En uddannelse er en af de bedste veje til at sikre sig et job og dermed en stabil begyndelse på et langt liv som voksen.

Men for mange unges vedkommende er det svært. Meget svært. Specielt for nogle af de allermest udsatte unge som for eksempel tidligere anbragte unge, børn af forældre med omfattende sociale problemer eller unge på en kriminel løbebane. 

De går sjældnere i gang med en ungdomsuddannelse end deres jævnaldrende, og de falder langt oftere fra undervejs. Faktisk går det den helt forkerte vej på dette område.

Hvor der tilbage i 2014 var 51 procent af de mest udsatte unge mellem 18 og 21 år, som havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, var denne andel faldet til blot 47 procent i 2016.

Det fremgår af den seneste socialpolitiske redegørelse fra Socialministeriet. Og det på trods af at det ellers var ét af den tidligere regerings ti sociale mål at få flere udsatte unge i denne aldersgruppe til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der er også lang vej igen, før den relativt nye nationale uddannelsespolitiske målsætning er indfriet. Det ambitiøse mål er, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030. Det betyder blandt andet, at:

• I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Men trods de klare mål er det ikke lykkedes at få en større andel af de unge gennem en ungdomsuddannelse.

Tankevækkende

Den nye regering arver derfor en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Situationen lige nu er, at 84 procent af de unge, som gik i 9. klasse i 2016, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Andelen har ligget på samme niveau siden 2012, viser Undervisningsministeriets løbende opgørelse. Se figur 1.

7 procent af unge i alderen 15-24 år har hverken tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Denne andel skal være halveret til 3,5 procent i 2030. Det bliver en kæmpeudfordring.

Forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen betegner den store andel af unge uden uddannelse som et af de absolut største problemer på det danske arbejdsmarked i dag.

”Det er tankevækkende, at der stort set ikke sker noget med denne andel af udsatte unge uden uddannelse, som aldrig rigtig er kommet i gang. Vi har talt og talt om problemet i årevis. Det er en kæmpeudfordring, som bør have meget stor opmærksomhed,” siger Jan Rose Skaksen.

Gruppen af unge i alderen 15 til 24 år, som aldrig rigtig er kommet i gang og nu står uden job og uden tilknytning til uddannelse, udgør over 48.000. Der er en overvægt af drenge. De har oftere under karakteren 2 i både dansk og matematik, har oftere gået i 9. klasses specialtilbud og er børn af ufaglærte. Gruppen er også kendetegnet ved at have en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere. Se figur 2.

Der er dog meget stor forskel på tværs af landet. De største andele af udsatte unge findes typisk i kommuner i udkantsområderne samt de københavnske forstadskommuner. Bundskraberen er Lolland. Her er hele 14 ud af 100 unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet.

I den modsatte ende ligger kommuner som Dragør, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg. Her er det typisk kun 5 ud af 100 unge, som ikke har job eller er på skolebænken.

Op ad bakke

Den tidligere regering tog hul på en stribe initiativer, der skulle gøre det lettere for unge at komme i gang med den rigtige ungdomsuddannelse i første hug og gøre vejen til et job lettere. Det var en del af den tidligere innovationsminister Sophie Løhdes (V) sammenhængsreform.

Hun landede få dage før Lars Løkke Rasmussens valgudskrivelse en bred aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF om en række initiativer, der skal få flere unge igennem en ungdomsuddannelse.

Aftalen vil blandt andet betyde, at unge får nemmere ved at vælge og gennemføre den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. De skal kunne vælge mellem en bred vifte af uddannelser tæt på deres bopæl. Og vælger de forkert i første forsøg, skal de have bedre støtte til at vælge om.

En anden del af Løhdes ungereform handlede om at hjælpe de mange unge, som har svært ved at komme videre fra kontanthjælpssystemet. Her var Løhde tæt på at lande en bred politisk aftale. Men valget kom på tværs.

Statsminister Mette Frederiksen har sat udsatte unge og ulighed helt op i toppen på sin prioriterede politiske dagsorden. Derfor tyder alt på, at den nye regering vil samle tråden op og fortsætte det arbejde, som den tidligere regering satte i gang.

Men det bliver op ad bakke. Rockwool Fondens forskningschef Jan Rose Skaksen forudser, at udfordringen med de mange udsatte unge uden job og uddannelse ikke bliver mindre de kommende år, i takt med at kravene på arbejdsmarkedet forandrer sig med den teknologiske udvikling.

”De udsatte unge får det med stor sandsynlighed endnu hårdere end i dag, da vi får et arbejdsmarked, hvor kompetencer bliver vigtigere end i dag. Gruppen af udsatte unge, ufaglærte og mange ikkevestlige indvandrere kæmper ofte om de samme job i bunden af arbejdsmarkedet, som der ikke er ret mange af i forvejen. Så det er en kæmpeudfordring,” siger Jan Rose Skaksen.