3. verdenskrig begyndte i tirsdags

Kampen mod terrorismen kan ikke vindes med våbenmagt alene. Og hurtig gengældelse er ikke løsningen. Angrebet på USA var kun det foreløbige højdepunkt i en krig, der for længst er erklæret, men ikke taget alvorligt nok. Det nye er antallet af døde i én aktion, og at USA var det direkte offer, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i en ledende artikel. Tragedien har imidlertid gjort os bevidste om terrorismens uoverskuelige perspektiver og konsekvenser. Spørgsmålet er, om vi også er bevidste om, hvor dybt den bunder, hvor stærkt den næres, og hvorfor den ikke kan bekæmpes med kendte midler. Den har sit arnested i fattige lande, hvor befolkningen lever under ekstreme vilkår, som giver optimale vækstbetingelser for religiøse fanatikere og despoter. Hurtig gengældelse uden at forstå terroris-mens væsen og anatomi kan føre til en udsigtsløs optrapning af terror med risiko for at skabe et globalt Mellemøsten. Vi må erkende, at vi i øjeblikket ikke har nogen løsning, at vi er på bar bund. Det må være udgangspunktet for en langt dybere forståelse af det nye trusselbillede og dermed starten på en effektiv indsats mod terrorismen. Den skal både handle om forsvar og om forebyggelse og om alliancer, der kan supplere det NATO, som ikke er gearet til at udkæmpe fremtidens verdenskrige. Verden konfronteres netop nu med et djævelsk dilemma: At give efter for et forståeligt og legitimt krav om hævn og hurtig handling, men samtidig risikere en terror-spiral, vi end ikke har fantasi til at forestille os. Der er mere behov for refleksion end aggression. Ellers bærer verdens ledere - og vi som befolkninger - et stort medansvar for krigens mulige næste fase: atomterrorismen. Ugebrevets dækning af angrebet på USA sættes yderligere i perspektiv i tre indlæg. Ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller vurderer USAs fremtidige rolle på den udenrigspolitiske scene. Samuel Rachlin forudser, at Vestens værdier, regler og kriterier for politisk og militær adfærd for altid er forandret. Og en førende amerikansk fremtidsforsker fastslår, at attentatet mod World Trade Center viser, at efterret-ningstjenesterne fokuserer alt for snævert på sandsynlige trusler, ikke på de usandsynlige katastrofer.