Aarup: Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond

Der er ved at være en almindelig politisk enighed om, at Den Sociale Investeringsfond er vejen frem for socialt arbejde i Danmark. Men det vil være en katastrofal fejl og viser endnu en gang, at vi er på vej til at nedbryde det danske velfærdssamfund, skriver Knud Aarup.

If only they didn’t speak English’ er titlen på en bog udgivet i 2017 af Jon Sopel, tidligere BBC-korrespondent i USA.

Den påviser punkt for punkt, hvordan vi i Europa og særligt i Storbritannien lever på en falsk illusion om, at USA, det amerikanske samfund og dets indbyggere ligner os.

Derfor laver englændere og europæere hele tiden falske paralleller og bruger ukritisk viden fra USA om den samfundsmæssige udvikling i England og Europa. Følelsen af nærhed til USA har at gøre med, at de taler engelsk. Sopels pointe er, at vi aldrig ville gøre noget tilsvarende, hvis de talte indisk eller farsi.

Det er en forrygende bog, som netop åbner ens øjne for, hvorfor vi skal passe utrolig meget på ukritisk at importere samfundsmæssig viden og modeller fra USA.

Og det er lige præcis det, som er ved at ske i Folketingets socialudvalg, i Socialministeriet og Innovationsministeriet – og i en række kommuner.

Der er for Folketingets vedkommende tale om en social investeringsfond med en startkapital på 50 mio. kr. og for en kommune som Aarhus en fond på 40 mio. kr.

Tanken er, at disse offentlige midler skal mangedobles gennem bidrag fra de mange private filantropiske fonde, som årligt uddeler mere end 17 mia. kr. til bl.a. sociale formål.

LÆS OGSÅ: Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Ideen er hentet fra USA, og de første i Europa, som har anvendt den i udbredt grad, er England og Sverige. Flere kommuner har været på besøg i svenske kommuner for at høre om tankegangen.

Afgørende i ideen er, at sociale indsatser skal ses som enkeltstående investeringer i konkrete mennesker med sociale problemer, og de skal som andre investeringer vurderes på deres afkast – typisk i form af den samfundsøkonomiske gevinst, ved at mennesker flyttes fra overførselsindkomst til hel eller delvis selvforsørgelse.

For den, der lige har fået en ny hammer, ser alt ud som SØM

I januar offentliggjorde Socialstyrelsen den samfundsøkonomiske beregningsmodel, som de sociale investeringer skal beregnes efter.

Den socialøkonomiske investeringsmodel – SØM – er udviklet af KORA (i dag del af VIVE) og konsulentfirmaet Incentive og bygger på en videreudbygning af en amerikansk beregningsmodel – WSIPP-modellen. SØM kan anvendes både for børn og unge og voksne med handicap og med sociale problemer.

Når SØM er helt færdigudviklet, er tankegangen, at kommuner kan søge penge i Den Sociale Investeringsfond til iværksættelse af et konkret socialt program rettet mod en bestemt social målgruppe. Herefter kan man slå op i et katalog og se, om det er indsatsen værd.

Sådan er det med forbilledet i den amerikanske WSIPP-model. Her kan man slå op på konkrete sociale investeringsprogrammer og se, om de kan betale sig eller ej, dvs. om det kan betale sig at lave den konkrete sociale indsats over for de konkrete mennesker.

Et konkret eksempel fra WSIPP er programmet Nurse-Family-Partnership. Det består af en intensiv social og sygeplejefaglig støtte til førstegangsfødende socialt belastede kvinder (f.eks. fattige misbrugere) fra graviditetsuge 28 til 2 år efter fødslen. Det koster i samlet udgift 11.818 dollar og giver en samlet gevinst på 16.808 dollar. Programmet giver derfor et samlet ’overskud’ på 4.990 dollar pr. person.

Der er imidlertid nogle vigtige uløste problemer med SØM:

For det første er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den myndighed, som foretager investeringen, og den, som får del i gevinsten. I den amerikanske WSIPP-model er ’gevinsterne’ fordelt på de enkelte myndigheder, som får andel i overskuddet, men så langt er SØM ikke.

