På verdensplan står en fjerdedel af klodens unge mellem 15 og 24 år uden arbejde, og de er heller ikke under uddannelse. Det svarer til godt 300 millioner mennesker, eller USA’s samlede befolkning. Over hele verden er der frygt for, at vi taber en hel generation af unge mennesker på gulvet.

Det får 5.567 ledere fra hele verden og fra alle sektorer til at udpege ungdomsarbejdsløshed som klodens største risiko i årets “Global Opportunity Report”, som Mandag Morgen i morgen udgiver sammen med DNV GL og FN Global Compact. Se tekstboks. I rapporten fremgår det, at 42 pct. af de adspurgte ledere vurderer, at den globale ungdomsarbejdsløshed udgør den mest presserende risiko, som verdenssamfundet står over for. Se figur 1.

Men de gigantiske globale udfordringer med ungdomsarbejdsløshed og et arbejdsmarked i opbrud rummer også tilsvarende store potentialer for at skabe positive forandringer og ny vækst. De 5.567 ledere har udover at udpege de fem største risici også vurderet, hvilke muligheder de mange risici udløser. Derefter har de ranglistet de muligheder, de tror mest på, og som de med størst sandsynlighed selv vil forfølge.

Fra ledere i såvel den private som den offentlige sektor lyder det enstemmigt, at der er størst muligheder i at udvikle løsninger, der kan hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet, fordi det både vil være en god forretning for erhvervslivet og til gavn for samfundet som et hele.

Ifølge de globale ledere vil det nye marked for løsninger af ungeledighed blive drevet frem af det private erhvervsliv, fordi der er penge og vækstmuligheder i det. En række private løsninger er allerede i gang rundt omkring i verden og de omhandler blandt andet private uddannelsestilbud, der matcher de unges kompetencer med behovet for kompetencer i vækstbrancher som for eksempel techindustrien, og iværksætterkuvøser, der styrker de unges robusthed som selvstændige.

”Vi står midt i en økonomi, hvor fabrikkerne producerer mere, men uden at ansætte. De næste generationer skal vi derfor give en momsregistrering i studentergave, for de fleste skal være deres egne chefer. De skal leve af alt det, der er menneskeligt. I takt med at robotter finder vej til plejehjem, børnehaver og vores hjem, vil vi i stedet efterspørge alt det skæve og menneskelige,” siger Marianne Haahr, der er projektchef for The Global Opportunity Project hos Monday Morning Global Institute.

Problemet bliver værre

Unge uden job er en gigantisk global udfordring. Ifølge Verdensbanken er mere end 260 millioner unge fra vækstlande uden fast indtægt. Nordafrika og Mellemøsten har flest unge uden job, men også Europa ligger højt med 21 pct. ungdomsarbejdsløshed. Her skiller Danmarks sig markant positivt ud. De eksakte tal over den globale ungdomsledighed varierer, alt efter om opgørelserne kommer fra OECD, Verdensbanken eller den internationale arbejdsorganisation ILO. Men et samlet estimat fra magasinet The Economist lyder på 311 millioner unge ledige på verdensplan.

Den franske præsident François Hollande har lige frem erklæret Frankrig i økonomisk undtagelsestilstand, fordi den generelle ledighed på over 10 pct. ser ud til at have låst sig fast. I Frankrig lider de unge – ligesom i Spanien, Italien og Grækenland – under det faktum, at universitetsstudier kun i meget ringe grad forbereder dem på mødet med arbejdsmarkedet. Og at de lokale og nationale arbejdsmarkeder er stive og først og fremmest forsvarer allerede ansattes rettigheder, mens det er svært for nyuddannede at komme ind i varige job.

Fremtiden ser om muligt endnu mere dyster ud, når resultaterne af årets “Global Opportunity Report” sammenholdes med en række af de rapporter, der i sidste uge kom fra World Economic Forum. Ifølge disse rapporter vil digitale tjenester under det samlede begreb “den fjerde industrielle revolution” vende op og ned på arbejdsmarkedet, som vi kender det. Flere robotter, brug af 3D-printere og kunstig intelligens vil godt nok skabe vækst for virksomhederne, men den vil være jobløs og i værste fald vil den koste job. Samtidig vil udbredelsen af digitale platforme som Upwork, Experfy og TaskRabbit gøre det muligt for virksomheder at hyre præcis de kompetencer, som de har brug for til at løse en konkret opgave uden at skulle fastansætte folk eller tage ansvar for, at nye talenter udvikles.

