5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

MM Special: Gentænk velfærden

Af Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet, og Jacob Torfing, professor på Roskilde Universitet

I 2012 var vi med til at samle en bred kreds af danske forvaltningsforskere, som sammen skrev og udgav et forvaltningspolitisk debatoplæg, som vakte en del opsigt. Titlen på vores oplæg var ’En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar’.

Vores udgangspunkt var dengang – som nu – en erkendelse af, at den danske offentlige sektor bygger på det liberale demokrati, et klassisk bureaukrati og et decentralt professionsstyre tilsat elementer af New Public Management.

Diagnosen var, at den danske offentlige sektor nok klarede sig fint i internationale sammenligninger, men hvis det høje danske ambitionsniveau skulle fastholdes i en tid med stigende forventninger og knappe ressourcer, krævede det nytænkning i forhold til organisering, styring og ledelse i offentlige organisationer og et bedre samspil med omgivelserne.

Oplægget blev efterfølgende præsenteret og diskuteret med en lang række kommuner, regioner, ministerier og offentlige medarbejderorganisationer.

Modtagelsen var blandet.

En række departementschefer hældte oplægget ned ad brættet, mens flere kommunale og regionale direktioner i lighed med flere faglige organisationer mente, at det var inspirerende og i nogle henseender retningsgivende for lokale forvaltningsreformer.

Offentlig forvaltning – et emne til debat

Vores debatoplæg var ikke kun motiveret af ønsket om at skabe en tiltrængt forandring i den offentlige sektor, men også af ønsket om at skabe en bredere debat om den offentlige sektors udvikling.

Den offentlige sektor lægger beslag på en stor del af nationalproduktet og arbejdsstyrken og spiller en stor rolle for befolkningens velfærd, erhvervslivets vækstbetingelser og evnen til at løse store komplekse samfundsproblemer.

Derfor bør forvaltningspolitiske reformer – ud fra en demokratisk betragtning – ikke udelukkende være et anliggende for en håndfuld dygtige embedsmænd i Finansministeriet, men udgangspunkt for en bred debat mellem politikere, embedsværk, forskere, organisationer og interesserede borgere. Debat skaber ikke blot nye og bedre løsninger, men også et bredt ejerskab til nye tiltag, der sikrer en vellykket implementering.

Derfor bifalder vi innovationsminister Sophie Løhdes plan om at involvere en lang række relevante og berørte organisationer i en åben diskussion om den offentlige sektors fremtidige udvikling. Behovet for en konstruktiv og visionær diskussion af udfordringer og nye mulige løsninger er mere påkrævet i dag, end da vi skrev vores debatoplæg. Dels er problemerne blevet større, og dels synes de eksisterende styringsformer og styringstiltag at give et faldende udbytte over tid og på visse punkter at skabe utilsigtede negative konsekvenser.

Vi har for nylig – sammen med Lotte Bøgh Andersen og Carsten Greve – skrevet bogen ’Offentlige styringsparadigmer’, der klarlægger ligheder og forskelle mellem gamle og nye måder at styre og lede den offentlige sektor på, og argumenterer for styringsparadigmernes indbyrdes konkurrence og sameksistens.

Bogens formål er at etablere et fælles grundlag for den debat, som Sophie Løhde nu lægger op til.

Bogen kommer ikke med konkrete anvisninger, men konkluderer, at offentlige ledere har en stor opgave i forhold til både at vælge imellem og hele tiden manøvrere i forhold til de forskellige styringsparadigmer, der gør sig gældende i deres organisation.

Input fra forskningen

Vi vil gerne bidrage yderligere til den aktuelle debat ved at give vores bud på de mest påtrængende forandringer og udviklingsmål for den offentlige sektor.

Forskningen kan ikke føre videnskabeligt bevis for, hvad der ideelt set bør ske med den offentlige sektor, men hvis målsætningen er at styrke kvalitet, effektivitet og fælles ansvar og løse de problemer, som de dominerende styringsparadigmer har skabt, kan forskningen medvirke til at påpege vigtige udfordringer og bringe mulige løsninger i spil.

Den offentlige sektor står over for et væld af udfordringer, og det er svært at udvælge og prioritere de vigtigste.

I det følgende tager vi det for givet, at der løbende arbejdes på at skabe højere produktivitet, mere effektivitet og budgetoverholdelse, og at der gøres vedholdende forsøg på at høste gevinsterne ved øget digitalisering og automatisering.

Med udgangspunkt i vores egne og andres studier af den offentlige sektor og hyppige samtaler med praktikere på forskellige niveauer er vi nået frem til fem målsætninger for udvikling af den offentlige sektor:

1. Mere tydeligt politisk lederskab

Vi må tydeliggøre og skabe mere legitimitet omkring de folkevalgtes politiske lederskab, som grundlæggende handler om: 1) at definere de problemer, der kalder på kollektiv handling; 2) at give retning til og designe nye og bedre løsninger; og 3) mobilisere støtte og opbakning til deres gennemførelse.

Betingelserne for udøvelse af politisk lederskab skal forbedres, så der kommer mere fokus på politik og politikudvikling end på administrativ planlægning og sagsbehandling. Politikudviklingen skal desuden i højere grad ske i samarbejde med relevante og berørte dele af befolkningen. Politikerne skal derfor etablere platforme og arenaer for dialog med borgere og relevante interessenter med henblik på at kvalificere deres politiske beslutninger og synliggøre deres politiske arbejde og kompleksiteten i de politiske beslutninger.

2. Fokus på kerneopgaven

Der skal være et klart og tydeligt fokus på kerneopgaven, som desværre alt for ofte forveksles med kerneydelsen eller kernefagligheden. Offentlige ledere og forskellige medarbejdergrupper skal sammen, og i en løbende dialog med de folkevalgte politikere, opsøge de ’gyldne øjeblikke’, hvor deres indsats for borgere og samfund virkelig giver mening og skaber offentlig værdi. De skal på den baggrund definere kerneopgaven og bruge den som en sigtelinje for hele organisationens arbejde. Det vil både skabe gejst, synergi og fælles retning.

3. Styrkelse af medarbejdernes motivation

En høj grad af personlig, opgaverelateret og faglig motivation hos de offentlige medarbejdere er afgørende for at skabe gode resultater og effekter i den decentrale professionsstyrede velfærdsstat. Motivationen skal bl.a. sikres gennem en bedre work/life-balance og skabelse af attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø.

Desuden skal de eksisterende resultatmålingssystemer revideres, så de kun måler på nogle få meningsfulde, påvirkelige og fagligt understøttende effektmål. Vi skal generelt have mindre styring og mere ledelse, som i højere grad skal baseres på en vidtstrakt, men altid begrundet, tillid til medarbejdernes vilje og kunnen. 

4. Mere sammenhæng

Der skal skabes øget sammenhæng i både den borgerrettede service og den samfundsmæssige problemløsning gennem et øget samarbejde mellem forskellige dele af den offentlige sektor og mellem offentlige og private parter, inklusive virksomheder, civilsamfundsforeninger og borgere.

Vilkårene for tværgående samarbejde skal forbedres gennem afbureaukratisering og tværgående ledelse. Det vil ikke alene skabe bedre koordination, men også mobilisere nye ressourcer og fremme samskabelse af innovative løsninger.

5. Ny vision for velfærden

For at sikre folkelig opbakning og fælles retning skal der udvikles en ny vision for udviklingen af velfærdssamfundet. Det skal både være et beskyttende modsvar til den utryghedsskabende globalisering og teknologiske revolution og myndig- og mægtiggøre borgerne.

Velfærdssamfundet skal skabe robuste fremtidsløsninger, der også sikrer vores institutionelle konkurrenceevne. I formuleringen af denne vision er dialogen mellem politikere, offentlige ledere, medarbejdere og borgere af stor betydning for legitimiteten.

Selvom de gamle styringsforestillinger ikke længere slår til i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag, så lægger de nye styringsideer sig oven på de gamle, som stadig vil gøre sig gældende, om end de i nogen grad forandres af de nye tanker og tiltag.

Der vil således være mere kontinuitet end diskontinuitet i den forandring, vores reformideer vil frembringe.

Forskning med effekt

Når de to professorer i offentlig forvaltning, Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og Kurt Klaudi Klausen fra SDU, skriver deres ’forvaltningspolitiske målsætninger’, tager de tråden op fra et debatoplæg om indretningen af den offentlige sektor, de og flere kolleger formulerede tilbage i 2012.

I alt 35 professorer i statskundskab fra fem universiteter skrev under.

Oplægget blev bl.a. hilst velkomment af KOMDIR, kommunaldirektørernes forening, der brugte det i udviklingen af deres forvaltningspolitiske oplæg.

I dag arbejder en række kommuner på at nedbringe antallet af styringsmål. På det statslige plan er der ikke sket en tilsvarende udvikling.

Forrige artikel Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Næste artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling
  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Specialkonsulent

    Dejligt overblik

    Tak for artiklen. Den fortjener større opmærksomhed. Kunne den danne udgangspunkt for et national kompromis omkring den offentlige sektor?

    Vi arbejder med politikudvikling omkring den offentlige sector I min lokale partiafdeling I Rudersdal og vil arranger en lille paneldebat. Skriv endelig på her, I nder en, der vil bidrage til at facilitere et sådant møde.


Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.