Coronakrisen vil ændre verden permanent.

Ingen kan selvfølgelig vide nøjagtigt, hvor store forandringer en krise i denne skala vil få. Men vi kan give et bud, så vi kan lære af krisen. Blive mere robuste til fremtiden. Gøre den største trussel siden Anden Verdenskrig til en mulighed.

Jeg har bedt 23 skarpe hjerner om hver at give deres bud på, hvordan verden vil se ud på den anden side af krisen med fokus på de blivende forandringer. Du kan finde alle deres forskellige og dybt tankevækkende bud herunder.

De giver et indblik i den verden, der venter os. På godt og ondt.

Vi må indstille os på store forandringer for vores måde at leve og arbejde på, uddanne vores børn, lede en virksomhed, vores velfærd, vores personlige sundhed, klimaet og vores forhold til omverdenen.

Vi ser ind i en fremtid, der bliver mere grøn, mere bæredygtig og mere lokal. Krisen har endnu en gang afdækket virksomhedernes sårbarhed over for deres globale forsyningskæder og vil i stigende grad styrke den regionale produktion.

Vi ser ind i en fremtid med øget samfundsansvar. Krisen har tændt håb hos mange. Den har vist, at vi kan stå sammen som en nation på tværs af landegrænser, sprog og kultur. At vi sammen kan skabe et nyt samfund. At vi er dybt afhængige af hinanden. Det får vi brug for den dag, coronakrisen er slut.

Vi ser ind i en fremtid, hvor virksomheder opererer med business as unusual. Det gør de i dag. Og det slutter ikke med krisen. Deres hverdag bliver også forandret. Vurderingen af deres løbende drift og økonomiske polstring vil ændre sig. Revisorerne vil kigge med andre øjne på deres tal fremover.

Vi ser ind i en fremtid, hvor coronakrisen har ændret spillereglerne for vores personlige sundhed. Vores helbred bliver fremover ikke længere helt så privat en sag som i dag. Vi kommer til at dele flere af vores personlige sundhedsoplysninger med hinanden og vores arbejdsgiver.

Vi ser ind i en fremtid, hvor der bliver sat endnu mere skub i digitaliseringen. Dét, som tidligere har krævet massiv og dygtig forandringsledelse, har pludselig kunnet lade sig gøre på rekordtid til stor overraskelse for de fleste.

Så kære læser, sæt dig godt til rette i stolen, og klik dig ind på de skarpe hjerner, du har lyst til at læse for at forstå, hvad krisen kommer til at betyde for netop dig.

1. Lise Kingo, CEO for FN's Global Compact
   
2. Mai-Britt Poulsen, global chief of staff i Boston Consulting Group
   
3. Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center
   
4. Pernille Kræmmergaard, direktør i Digitaliseringsinstituttet
   
5. Martin Zachariasen, professor i datalogi og rektor på IT-Universitet
   
6. Henrik Wellejus, partner og leder af Deloittes danske revisionsforretning
   
7. Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden
   
8. Niels Nybye Ågesen, formand for Kommunaldirektørforeningen
   
9. Jakob Riis, adm. direktør, Falck
   
10. Steffen Hjaltelin, grundlægger og direktør, Hjaltelin Stahl
    
11. Line Groes, stifter og adm. direktør, innovationsbureauet Is it a bird
    
12. Anne-Marie Søndergaard Christensen, lektor i filosofi ved Syddansk Universitet
    
13. Niels Westergård-Nielsen, professor, Center for Ejerledede Virksomheder, CBS
    
14. Rasmus Kleis Nielsen, direktør, Reuters Institute på Oxford Universitet
    
15. Morten Grønborg, chefredaktør, Scenario Magazine, Institut for Fremtidsforskning
    
16. Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA
    
17. Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
    
18. Michael Böss, historiker, forfatter, dr.phil., emeritus, Aarhus Universitet
    
19. Signe Byrge Sørensen, stifter af produktionsselskabet Final Cut for Real
    
20. Peter Skov-Jakobsen, biskop og rådsformand i Folkekirkens Nødhjælp
    
21. Rasmus Haugaard Nielsen, formand for Gode Penge, ansat i Bagmandspolitiet
    
22. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
    
23. Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted.