaktion mellem sektorerne en stærk kilde til innovation og fornyelse – til gavn for borgere og samfunds- og erhvervsøkonomi.
  • At der udarbejdes præcise beskrivelser af velfærdsydelsernes kvalitet – bl.a. baseret på en kortlægning af de bedste eksempler. Der skal med andre ord arbejdes mere med evidensbaseret velfærd, og i den forbindelse foreslås et egentligt velfærdsindustrielt forsknings- og udviklingscenter.

Rapporten beskriver, hvordan en helt ny form for offentlig-privat samarbejde kan virke inden for omsorg, uddannelse, miljø, infrastruktur, kriseløsninger m.v. Den nye model kan på en gang sikre bedre velfærd til borgerne, en mere effektiv offentlig sektor, nye erhvervsmuligheder og flere job. Men det kræver en intelligent udnyttelse af den viden, der eksisterer på tværs af sektorerne.

Samtidig kan en mere intelligent offentlig efterspørgsel både innovere velfærden og tilvejebringe flere økonomiske ressourcer. I stedet for at det offentlige skal betale for flere og bedre ydelser, kan pengene f.eks. skaffes ved at eksportere velfærden.

På linje med regeringens vækstteams forudser rapporten, at Danmark som udgangspunkt har gode muligheder for at erobre en stor del af det globale marked for velfærds- og sundhedsprodukter. Den ser ikke mindst et stort perspektiv i, at Danmark kan blive en vigtig leverandør af integrerede velfærdsløsninger til de nyindustrialiserede lande i Asien, ikke mindst Kina.

Rapporten spiller på mange måder fint sammen med anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen, men anskuer udfordringen i et større samfundsperspektiv.

I stedet for at fokusere på snævre økonomiske gevinster igennem konkurrenceudsættelse, lægger den op til en bred samfundsdebat om, hvad vi vil med velfærden, hvordan den kan fornys, og hvordan vi kan selvfinansiere – eller ligefrem tjene penge på – forbedringerne. Altså en klassisk win-win-situation.

Forspildte muligheder

Men mulighederne har ligget ubrugte hen i mange år. Den omtalte rapport blev udgivet af Mandag Morgen for præcis 19 år siden, den 20. februar 1995, under titlen ”Velfærdsalliancen”.

Titlen var netop valgt med omhu for at illustrere, at der ikke var tale om udliciteringer eller privatiseringer, men om et afbalanceret samspil mellem ligeværdige parter med en fælles interesse, fælles værdinormer og fælles ambitioner om udviklingen af det danske velfærdssamfund.

Rapporten giver også svaret på, hvorfor dette interessefællesskab ikke pr. automatik skaber udvikling og fornyelse. Den gennemgår detaljeret det kompleks af barrierer og interesser, der skal adresseres på én gang. Se figur 1.

Blandt barriererne fremhæves ideologiske fordomme, kortsigtede politiske hensyn, manglende viden om, hvad der virker, etc. De er stort set de samme i dag.

Debatten har manglet den store fortælling og et politisk lederskab, der har været i stand til – og turdet – at formidle en sådan fortælling.

Også for 19 år siden var debatten om offentlig-privat samarbejde en varm politisk kartoffel.

”Velfærdsalliancen” var et bud på, hvordan et samfund kunne forene sine kræfter om at løse en krævende udfordring – hvordan en stor udfordring kunne forvandles til en stor fortælling.

I stedet er velfærden blevet offer for de politiske markedskræfters frie spil, og ”religionskrigen” om offentlig-privat samarbejde kan nu fortsætte på sit 20. år

Det er ærgerligt. Udviklingen af det danske velfærdssamfund er i sig selv en spændende fortælling, men den mangler en happy end.

Dén kan hverken Produktivitetskommissionens eller McKinseys rapporter levere. De tekniske og økonomiske analyser har deres berettigelse, men bliver aldrig katalysatorer for det egentlige nybrud eller paradigmeskifte. Rapporter kan dokumentere nødvendigheden af forandringer, men ikke skabe dem.

Nedslidning eller overgivelse

Offentlig-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv. Men det kan være et af flere midler til at skabe bedre livs- og velfærdskvalitet for borgerne.

At formidle den fortælling kræver bl.a., at politikerne og medierne er i stand til at ”oversætte” de store udfordringer til et sprog, der engagerer og involverer dem, der skal sikre forandringerne, nemlig borgerne.

Det burde ikke være umuligt. Trods de politiske blokeringer eksperimenteres der mange steder i landet med utraditionelle modeller for offentlig-privat samspil. Men de er endnu for få og for spredte til at bryde igennem den nationale politiske lydmur.

”Velfærdsalliancen” forudså udfordringerne med at gøre en fornyelse af velfærdssamfundet til en fælles national satsning. Derfor opererede den med tre mulige scenarier for den fremtidige udvikling:

  1. Nedslidning: En gradvis demontering af den eksisterende model, styret af kortsigtede besparelser.
  2. Overgivelse: En ustyret udlicitering af flest mulige velfærdsopgaver til markedskræfterne for at sikre en hurtig effektivisering af velfærden.
  3. Ny udvikling: En koordineret og langsigtet strategi for, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal udvikles – med respekt for såvel borgernes behov, solidariteten, effektiviteten samt muligheden for at gøre velfærd til en god forretning.

Det sidste scenarie forudsætter en tæt alliance mellem velfærdens mange aktører. Som debatten har udviklet sig de seneste 19 år, og ikke mindst de sidste syv dage, kan man frygte en kombination af de to første.

[graph title="Interesser og barrierer hos velfærdsalliancens aktører" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d1c68-er_fig01_interesser-og-barrierer-hos-velfaerdsalliancens-aktorer_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e829f-er_fig01_interesser-og-barrierer-hos-velfaerdsalliancens-aktorer_0.png" text=""]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Forrige artikel Læren fra Sverige: Udlicitering handler om innovation – ikke besparelser Næste artikel Virksomhedskulturen bremser kvindelige ledere
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.