7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Af Bjarke Møller
Journalist og forfatter

Den danske europapolitik driver på må og få uden et klart kompas.

Regeringen hopper fra tue til tue med Østrigs nationalkonservative, Hollands ordoliberale og Østeuropas hardlinere, mens statsminister Mette Frederiksen laver vaccineafstikkere med Netanyahu i Israel.

Danmark burde i stedet smede solide alliancer i mellemrummet mellem Macrons Frankrig og et Tyskland, der i post-Merkel-æraen sikkert vil støtte en grønnere politik i EU. Det kræver en ny europapolitisk strategi.

I min nye bog, ’Håbets politik’, fortæller jeg, hvordan Europa kan overvinde kriserne, og EU kan forvandles til en grøn supermagt. Det skal ikke være et Europa, der som det 20. århundredes supermagter opruster militært for at erobre et geopolitisk herredømme.

Den store krig, der kræver markant oprustning, er en fælles eksistentiel kamp: nemlig krigen imod klimaforandringer, der kan løbe løbsk med vildere naturkatastrofer, som koster os dyrt i fremtiden. Også økonomisk.

Klimaet er vores måneprojekt

Bidens nye klimatopmøde var løfterigt, men det er ikke nok, at USA halverer sine CO2-emissioner i 2030 i forhold til 2005, og at EU reducerer med 55 procent i forhold til 1990-niveauet. Med de nuværende planer har verden stadig kurs mod over tre grades temperaturstigning i dette århundrede. Vi bør ikke skyde problemerne væk med en hockeystav eller vente på imaginære teknologiske løsninger i en fjern fremtid. Der er behov for handling nu. Det haster.

Klimaet kan blive EU’s nye, samlende fredsprojekt. Her kan søges inspiration i John F. Kennedys man-on-the-moon-projekt i 1960’erne. JFK lykkedes via stærkt lederskab og en klar vision med at få nationen til at samarbejde om et fælles mål, som mange eksperter, økonomer og selv et flertal af vælgerne troede, var helt på månen.

Til forskel fra dengang har vi teknologierne og den økonomiske styrke til at klare missionen, men det kræver politisk lederskab. Det forudsætter et opgør med den frygtens politik, som partier på både højre- og venstrefløjen har ført i reaktionen på de globale megakriser i de sidste tyve år.

Midt i svære kampe kan der skabes nyt håb og udvikles nye, innovative idéer. Sådan var det også, da Europa rejste sig af ruinerne fra Anden Verdenskrig, overvandt fortidens nationalistiske krise og skabte fremgang i et tæt europæisk samarbejde.

7 handlepunkter for Europa

I debatten om fremtidens Europa kræves nye svar, der adresserer de folkelige bekymringer i det lange efterskælv fra de sidste par årtiers kriser. Her er syv forslag til en politik, der kan skabe nyt håb i Europa.

1. En ny grøn pagt i EU

Europas Green Deal bør femdobles, så der frem mod 2030 investeres op imod 5.000 milliarder euro i den grønne omstilling. I Europa skal vi ikke spare os ud af krisen, men investere i fornyelsen og skabe millioner af nye, grønne job. Det vil være rettidig omhu.

Temperaturstigninger på to-tre grader kan ifølge den britiske økonom Nicholas Stern nemt koste os årlige velstandstab på fem procent eller mere i fremtiden. Det bør vi undgå.

Når EU og de 27 medlemslande under coronakrisen kan mobilisere over 4.790 milliarder euro i kampen mod pandemien, bør vi over ti år kunne finde lige så mange penge til at gøre EU til en grøn supermagt. Det er ikke idealisme. Det er benhård økonomisk og sikkerhedspolitisk realisme.

2. Sæt høje mål og vis globalt lederskab

Ifølge klimaeksperterne bør EU mindst reducere CO2-udledningerne med 65 procent frem mod 2030. EU kan blive klimaneutral allerede fra 2040-45, og en femdoblet Green Deal kan bane vejen. EU’s energiforsyning bør omlægges til 100 procent vedvarende energi i 2035. Ifølge eksperter fra Stanford University vil det koste cirka 5.200 milliarder euro.

Desuden bør transporten omlægges og drives af vedvarende energi eller brint fra 2035. EU-landene kan hvert år spare import af fossil energi for 300 milliarder euro fra autoritære magter i Mellemøsten og Rusland, så det tjener sig ind. Ikke kun sikkerhedspolitisk. Det vil også mindske luftforureningen, der – primært på grund af afbrænding af fossile brændsler – hvert år koster omkring 400.000 europæere en for tidlig død.

3. Giv EU egne ressourcer

Uden et vist minimum af egne skatteindtægter får Unionen svært ved at beskytte os ordentligt og tackle globale megakriser. I dag kan sparebander og nationalistisk afpresning lamme fællesskabet på uendelige topmøder.

