2025-plan betyder større ulighed

Siden 1980’erne er uligheden steget, og 2025-planen øger endnu engang uligheden. Pas nu på, advarer tidligere overvismand: Gør vi ikke noget ved uligheden, kan det gå ud over samfundets sammenhængskraft.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Før sommer anbefalede professor og tidligere økonomisk overvismand Torben M. Andersen regeringen at gøre op med den stigende ulighed i samfundet. Det skete på et topmøde på Marienborg, der fungerede som en optakt til 2025-planen.

På det punkt lyttede Lars Løkke Rasmussen ikke. 2025-planen vender ikke de sidste mange års tendens til stigende ulighed. Snarere tværtimod. Og det til trods for, at statsministeren har betegnet sin plan som ”den måske største socialpolitiske landvinding nogensinde”.

Uligheden stiger først og fremmest, fordi planen letter skatten i toppen. Når planen samtidig afskaffer den grønne check målrettet mod borgere med de laveste indkomster og indfører lavere regulering af overførselsindkomster, bidrager det også til at øge uligheden. Alt i alt vurderer Finansministeriet, at planen øger uligheden med 0,4 pct.point på den såkaldte Ginikoefficient, en international målestok for ulighed. Også efter dette løft vil Danmark dog være et af de lande, der har den laveste ulighed.

”Der er en lille tendens til stigende ulighed i 2025-planen. Derfor kan man ikke sige, at regeringen for alvor tager fat på at gøre noget ved den stigende ulighed, vi har set siden 1980’erne. Gør vi ikke noget ved uligheden, kan det gå ud over samfundets sammenhængskraft,” siger Torben M. Andersen.

Han peger på, at den stigende ulighed skyldes et kombineret pres fra globalisering og teknologi. Et pres, særligt borgere med ingen eller meget korte uddannelser mærker med stor tydelighed. Der forsvinder således omkring 1.000 ufaglærte job om måneden, samtidig med at efterspørgslen på faglærte og borgere med korte videregående uddannelser øges.

Derfor kan 2025-planens fokus på en tydeligere erhvervsretning af især de videregående uddannelser føre til, at flere får de kompetencer, arbejdsmarkedet har brug for, og på den måde være med til at rette op på den mildt skæve fordeling af 2025-planens initiativer.

”Der er et globalt kapløb mellem teknologi på den ene side og borgernes uddannelser og kompetencer på den anden side. Det er ikke krystalklart, hvordan man vil sætte ind for at forbedre kompetencerne. Men 2025-planens fokus på mere erhvervsrettede uddannelser trækker i den positive retning,” siger Torben M. Andersen.

LÆS OGSÅ: 10 udfordringer til Løkkes masterplan

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu