5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

MM Special: Gentænk velfærden

Af Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet, og Jacob Torfing, professor på Roskilde Universitet

I 2012 var vi med til at samle en bred kreds af danske forvaltningsforskere, som sammen skrev og udgav et forvaltningspolitisk debatoplæg, som vakte en del opsigt. Titlen på vores oplæg var ’En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar’.

Vores udgangspunkt var dengang – som nu – en erkendelse af, at den danske offentlige sektor bygger på det liberale demokrati, et klassisk bureaukrati og et decentralt professionsstyre tilsat elementer af New Public Management.

Diagnosen var, at den danske offentlige sektor nok klarede sig fint i internationale sammenligninger, men hvis det høje danske ambitionsniveau skulle fastholdes i en tid med stigende forventninger og knappe ressourcer, krævede det nytænkning i forhold til organisering, styring og ledelse i offentlige organisationer og et bedre samspil med omgivelserne.

Oplægget blev efterfølgende præsenteret og diskuteret med en lang række kommuner, regioner, ministerier og offentlige medarbejderorganisationer.

Modtagelsen var blandet.

En række departementschefer hældte oplægget ned ad brættet, mens flere kommunale og regionale direktioner i lighed med flere faglige organisationer mente, at det var inspirerende og i nogle henseender retningsgivende for lokale forvaltningsreformer.

Offentlig forvaltning – et emne til debat

Vores debatoplæg var ikke kun motiveret af ønsket om at skabe en tiltrængt forandring i den offentlige sektor, men også af ønsket om at skabe en bredere debat om den offentlige sektors udvikling.

Den offentlige sektor lægger beslag på en stor del af nationalproduktet og arbejdsstyrken og spiller en stor rolle for befolkningens velfærd, erhvervslivets vækstbetingelser og evnen til at løse store komplekse samfundsproblemer.

Derfor bør forvaltningspolitiske reformer – ud fra en demokratisk betragtning – ikke udelukkende være et anliggende for en håndfuld dygtige embedsmænd i Finansministeriet, men udgangspunkt for en bred debat mellem politikere, embedsværk, forskere, organisationer og interesserede borgere. Debat skaber ikke blot nye og bedre løsninger, men også et bredt ejerskab til nye tiltag, der sikrer en vellykket implementering.

Derfor bifalder vi innovationsminister Sophie Løhdes plan om at involvere en lang række relevante og berørte organisationer i en åben diskussion om den offentlige sektors fremtidige udvikling. Behovet for en konstruktiv og visionær diskussion af udfordringer og nye mulige løsninger er mere påkrævet i dag, end da vi skrev vores debatoplæg. Dels er problemerne blevet større, og dels synes de eksisterende styringsformer og styringstiltag at give et faldende udbytte over tid og på visse punkter at skabe utilsigtede negative konsekvenser.

Vi har for nylig – sammen med Lotte Bøgh Andersen og Carsten Greve – skrevet bogen ’Offentlige styringsparadigmer’, der klarlægger ligheder og forskelle mellem gamle og nye måder at styre og lede den offentlige sektor på, og argumenterer for styringsparadigmernes indbyrdes konkurrence og sameksistens.

Bogens formål er at etablere et fælles grundlag for den debat, som Sophie Løhde nu lægger op til.

Bogen kommer ikke med konkrete anvisninger, men konkluderer, at offentlige ledere har en stor opgave i forhold til både at vælge imellem og hele tiden manøvrere i forhold til de forskellige styringsparadigmer, der gør sig gældende i deres organisation.

Input fra forskningen

Vi vil gerne bidrage yderligere til den aktuelle debat ved at give vores bud på de mest påtrængende forandringer og udviklingsmål for den offentlige sektor.

Forskningen kan ikke føre videnskabeligt bevis for, hvad der ideelt set bør ske med den offentlige sektor, men hvis målsætningen er at styrke kvalitet, effektivitet og fælles ansvar og løse de problemer, som de dominerende styringsparadigmer har skabt, kan forskningen medvirke til at påpege vigtige udfordringer og bringe mulige løsninger i spil.

Den offentlige sektor står over for et væld af udfordringer, og det er svært at udvælge og prioritere de vigtigste.

I det følgende tager vi det for givet, at der løbende arbejdes på at skabe højere produktivitet, mere effektivitet og budgetoverholdelse, og at der gøres vedholdende forsøg på at høste gevinsterne ved øget digitalisering og automatisering.

Med udgangspunkt i vores egne og andres studier af den offentlige sektor og hyppige samtaler med praktikere på forskellige niveauer er vi nået frem til fem målsætninger for udvikling af den offentlige sektor:

1. Mere tydeligt politisk lederskab

Vi må tydeliggøre og skabe mere legitimitet omkring de folkevalgtes politiske lederskab, som grundlæggende handler om: 1) at definere de problemer, der kalder på kollektiv handling; 2) at give retning til og designe nye og bedre løsninger; og 3) mobilisere støtte og opbakning til deres gennemførelse.

Betingelserne for udøvelse af politisk lederskab skal forbedres, så der kommer mere fokus på politik og politikudvikling end på administrativ planlægning og sagsbehandling. Politikudviklingen skal desuden i højere grad ske i samarbejde med relevante og berørte dele af befolkningen. Politikerne skal derfor etablere platforme og arenaer for dialog med borgere og relevante interessenter med henblik på at kvalificere deres politiske beslutninger og synliggøre deres politiske arbejde og kompleksiteten i de politiske beslutninger.

2. Fokus på kerneopgaven

Der skal være et klart og tydeligt fokus på kerneopgaven, som desværre alt for ofte forveksles med kerneydelsen eller kernefagligheden. Offentlige ledere og forskellige medarbejdergrupper skal sammen, og i en løbende dialog med de folkevalgte politikere, opsøge de ’gyldne øjeblikke’, hvor deres indsats for borgere og samfund virkelig giver mening og skaber offentlig værdi. De skal på den baggrund definere kerneopgaven og bruge den som en sigtelinje for hele organisationens arbejde. Det vil både skabe gejst, synergi og fælles retning.

3. Styrkelse af medarbejdernes motivation

En høj grad af personlig, opgaverelateret og faglig motivation hos de offentlige medarbejdere er afgørende for at skabe gode resultater og effekter i den decentrale professionsstyrede velfærdsstat. Motivationen skal bl.a. sikres gennem en bedre work/life-balance og skabelse af attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø.

Desuden skal de eksisterende resultatmålingssystemer revideres, så de kun måler på nogle få meningsfulde, påvirkelige og fagligt understøttende effektmål. Vi skal generelt have mindre styring og mere ledelse, som i højere grad skal baseres på en vidtstrakt, men altid begrundet, tillid til medarbejdernes vilje og kunnen. 

4. Mere sammenhæng

Der skal skabes øget sammenhæng i både den borgerrettede service og den samfundsmæssige problemløsning gennem et øget samarbejde mellem forskellige dele af den offentlige sektor og mellem offentlige og private parter, inklusive virksomheder, civilsamfundsforeninger og borgere.

Vilkårene for tværgående samarbejde skal forbedres gennem afbureaukratisering og tværgående ledelse. Det vil ikke alene skabe bedre koordination, men også mobilisere nye ressourcer og fremme samskabelse af innovative løsninger.

5. Ny vision for velfærden

For at sikre folkelig opbakning og fælles retning skal der udvikles en ny vision for udviklingen af velfærdssamfundet. Det skal både være et beskyttende modsvar til den utryghedsskabende globalisering og teknologiske revolution og myndig- og mægtiggøre borgerne.

Velfærdssamfundet skal skabe robuste fremtidsløsninger, der også sikrer vores institutionelle konkurrenceevne. I formuleringen af denne vision er dialogen mellem politikere, offentlige ledere, medarbejdere og borgere af stor betydning for legitimiteten.

Selvom de gamle styringsforestillinger ikke længere slår til i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag, så lægger de nye styringsideer sig oven på de gamle, som stadig vil gøre sig gældende, om end de i nogen grad forandres af de nye tanker og tiltag.

Der vil således være mere kontinuitet end diskontinuitet i den forandring, vores reformideer vil frembringe.

Forskning med effekt

Når de to professorer i offentlig forvaltning, Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og Kurt Klaudi Klausen fra SDU, skriver deres ’forvaltningspolitiske målsætninger’, tager de tråden op fra et debatoplæg om indretningen af den offentlige sektor, de og flere kolleger formulerede tilbage i 2012.

I alt 35 professorer i statskundskab fra fem universiteter skrev under.

Oplægget blev bl.a. hilst velkomment af KOMDIR, kommunaldirektørernes forening, der brugte det i udviklingen af deres forvaltningspolitiske oplæg.

I dag arbejder en række kommuner på at nedbringe antallet af styringsmål. På det statslige plan er der ikke sket en tilsvarende udvikling.

Forrige artikel Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Næste artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling
  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Specialkonsulent

    Dejligt overblik

    Tak for artiklen. Den fortjener større opmærksomhed. Kunne den danne udgangspunkt for et national kompromis omkring den offentlige sektor?

    Vi arbejder med politikudvikling omkring den offentlige sector I min lokale partiafdeling I Rudersdal og vil arranger en lille paneldebat. Skriv endelig på her, I nder en, der vil bidrage til at facilitere et sådant møde.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.