5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

MM Special: Gentænk velfærden

Af Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet, og Jacob Torfing, professor på Roskilde Universitet

I 2012 var vi med til at samle en bred kreds af danske forvaltningsforskere, som sammen skrev og udgav et forvaltningspolitisk debatoplæg, som vakte en del opsigt. Titlen på vores oplæg var ’En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar’.

Vores udgangspunkt var dengang – som nu – en erkendelse af, at den danske offentlige sektor bygger på det liberale demokrati, et klassisk bureaukrati og et decentralt professionsstyre tilsat elementer af New Public Management.

Diagnosen var, at den danske offentlige sektor nok klarede sig fint i internationale sammenligninger, men hvis det høje danske ambitionsniveau skulle fastholdes i en tid med stigende forventninger og knappe ressourcer, krævede det nytænkning i forhold til organisering, styring og ledelse i offentlige organisationer og et bedre samspil med omgivelserne.

Oplægget blev efterfølgende præsenteret og diskuteret med en lang række kommuner, regioner, ministerier og offentlige medarbejderorganisationer.

Modtagelsen var blandet.

En række departementschefer hældte oplægget ned ad brættet, mens flere kommunale og regionale direktioner i lighed med flere faglige organisationer mente, at det var inspirerende og i nogle henseender retningsgivende for lokale forvaltningsreformer.

Offentlig forvaltning – et emne til debat

Vores debatoplæg var ikke kun motiveret af ønsket om at skabe en tiltrængt forandring i den offentlige sektor, men også af ønsket om at skabe en bredere debat om den offentlige sektors udvikling.

Den offentlige sektor lægger beslag på en stor del af nationalproduktet og arbejdsstyrken og spiller en stor rolle for befolkningens velfærd, erhvervslivets vækstbetingelser og evnen til at løse store komplekse samfundsproblemer.

Derfor bør forvaltningspolitiske reformer – ud fra en demokratisk betragtning – ikke udelukkende være et anliggende for en håndfuld dygtige embedsmænd i Finansministeriet, men udgangspunkt for en bred debat mellem politikere, embedsværk, forskere, organisationer og interesserede borgere. Debat skaber ikke blot nye og bedre løsninger, men også et bredt ejerskab til nye tiltag, der sikrer en vellykket implementering.

Derfor bifalder vi innovationsminister Sophie Løhdes plan om at involvere en lang række relevante og berørte organisationer i en åben diskussion om den offentlige sektors fremtidige udvikling. Behovet for en konstruktiv og visionær diskussion af udfordringer og nye mulige løsninger er mere påkrævet i dag, end da vi skrev vores debatoplæg. Dels er problemerne blevet større, og dels synes de eksisterende styringsformer og styringstiltag at give et faldende udbytte over tid og på visse punkter at skabe utilsigtede negative konsekvenser.

Vi har for nylig – sammen med Lotte Bøgh Andersen og Carsten Greve – skrevet bogen ’Offentlige styringsparadigmer’, der klarlægger ligheder og forskelle mellem gamle og nye måder at styre og lede den offentlige sektor på, og argumenterer for styringsparadigmernes indbyrdes konkurrence og sameksistens.

Bogens formål er at etablere et fælles grundlag for den debat, som Sophie Løhde nu lægger op til.

Bogen kommer ikke med konkrete anvisninger, men konkluderer, at offentlige ledere har en stor opgave i forhold til både at vælge imellem og hele tiden manøvrere i forhold til de forskellige styringsparadigmer, der gør sig gældende i deres organisation.

Input fra forskningen

Vi vil gerne bidrage yderligere til den aktuelle debat ved at give vores bud på de mest påtrængende forandringer og udviklingsmål for den offentlige sektor.

Forskningen kan ikke føre videnskabeligt bevis for, hvad der ideelt set bør ske med den offentlige sektor, men hvis målsætningen er at styrke kvalitet, effektivitet og fælles ansvar og løse de problemer, som de dominerende styringsparadigmer har skabt, kan forskningen medvirke til at påpege vigtige udfordringer og bringe mulige løsninger i spil.

Den offentlige sektor står over for et væld af udfordringer, og det er svært at udvælge og prioritere de vigtigste.

I det følgende tager vi det for givet, at der løbende arbejdes på at skabe højere produktivitet, mere effektivitet og budgetoverholdelse, og at der gøres vedholdende forsøg på at høste gevinsterne ved øget digitalisering og automatisering.

Med udgangspunkt i vores egne og andres studier af den offentlige sektor og hyppige samtaler med praktikere på forskellige niveauer er vi nået frem til fem målsætninger for udvikling af den offentlige sektor:

1. Mere tydeligt politisk lederskab

Vi må tydeliggøre og skabe mere legitimitet omkring de folkevalgtes politiske lederskab, som grundlæggende handler om: 1) at definere de problemer, der kalder på kollektiv handling; 2) at give retning til og designe nye og bedre løsninger; og 3) mobilisere støtte og opbakning til deres gennemførelse.