I rapporten “The Future of Jobs” tegnes et billede af et arbejdsmarked, der vil forandre sig totalt over de næste fem år, fordi teknologisk disruption vil påvirke måden, vi arbejder på, fundamentalt. Det er umiddelbart mere dynamit til den enorme udfordring med unge ledige, som kun står til at vokse, med mindre vi formår at omstille alle arbejdsmarkedets parter.

Fra risiko til mulighed

De 5.567 ledere i årets “Global Opportunity Report” er dog også optimistiske. For det største problem rummer også de største potentialer. Og når mulighederne er drevet af udsigterne til vækst, der samtidig gør godt for samfundet, er der en stærk drivkraft for forandring. Konkret ryger tre muligheder til tops, fordi de ifølge lederne rummer det største potentiale for at blive omsat til løsninger i kraft af nye forretningsmodeller.

Luk kompetencegabet. Virksomhedernes behov for specifikke kompetencer forandrer sig hurtigere, end de etablerede uddannelsesinstitutioner kan følge med. Det åbner muligheder for aktører, der kan bringe virksomheder og uddannelsesinstitutioner tættere sammen, så de unge kommer ud med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Den franske skole École 42 er et eksempel på en markedsbaseret uddannelse, der er opstået for at lukke hullet mellem teknologivirksomheders behov og kompetenceniveauet hos softwarestuderende fra traditionelle uddannelsesinstitutioner. École 42 uddanner software- og programmeringseksperter ganske gratis. Forretningsmodellen er at uddanne de største talenter, så de får de kvalifikationer, industrien efterspørger, og derefter får et godt betalt job. Og så er der nok en alumne eller to, der betaler lidt retur, håber grundlæggeren, der selv er techmilliardær. Og tilbuddet er populært. Mere end 70.000 søgte ind i 2014. 20.000 bestod adgangstestene, men kun 4.000 fik lov at begynde på studiet.

Det digitale arbejdsmarked. Med digitale platforme kan talent over hele verden blive matchet med ledige job på tværs af lande- og sektorgrænser. Det er global talentjagt med den ekstra dimension, at talentet kan blive i sit hjemland og som udgangspunkt være uuddannet, hvis bare vedkommende har potentiale til at blive opkvalificeret i tæt samspil med den virksomhed, der hyrer. Et eksempel er den amerikanske virksomhed Andela, der kobler arbejdsløse teknologitalenter i Kenya og Nigeria med store, etablerede it-selskaber globalt.

Et andet eksempel er San Francisco-virksomhedenSamasource, der har specialiseret sig i impact sourcing. Det betyder, at virksomheden har specialiseret sig i at outsource arbejde til fattige mennesker i udviklingslande, som lever i områder med meget få jobmuligheder. Deraf begrebet impact sourcing i stedet for outsoucing, da virksomhederne bevidst forsøger at placere jobs, så de kan bidrage til reduktion af fattigdom.

Futurpreneur. Kan man ikke få et job, må man skabe sit eget. Men uerfarne unge lever et svært liv, viser iværksætterstatistikkerne. Succesraten bliver derimod langt højere, hvis det nye startes op i et inkubatormiljø, som f.eks. kan være en etableret virksomhed. Den store spiller får til gengæld innovation, nytænkning og iværksættergejst ud af at arbejde tæt sammen med den unge iværksætter. Educat i Rwanda er ikke en stor virksomhed, men et inkubatormiljø ledet af danskeren Andreas Nørlem. Godt 90 pct. af befolkningen i Rwanda er mikroiværksættere. Med træning og sparring gennem Educat står mikroiværksætterne bedre rustet til at opnå et lån og til at vokse.

Forretning i kriseløsninger

De tre nævnte løsninger indtager i årets “Global Opportunity Report” toptre over de muligheder, der med størst sandsynlighed kan omsættes til konkret forretning. Og rapportens mange konkrete eksempler på nye forretninger, der bidrager til at reducere ungdomsarbejdsløsheden, viser, at markedet allerede er under udvikling.

Ifølge de 5.567 ledere vil det primært være netop erhvervslivet, der sammen med civilsamfundet skal drive forandringen. Alt efter region og sektor varierer opbakningen til de enkelte løsninger dog: Især de europæiske ledere peger på, at de med størst sandsynlighed vil forfølge nye forretningsmodeller, der kan bidrage til at lukke hullet mellem de unges kvalifikationer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. I Sydamerika tror man mere på mulighederne i det digitale arbejdsmarked, mens man i mellemindkomstlande som Kina, Indien, Indonesien og Sydafrika tror mest på futurpreneur-løsninger. Inden for de enkelte sektorer er servicebranchen mest indstillet på at udvikle løsninger, der kan bidrage til at lukke kompetencegabet. Den mulighed ligger også højt i den finansielle sektor. Ledere fra produktionsvirksomheder tror mest på forretning inden for det digitale arbejdsmarked, mens den offentlige sektor scorer iøjnefaldende lavt, når det handler om forventninger til, at nye initiativer målrettet mod ungdomsarbejdsløshed vil komme herfra. Se figur 2.