For det andet er der som regel i socialt arbejde tale om meget lange tilbagebetalingstider for en ’investering’ – typisk 15-20 år. Det betyder, at ’investeringen’ bliver usikker, og usikkerhed er gift for en økonomisk investeringsmodel.

I det tidligere nævnte program – Nurse-Family-Partnership – viser modellen, at der først er et akkumuleret overskud efter omkring 20 år. Derfor er gevinstusikkerheden sat til 55 pct., og der er derfor tale om en meget usikker investering.

Socialt arbejde skal laves i stærke velfærdsinstitutioner

Den Sociale Investeringsfond og SØM-modellen er som alt andet new public management hentet i USA, og ideen stammer fra ingen ringere end investeringsbanken Goldman Sachs. De har været pionerer i udvikling af social impact bonds til at skaffe ’kapital’ til high impact social programs.

Udgangspunktet i USA er netop, at der ikke er velfærdsinstitutioner, som vi kender dem i det danske velfærdssamfund. Socialt arbejde er derfor noget, som skal laves ved siden af – noget ekstra, fordi der ikke er et offentligt apparat med universelle velfærdsinstitutioner.

Sådan har ideen med det danske velfærdssamfunds institutioner ikke været, men måske har det manglende fokus på samfundets dårligst stillede 20 pct. over de sidste 20-30 år betydet, at der efterhånden har bredt sig en stemning i Folketinget og i kommunerne af, at hvis der virkelig skal laves socialt arbejde, skal det ske i et projekt finansieret ved siden af.

Satspuljeinstitutionen med de årlige, lukkede satspuljeforlig har også bidraget til, at man ser socialt arbejde som noget ved siden af velfærdssamfundets institutioner, og dermed er bunden lagt for introduktion af investeringstankegangen.

Men det er udansk og fremmed. Investeringstankegangen er fremmed i et samfund, hvor der skal være plads til alle.

Socialt arbejde skal ikke gøres op i, om det nu kan betale sig, og et fokus på investeringstankegangen kan let indebære, at vi som samfund ender med at ekskludere alle de mennesker, som aldrig vil kunne gøres til en positiv businesscase.

Det danske velfærdssamfund skal fortsat kunne rumme og give muligheder for at være del af fællesskabet for de mennesker, som det ikke økonomisk kan betale sig at investere i.

Mange mennesker med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har krav på samfundets anerkendelse, respekt og værdige behandling, og der er desværre allerede en tendens til, at de bliver hårdt ramt af kommunale nedskæringer på handicapområdet.

En organisation som LEV kan vise talrige eksempler på dårlig omsorg og manglende udviklingsmulighed for de psykisk udviklingshæmmede. Investeringstankegangen kan let skubbe yderligere til den negative udvikling, og det vil blot føre Danmark yderligere i en uværdig retning.

I Danmark er og skal social udvikling for den enkelte, og fremme af mulighedsligheden i samfundet, generelt være det bærende for alle dele af alle velfærdsinstitutioners almindelige arbejde. Det er deres eksistensberettigelse i det danske velfærdssamfund.

Godt socialt arbejde er og skal være en del af det daglige arbejde for velfærdssamfundets fagprofessionelle, og derfor skal man passe på, at Den Sociale Investeringsfond, SØM og andre tilsvarende tiltag ikke kommer til at definere billedet af socialt arbejde.

Så ender man ligesom i USA, og det er ikke en samfundsmodel, vi i Danmark eller Europa skal tage ret meget ved lære af.



Knud Aarup

Uafhængig agent inden for udvikling af velfærdssamfundet. Tidligere direktør for Socialstyrelsen. Forfatter til bøgerne ’Frivillighedens velfærdssamfund’ og 'Fra udenforskab til fællesskab'.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Næste artikel Digitalismen er død – længe leve computeren Digitalismen er død – længe leve computeren
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.