Aarup: Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond

Der er ved at være en almindelig politisk enighed om, at Den Sociale Investeringsfond er vejen frem for socialt arbejde i Danmark. Men det vil være en katastrofal fejl og viser endnu en gang, at vi er på vej til at nedbryde det danske velfærdssamfund, skriver Knud Aarup.

If only they didn’t speak English’ er titlen på en bog udgivet i 2017 af Jon Sopel, tidligere BBC-korrespondent i USA.

Den påviser punkt for punkt, hvordan vi i Europa og særligt i Storbritannien lever på en falsk illusion om, at USA, det amerikanske samfund og dets indbyggere ligner os.

Derfor laver englændere og europæere hele tiden falske paralleller og bruger ukritisk viden fra USA om den samfundsmæssige udvikling i England og Europa. Følelsen af nærhed til USA har at gøre med, at de taler engelsk. Sopels pointe er, at vi aldrig ville gøre noget tilsvarende, hvis de talte indisk eller farsi.

Det er en forrygende bog, som netop åbner ens øjne for, hvorfor vi skal passe utrolig meget på ukritisk at importere samfundsmæssig viden og modeller fra USA.

Og det er lige præcis det, som er ved at ske i Folketingets socialudvalg, i Socialministeriet og Innovationsministeriet – og i en række kommuner.

Der er for Folketingets vedkommende tale om en social investeringsfond med en startkapital på 50 mio. kr. og for en kommune som Aarhus en fond på 40 mio. kr.

Tanken er, at disse offentlige midler skal mangedobles gennem bidrag fra de mange private filantropiske fonde, som årligt uddeler mere end 17 mia. kr. til bl.a. sociale formål.

LÆS OGSÅ: Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Ideen er hentet fra USA, og de første i Europa, som har anvendt den i udbredt grad, er England og Sverige. Flere kommuner har været på besøg i svenske kommuner for at høre om tankegangen.

Afgørende i ideen er, at sociale indsatser skal ses som enkeltstående investeringer i konkrete mennesker med sociale problemer, og de skal som andre investeringer vurderes på deres afkast – typisk i form af den samfundsøkonomiske gevinst, ved at mennesker flyttes fra overførselsindkomst til hel eller delvis selvforsørgelse.

For den, der lige har fået en ny hammer, ser alt ud som SØM

I januar offentliggjorde Socialstyrelsen den samfundsøkonomiske beregningsmodel, som de sociale investeringer skal beregnes efter.

Den socialøkonomiske investeringsmodel – SØM – er udviklet af KORA (i dag del af VIVE) og konsulentfirmaet Incentive og bygger på en videreudbygning af en amerikansk beregningsmodel – WSIPP-modellen. SØM kan anvendes både for børn og unge og voksne med handicap og med sociale problemer.

Når SØM er helt færdigudviklet, er tankegangen, at kommuner kan søge penge i Den Sociale Investeringsfond til iværksættelse af et konkret socialt program rettet mod en bestemt social målgruppe. Herefter kan man slå op i et katalog og se, om det er indsatsen værd.

Sådan er det med forbilledet i den amerikanske WSIPP-model. Her kan man slå op på konkrete sociale investeringsprogrammer og se, om de kan betale sig eller ej, dvs. om det kan betale sig at lave den konkrete sociale indsats over for de konkrete mennesker.

Et konkret eksempel fra WSIPP er programmet Nurse-Family-Partnership. Det består af en intensiv social og sygeplejefaglig støtte til førstegangsfødende socialt belastede kvinder (f.eks. fattige misbrugere) fra graviditetsuge 28 til 2 år efter fødslen. Det koster i samlet udgift 11.818 dollar og giver en samlet gevinst på 16.808 dollar. Programmet giver derfor et samlet ’overskud’ på 4.990 dollar pr. person.

Der er imidlertid nogle vigtige uløste problemer med SØM:

For det første er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den myndighed, som foretager investeringen, og den, som får del i gevinsten. I den amerikanske WSIPP-model er ’gevinsterne’ fordelt på de enkelte myndigheder, som får andel i overskuddet, men så langt er SØM ikke.