Betingelserne for udøvelse af politisk lederskab skal forbedres, så der kommer mere fokus på politik og politikudvikling end på administrativ planlægning og sagsbehandling. Politikudviklingen skal desuden i højere grad ske i samarbejde med relevante og berørte dele af befolkningen. Politikerne skal derfor etablere platforme og arenaer for dialog med borgere og relevante interessenter med henblik på at kvalificere deres politiske beslutninger og synliggøre deres politiske arbejde og kompleksiteten i de politiske beslutninger.

2. Fokus på kerneopgaven

Der skal være et klart og tydeligt fokus på kerneopgaven, som desværre alt for ofte forveksles med kerneydelsen eller kernefagligheden. Offentlige ledere og forskellige medarbejdergrupper skal sammen, og i en løbende dialog med de folkevalgte politikere, opsøge de ’gyldne øjeblikke’, hvor deres indsats for borgere og samfund virkelig giver mening og skaber offentlig værdi. De skal på den baggrund definere kerneopgaven og bruge den som en sigtelinje for hele organisationens arbejde. Det vil både skabe gejst, synergi og fælles retning.

3. Styrkelse af medarbejdernes motivation

En høj grad af personlig, opgaverelateret og faglig motivation hos de offentlige medarbejdere er afgørende for at skabe gode resultater og effekter i den decentrale professionsstyrede velfærdsstat. Motivationen skal bl.a. sikres gennem en bedre work/life-balance og skabelse af attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø.

Desuden skal de eksisterende resultatmålingssystemer revideres, så de kun måler på nogle få meningsfulde, påvirkelige og fagligt understøttende effektmål. Vi skal generelt have mindre styring og mere ledelse, som i højere grad skal baseres på en vidtstrakt, men altid begrundet, tillid til medarbejdernes vilje og kunnen. 

4. Mere sammenhæng

Der skal skabes øget sammenhæng i både den borgerrettede service og den samfundsmæssige problemløsning gennem et øget samarbejde mellem forskellige dele af den offentlige sektor og mellem offentlige og private parter, inklusive virksomheder, civilsamfundsforeninger og borgere.

Vilkårene for tværgående samarbejde skal forbedres gennem afbureaukratisering og tværgående ledelse. Det vil ikke alene skabe bedre koordination, men også mobilisere nye ressourcer og fremme samskabelse af innovative løsninger.

5. Ny vision for velfærden

For at sikre folkelig opbakning og fælles retning skal der udvikles en ny vision for udviklingen af velfærdssamfundet. Det skal både være et beskyttende modsvar til den utryghedsskabende globalisering og teknologiske revolution og myndig- og mægtiggøre borgerne.

Velfærdssamfundet skal skabe robuste fremtidsløsninger, der også sikrer vores institutionelle konkurrenceevne. I formuleringen af denne vision er dialogen mellem politikere, offentlige ledere, medarbejdere og borgere af stor betydning for legitimiteten.

Selvom de gamle styringsforestillinger ikke længere slår til i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag, så lægger de nye styringsideer sig oven på de gamle, som stadig vil gøre sig gældende, om end de i nogen grad forandres af de nye tanker og tiltag.

Der vil således være mere kontinuitet end diskontinuitet i den forandring, vores reformideer vil frembringe.

Forskning med effekt

Når de to professorer i offentlig forvaltning, Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og Kurt Klaudi Klausen fra SDU, skriver deres ’forvaltningspolitiske målsætninger’, tager de tråden op fra et debatoplæg om indretningen af den offentlige sektor, de og flere kolleger formulerede tilbage i 2012.

I alt 35 professorer i statskundskab fra fem universiteter skrev under.

Oplægget blev bl.a. hilst velkomment af KOMDIR, kommunaldirektørernes forening, der brugte det i udviklingen af deres forvaltningspolitiske oplæg.

I dag arbejder en række kommuner på at nedbringe antallet af styringsmål. På det statslige plan er der ikke sket en tilsvarende udvikling.

Forrige artikel Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Næste artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling
  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Specialkonsulent

    Dejligt overblik

    Tak for artiklen. Den fortjener større opmærksomhed. Kunne den danne udgangspunkt for et national kompromis omkring den offentlige sektor?

    Vi arbejder med politikudvikling omkring den offentlige sector I min lokale partiafdeling I Rudersdal og vil arranger en lille paneldebat. Skriv endelig på her, I nder en, der vil bidrage til at facilitere et sådant møde.


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.