Succes kræver samfundsansvar

Det giver håb, at ledere fra hele verden kan se forretningspotentialer i at gøre noget ved de største globale risici. Men hvis det skal lykkes den private sektor at forvandle visionerne og de fine intentioner til konkret handling, skal virksomhederne være klar til at tage mere samfundsansvar. For hvor skal morgendagens medarbejdere, der netop skal innovere gennem industri 4.0-platformene, ellers komme fra, spørger Hanne Shapiro, der er innovationschef på Teknologisk Institut og World Economic Forums danske samarbejdspartner i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten “The Future of jobs”.

Hun er skeptisk over for, hvor meget ansvar virksomhederne reelt er klar til tage, når det kommer til konkrete opgaver som at uddanne kommende arbejdskraft og stille lærlinge- og praktikpladser til rådighed. Se tekstboks.

Den fjerde industrielle revolution handler i bund og grund om, hvordan man kan udnytte avanceret teknologi. Forenklet sagt kan alle effektivisere gennem teknologi, så her vinder man kun konkurrencefordele på den korte bane. På den lidt længere bane åbner industri 4.0 for udvikling af nye produkt-serviceløsninger. Men kun hvis virksomhederne har dygtige faglærte, som kan innovere gennem teknologierne. Hvis forretningsmodellen primært bygger på freelancere, der hyres ad hoc, forsvinder en del af virksomhedernes innovationsevne og rammerne for oplæring.

”Den del bekymrer mig enormt. Det kan ramme den unge generation, da den nye platformsøkonomi er et wild west i forhold til rettigheder og betingelser. Jeg håber, at virksomhederne stadig vil tænke på medarbejderne som en ressource frem for som en omkostning. Men jeg oplever mere retorik på den store scene fra virksomhederne end reel vilje til at tage ansvar,” siger hun.

I rapporten “The Future of Jobs” lyder det fra erhvervsledere fra nogle af de største virksomheder i verden, at de forventer at skære i antallet af fastansatte og øge brugen af digitale platforme til at matche kompetencer og opgaver til den lavest mulige pris. Men det hjælper ikke de unge, der for eksempel konkret har behov for en praktikplads.

”Der er selvfølgelig gode virksomheder, der tager ansvar – også blandt de store. Men i det store billede er der stadig ikke nok, der gør det. Nogle lukrerer også på, at de små og mellemstore virksomheder har en indlejret oplæringskultur, fordi de er vokset ud af erhvervsuddannelsessystemet. For multinationale selskaber kan det med kontrakter om oplæring synes meget fjernt,” siger hun.

Mindre mismatch

På europæisk niveau forsøger EU-Kommissionen både gennem transeuropæiske initiativer og pres på medlemslandene at få sat gang i løsningen af det absurde problem, at der findes flere end 2 millioner ledige stillinger i EU-landene, alt imens der er 4,5 millioner unge ledige.

I november lancerede Kommissionen sammen med en række erhvervsorganisationer projektet The European Pact for Youth, der har til formål i første omgang at skaffe 100.000 nye lærepladser og startjob til unge. Et andet EU-projekt, det såkaldte Erasmus Plus-program, gør det muligt for unge studerende at læse i andre lande inden for EU.

Begge disse initiativer hører ind under det store såkaldte Youth Employment Initiative, hvor EU-landene har lovet hinanden at bruge tilsammen 6,4 milliarder euro, knap 48 milliarder kr., på at skabe nye job til de unge ledige. Her er fremskridtene langt fra så gode, som man havde håbet på, da initiativet blev lanceret af Tysklands kansler, Angela Merkel, i 2013.

Sandheden er nemlig den, at EU’s centrale institutioner kun kan gøre meget lidt på beskæftigelsesfronten, der fortsat er de nationale regeringers – eller arbejdsmarkeders – politisk domæne. Til gengæld vælger mange unge europæere selv at gøre noget ved problemet ved simpelthen at flytte til de områder i EU, hvor mulighederne er bedre.

Således har langt over 100.000 sydeuropæere valgt at flytte til nordeuropæiske storbyer som Berlin, London, Amsterdam og København efter finanskrisen i 2008, på samme måde som flere hundredtusinder af unge øst- og centraleuropæere valgte at rejse mod vest og nord efter EU’s store udvidelse mod øst i 2004.