For det andet er der som regel i socialt arbejde tale om meget lange tilbagebetalingstider for en ’investering’ – typisk 15-20 år. Det betyder, at ’investeringen’ bliver usikker, og usikkerhed er gift for en økonomisk investeringsmodel.

I det tidligere nævnte program – Nurse-Family-Partnership – viser modellen, at der først er et akkumuleret overskud efter omkring 20 år. Derfor er gevinstusikkerheden sat til 55 pct., og der er derfor tale om en meget usikker investering.

Socialt arbejde skal laves i stærke velfærdsinstitutioner

Den Sociale Investeringsfond og SØM-modellen er som alt andet new public management hentet i USA, og ideen stammer fra ingen ringere end investeringsbanken Goldman Sachs. De har været pionerer i udvikling af social impact bonds til at skaffe ’kapital’ til high impact social programs.

Udgangspunktet i USA er netop, at der ikke er velfærdsinstitutioner, som vi kender dem i det danske velfærdssamfund. Socialt arbejde er derfor noget, som skal laves ved siden af – noget ekstra, fordi der ikke er et offentligt apparat med universelle velfærdsinstitutioner.

Sådan har ideen med det danske velfærdssamfunds institutioner ikke været, men måske har det manglende fokus på samfundets dårligst stillede 20 pct. over de sidste 20-30 år betydet, at der efterhånden har bredt sig en stemning i Folketinget og i kommunerne af, at hvis der virkelig skal laves socialt arbejde, skal det ske i et projekt finansieret ved siden af.

Satspuljeinstitutionen med de årlige, lukkede satspuljeforlig har også bidraget til, at man ser socialt arbejde som noget ved siden af velfærdssamfundets institutioner, og dermed er bunden lagt for introduktion af investeringstankegangen.

Men det er udansk og fremmed. Investeringstankegangen er fremmed i et samfund, hvor der skal være plads til alle.

Socialt arbejde skal ikke gøres op i, om det nu kan betale sig, og et fokus på investeringstankegangen kan let indebære, at vi som samfund ender med at ekskludere alle de mennesker, som aldrig vil kunne gøres til en positiv businesscase.

Det danske velfærdssamfund skal fortsat kunne rumme og give muligheder for at være del af fællesskabet for de mennesker, som det ikke økonomisk kan betale sig at investere i.

Mange mennesker med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har krav på samfundets anerkendelse, respekt og værdige behandling, og der er desværre allerede en tendens til, at de bliver hårdt ramt af kommunale nedskæringer på handicapområdet.

En organisation som LEV kan vise talrige eksempler på dårlig omsorg og manglende udviklingsmulighed for de psykisk udviklingshæmmede. Investeringstankegangen kan let skubbe yderligere til den negative udvikling, og det vil blot føre Danmark yderligere i en uværdig retning.

I Danmark er og skal social udvikling for den enkelte, og fremme af mulighedsligheden i samfundet, generelt være det bærende for alle dele af alle velfærdsinstitutioners almindelige arbejde. Det er deres eksistensberettigelse i det danske velfærdssamfund.

Godt socialt arbejde er og skal være en del af det daglige arbejde for velfærdssamfundets fagprofessionelle, og derfor skal man passe på, at Den Sociale Investeringsfond, SØM og andre tilsvarende tiltag ikke kommer til at definere billedet af socialt arbejde.

Så ender man ligesom i USA, og det er ikke en samfundsmodel, vi i Danmark eller Europa skal tage ret meget ved lære af.



Knud Aarup

Uafhængig agent inden for udvikling af velfærdssamfundet. Tidligere direktør for Socialstyrelsen. Forfatter til bøgerne ’Frivillighedens velfærdssamfund’ og 'Fra udenforskab til fællesskab'.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Næste artikel Digitalismen er død – længe leve computeren Digitalismen er død – længe leve computeren

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.