Aage Frandsen: SF skal skærpe profilen fra regeringskontorerne

SF skal blive bedre til at holde fokus på de langsigtede mål trods de kortsigtede kompromiser. Det er budskabet fra folkesocialisternes gamle chefideolog, Aage Frandsen, der var med til at kickstarte SF’s baglandsoprør. For to måneder siden satte han spørgsmålstegn ved SF’s regeringsdeltagelse. I dag, efter formandsskiftet, mener han godt, at SF kan sidde i regering og samtidig markere en mere selvstændig profil. Mandag Morgen har bedt Aage Frandsen give sit bud på, hvad der skal til, hvis SF skal stå stærkere om fem år.

Jens Reiermann

Hvis der er én person, der inkarnerer SF’s sjæl, er det Aage Frandsen. Derfor vakte det enorm opsigt, da han i august stillede spørgsmålstegn ved regeringsdeltagelsen og blæste til kamp for partiets identitet. Hans kronik i Politiken kickstartede reelt det opgør mod Søvndal-Möger-aksens politiske linje, som kulminerede med weekendens valg af Annette Vilhelmsen til ny formand. Under formandsopgøret faldt Frandsens tunge lod i Vilhelmsens vægtskål. 

Nu er han klar til anden halvleg af den kamp, han selv indledte. Hans budskab er stadig, at der er brug for at markere en mere tydelig selvstændig profil – også på de punkter, hvor der ikke er enighed med Socialdemokraterne og De Radikale. Men han vurderer nu, at det godt kan forenes med regeringsdeltagelsen. ”Jeg mener godt, vi kan forberede centrale pejlemærker for SF, også mens vi sidder i regering,” siger Aage Frandsen. ”Jeg er ikke helt så skeptisk som i august. Jeg tror, vi kan blive i regeringen helt frem til næste valg.”

Blå bog

Aage Frandsen, født 1941, cand.mag.

MF for SF 1971-75, 1987-90 samt 1994-2005. Næstformand for folketingsgruppen 1996-2001, formand fra 2001. Medlem af Folketingets Præsidium 2004-05.

Medlem af SFs hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1972-2006, næstformand for SF 1982-88.

Annette Vilhelmsen har overtaget ansvaret for et SF, der er hårdt mærket af sit første år i regering. Meningsmålingerne er i bund, og partiet skal til at genopbygge sin politiske platform på ny, efter at baglandet har forkastet den hidtidige linje. 

Mandag Morgen har bedt SF’s nestor og mangeårige chefideolog give sit bud på, hvilke beslutninger SF skal træffe i dag, hvis partiet skal stå stærkere om fem år. Han efterlyser først og fremmest modet til at fastholde partiets langsigtede mærkesager, selv om der på kort sigt er behov for kompromiser.”Hvis der skal være en mening med at søge magten og indflydelsen, skal man også være klar til at bruge den på en måde, som andre ikke vil bruge den på,” siger Aage Frandsen. Han mener, at partiet risikerer at overflødiggøre sig selv, hvis ikke man tør markere en mere selvstændig linje. 

Allerede nu står det klart, at der ikke bliver rykket ved regeringsgrundlaget og heller ikke ved den kommende aftale om finansloven. På disse to områder ”har andre lagt stenene ud for Annette Vilhelmsen”, siger Aage Frandsen. Men efter forventningen skal regeringsgrundlaget genforhandles midt i valgperioden, det vil sige efter sommerferien 2013. Her bør de folkesocialistiske fingeraftryk være mere tydelige, mener Aage Frandsen.

Abonner på analyser om lederskab

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler lederskab.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Han henviser samtidig til, at De Radikale nok holder fast i regeringsgrundlaget, men stadig tillader sig at dyrke en selvstændig profil. F.eks. foreslog De Radikales Zenia Stampe tilbage i april, at borgerne kan hejse andre flag end Dannebrog fra deres flagstænger. Trods kritik fra bl.a. Socialdemokraterne  blev forslaget vedtaget som officiel radikal politik ved landsmødet i september.

”Hvis De Radikale kan fremføre politik, hvor der ikke er enighed mellem alle tre partier i regeringen, så kan SF også,” siger Aage Frandsen.

Et parti for alle

Vilhelmsens valgsejr markerede også et opgør med den ”arbejderisme”, som særligt den afgående skatteminister, Thor Möger Pedersen, har gjort sig til talsmand for.

”Vi har brug for metalarbejderen, sosu-assistenten, folkeskolelæreren, ingeniøren, specialarbejderen, den studerende, chaufføren, piloten og den nye iværksætter,” sagde Annette Vilhelmsen i sin trontale efter offentliggørelsen af valgresultatet. Formuleringen havde klar adresse til Möger, der havde fremhævet, at SF ikke skulle kæmpe for ”piloter, bankdirektører, overlæger, professorer, advokater, topchefer og ejendomsspekulanter.”

Aage Frandsen ser det som helt centralt, at SF ikke ses som et parti, der varetager udvalgte vælgergruppers interesser, men kæmper bredt for det samfund, man ønsker – også selv om det koster kernevælgerne på pengepungen.

Han henviser til et eksempel fra 1990’erne, hvor SF-vælgerne holdt fast i partiet trods en skattereform, der øgede boligbeskatningen. ”Mange SF’ere har en høj løn og bor i parcelhus. Alligevel kostede det os ikke noget i meningsmålingerne, da vi hævede skatten på boligen,” siger han.