EU bør fortsætte ad Next Generation-vejen, hvor man sidste år blev enige om et fælles lån på 750 milliarder euro. Det lån skal blandt andet finansieres med plastikafgifter, en finansiel transaktionsskat og carbon-importafgifter. Næste skridt kan være en europæisk skattereform, der giver EU egne indtægter svarende til cirka tre-fire procent af BNP. Det er ikke en superstat, men en slank europæisk netværksstat, der er langt mindre end nationalstaterne.

Et mere robust EU kan bedre beskytte europæiske interesser. Europa har i mange år været kastebold for andre stormagter, men EU må være i stand til at forsvare den europæiske samfundsmodel, der er forskellig fra USA’s hyperkapitalisme og Kinas statskapitalisme. Man kan også overveje en minimal formueafgift på de allerrigeste – som foreslået af økonomen Thomas Piketty – der skaber midler til større investeringer i grøn omstilling, kritisk infrastruktur, forskning og uddannelse.

EU bør også indføre en fælleseuropæisk selskabsskat på minimum 25 procent og stoppe flugten til skattely, så EU kan beskytte velfærdsmodellen og stoppe ræset mod bunden. Supplér gerne med en global aftale med Bidens USA om selskabsskat.

4. Genvind tabt suverænitet

Nationalstaterne har mistet magt og tabt suverænitet på grund af global konkurrence, fremvækst af private tech-imperier, øget sårbarhed i forhold til kritiske naturressourcer og grænseoverskridende kriser. Med intelligente reguleringer og målrettede investeringer kan Europa genvinde teknologisk og økonomisk autonomi.

Europæiske virksomheder og forskningsklynger må rustes til kappestriden med amerikanske techgiganter og de fremadstormende kinesere. EU mangler også et moderne vaccineberedskab og en produktionskapacitet i forhold til fremtidens muterende virusser.

EU, der har verdens største indre marked, har dog en stærk magtbase til at forsvare europæiske interesser. I handelsaftaler kan stilles højere grønne klimakrav, og EU kan beskytte mod unfair konkurrence fra statsstøttede virksomheder.

5. Fokus på realøkonomien

En ny Made in Europe 2030-erhvervspolitik kan bygges op om strategiske og målrettede investeringer i nye tech- og erhvervsklynger, så flere penge kanaliseres ind i realøkonomien.

Samtidig er der behov for skrappere regulering af finanssektoren, så den overdrevne finansialisering af økonomien rulles tilbage. Finansiel spekulation, hård lånegearing og kortsigtet gevinstjagt er kontraproduktiv og går ud over vitale investeringer i kritisk infrastruktur og nye, innovative virksomheder. 

6. En ny social pagt

Et solidt flertal af borgerne i Europa ønsker langt større solidaritet på tværs af grænserne. Undersøgelser foretaget af blandt andet den tyske professor Jürgen Gerhards viser, at en supermajo­ritet på 80 procent af de europæiske borgere støtter, at EU laver økonomisk omfordeling mellem rige og fattige borgere i unionen.

EU bør lave en ny social pagt, der udbygger den sociale søjle, sikrer en garanteret minimumsløn i medlemslandene, bekæmper social dumping og finder midler til at oprette europæiske genforsikringsordninger.

Borgerne ønsker at forsvare den europæiske samfundsmodel. EU kan gradvist opbygge et ekstra sikkerhedsnet, der supplerer den nationale velfærdskontrakt. Det kan blive et vigtigt værn imod det backlash imod globaliseringen i EU og det liberale demokrati, der har givet medvind til nationalister, illiberale demokrater og autoritære bevægelser.

7. En ny demokratisk pagt

EU og de nationale regeringer har længe været ramt af en dyb tillidskrise. Mange borgere føler, at eliten ikke lytter ordentligt til dem. Den politiske handlekraft i de etablerede institutioner må styrkes, og borgernes bekymringer må tages alvorligt.

En løsning kunne være en ny demokratisk pagt, der via pragmatiske reformer åbner for et mere aktivt medborgerskab. Unionen kunne for eksempel oprette borgerting og repræsentative borgerforsamlinger, og den kunne måske afholde afgrænsede europæiske folkeafstemninger.

Der er mange muligheder for at udvide demokratiet i EU. Men større demokratisk legitimitet og social sammenhængskraft er afgørende forudsætninger for at gøre EU til en grøn supermagt. Uden et stærkere folkeligt engagement i omstillingsprocessen, kan den blive ramt af modbølger i form af flere gule veste.

 

Bjarke Møller er journalist og adjungeret professor på CBS. Bogen ’Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt’ er netop udkommet. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Skab en langsigtet vision for den offentlige styring Skab en langsigtet vision for den offentlige styring Næste artikel Hvorfor Danmark? Hvorfor Danmark?
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.