Den type af sager er for ham eksemplet på, at SF skal have mod til at forfølge de mærkesager, partiet hele tiden har stået for, og ikke designe politikken efter meningsmålinger eller fokusgrupper. Det mener han i alt for høj grad er sket under den tidligere ledelse.

”Det er ikke sikkert, at det lykkes. Men vi skal hele tiden prøve at overbevise danskerne om at vores politik er den rigtige. Vi skal ikke løbe efter de forskellige vælgergruppers mening. Det er alt for flygtigt,” siger han.

Flere flygtninge og skat på bankerne

Netop boligskatterne har været en af SF’ernes rigtig ømme tæer. Hvor forbrugsskatter som f.eks. fedtskatten vender den tunge ende nedad, har boligskatterne en mere ”socialistisk” fordelingsprofil. Men fredningen af boligskatterne er en af de kameler, SF har været nødt til at sluge i alliancen med Socialdemokratiet. Og regeringsgrundlaget fastslår, at der ikke skal pilles ved dem i denne valgperiode. 

[graph title="Det nødvendige samarbejde" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ffab8-figur1_det_nodvendige_samarbejde-1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/25153-figur1_det_nodvendige_samarbejde-1.png" text="I hele SF’s levetid har venstrefløjen været nødt til at samarbejde hen over midten for at få sin politik igennem."]Note: 1 De fire nordatlantiske mandater er ikke medregnet., Note: 2 CD, Kristendemokraterne/Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet, Ny Alliance/Liberal Alliance, De Uafhængige, Liberalt Centrum, Slesvigsk Parti., Note: 3 Enhedslisten, VS, DKP, Fælles Kurs., Kilde: Wikipedia. [/graph]

Ifølge Aage Frandsen bør SF forsøge at få boligskatterne tilbage på dagsordenen. Det er et af de politikområder, hvor SF og De Radikale faktisk er mere på linje med hinanden end med S.

Et andet er udlændingepolitikken. Også her håber Aage Frandsen, at SF kan pudse profilen af. 

”Det bedste er, at mennesker ikke bliver tvunget til at flygte. Vi skal bidrage til løsning af konflikter, og vi skal bidrage til at løse fattigdomsproblemerne. Men vi kan ikke bygge et Fort Danmark og lade Malta tage sig af alle de flygtninge, der kommer. Når flygtningene samles på Malta eller på nogle græske øer, så må Danmark tage sin del,” siger han.

Et tredje område, hvor Aage Frandsen foreslår en kursændring, er spørgsmålet om en fælles europæisk skat på handel med aktier, obligationer og derivater. Danmark bør slutte sig til de 11 europæiske lande, der er blevet enige om at indføre en fælles finansskat, mener han. På dette område er det De Radikale, der stritter imod. I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil arbejde for en global finansskat. 

”Det kan godt være, at det ikke er den helt rigtige model, men vi kan risikere, at vi slet ikke får skatten, hvis vi kun vil have det bedste. Så hellere tage det næstbedste og så arbejde for forbedringerne bagefter,” siger Aage Frandsen.

Læren fra Carina-sagen

Aage Frandsen accepterer ligesom den nye SF-ledelse – Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen – at det finanslovsudspil, finansminister Bjarne Corydon fremlagde i august, ikke bliver ændret radikalt.

Det betyder dog ikke, at finanslovsforhandlingerne er uden udfordringer for SF. Ikke mindst fordi Venstre har sat den reform af kontanthjælpen, der egentlig var planlagt til foråret, på dagsordenen i finanslovsforhandlingerne. På det område er SF på forhånd slået et par felter tilbage på brættet efter den såkaldte Carina-sag.

”Carina var et rigtig dårligt eksempel på fattigdom i Danmark. Der er fattigdom, men de problemer løser man ikke alene med penge,” siger Aage Frandsen.

Han mener, at en kontanthjælpsreform ikke bare skal handle om penge, men også om krav og tilbud om f.eks. uddannelse til den enkelte. Formålet må være at flytte borgeren væk fra afhængigheden af den offentlige forsørgelse.

”Det er helt centralt for SF, at vi ikke skubber hele ansvaret over på staten og kommunerne. Så bliver man for meget klient og for lidt borger,” siger Aage Frandsen.

Ansvarliggørelsen af den enkelte borger er en del af det folkesocialistiske tankegods, der er blevet skubbet i baggrunden undervejs i partnerskabet med Socialdemokratiet og sidenhen regeringssamarbejdet med S og R. En stærk stat er ikke altid en god løsning, heller ikke for et rødt parti, siger han.

”Staten og kommunerne skal løse nogle opgaver, men der er mange områder, hvor der bliver mere energi og større opslutning, hvis civilsamfundet er en del af opgaveløsningen,” siger Aage Frandsen.

Som eksempel nævner han efterskolerne, hvor både forældre og medarbejdere oftest kaster en helt anden energi ind i skolernes drift end på en folkeskole. Frandsen er selv formand for bestyrelsen for Frijsenborg Efterskole mellem Aarhus og Silkeborg.

Aage Frandsens hovedbudskab er, at SF’erne skal turde mere. De skal også præsentere vælgerne for de mærkesager, der ikke indgår i regeringsgrundlaget. Og partiet skal arbejde for at styrke borgere og civilsamfund. 

Omtalte personer

Aage Frandsen

Fhv. MF, gruppeformand og præsidiemedlem (SF), forfatter
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 1971)

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu