Aarup: Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond

Der er ved at være en almindelig politisk enighed om, at Den Sociale Investeringsfond er vejen frem for socialt arbejde i Danmark. Men det vil være en katastrofal fejl og viser endnu en gang, at vi er på vej til at nedbryde det danske velfærdssamfund, skriver Knud Aarup.

If only they didn’t speak English’ er titlen på en bog udgivet i 2017 af Jon Sopel, tidligere BBC-korrespondent i USA.

Den påviser punkt for punkt, hvordan vi i Europa og særligt i Storbritannien lever på en falsk illusion om, at USA, det amerikanske samfund og dets indbyggere ligner os.

Derfor laver englændere og europæere hele tiden falske paralleller og bruger ukritisk viden fra USA om den samfundsmæssige udvikling i England og Europa. Følelsen af nærhed til USA har at gøre med, at de taler engelsk. Sopels pointe er, at vi aldrig ville gøre noget tilsvarende, hvis de talte indisk eller farsi.

Det er en forrygende bog, som netop åbner ens øjne for, hvorfor vi skal passe utrolig meget på ukritisk at importere samfundsmæssig viden og modeller fra USA.

Og det er lige præcis det, som er ved at ske i Folketingets socialudvalg, i Socialministeriet og Innovationsministeriet – og i en række kommuner.

Der er for Folketingets vedkommende tale om en social investeringsfond med en startkapital på 50 mio. kr. og for en kommune som Aarhus en fond på 40 mio. kr.

Tanken er, at disse offentlige midler skal mangedobles gennem bidrag fra de mange private filantropiske fonde, som årligt uddeler mere end 17 mia. kr. til bl.a. sociale formål.

LÆS OGSÅ: Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Ideen er hentet fra USA, og de første i Europa, som har anvendt den i udbredt grad, er England og Sverige. Flere kommuner har været på besøg i svenske kommuner for at høre om tankegangen.

Afgørende i ideen er, at sociale indsatser skal ses som enkeltstående investeringer i konkrete mennesker med sociale problemer, og de skal som andre investeringer vurderes på deres afkast – typisk i form af den samfundsøkonomiske gevinst, ved at mennesker flyttes fra overførselsindkomst til hel eller delvis selvforsørgelse.

For den, der lige har fået en ny hammer, ser alt ud som SØM

I januar offentliggjorde Socialstyrelsen den samfundsøkonomiske beregningsmodel, som de sociale investeringer skal beregnes efter.

Den socialøkonomiske investeringsmodel – SØM – er udviklet af KORA (i dag del af VIVE) og konsulentfirmaet Incentive og bygger på en videreudbygning af en amerikansk beregningsmodel – WSIPP-modellen. SØM kan anvendes både for børn og unge og voksne med handicap og med sociale problemer.

Når SØM er helt færdigudviklet, er tankegangen, at kommuner kan søge penge i Den Sociale Investeringsfond til iværksættelse af et konkret socialt program rettet mod en bestemt social målgruppe. Herefter kan man slå op i et katalog og se, om det er indsatsen værd.

Sådan er det med forbilledet i den amerikanske WSIPP-model. Her kan man slå op på konkrete sociale investeringsprogrammer og se, om de kan betale sig eller ej, dvs. om det kan betale sig at lave den konkrete sociale indsats over for de konkrete mennesker.

Et konkret eksempel fra WSIPP er programmet Nurse-Family-Partnership. Det består af en intensiv social og sygeplejefaglig støtte til førstegangsfødende socialt belastede kvinder (f.eks. fattige misbrugere) fra graviditetsuge 28 til 2 år efter fødslen. Det koster i samlet udgift 11.818 dollar og giver en samlet gevinst på 16.808 dollar. Programmet giver derfor et samlet ’overskud’ på 4.990 dollar pr. person.

Der er imidlertid nogle vigtige uløste problemer med SØM:

For det første er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den myndighed, som foretager investeringen, og den, som får del i gevinsten. I den amerikanske WSIPP-model er ’gevinsterne’ fordelt på de enkelte myndigheder, som får andel i overskuddet, men så langt er SØM ikke.

For det andet er der som regel i socialt arbejde tale om meget lange tilbagebetalingstider for en ’investering’ – typisk 15-20 år. Det betyder, at ’investeringen’ bliver usikker, og usikkerhed er gift for en økonomisk investeringsmodel.

I det tidligere nævnte program – Nurse-Family-Partnership – viser modellen, at der først er et akkumuleret overskud efter omkring 20 år. Derfor er gevinstusikkerheden sat til 55 pct., og der er derfor tale om en meget usikker investering.

Socialt arbejde skal laves i stærke velfærdsinstitutioner

Den Sociale Investeringsfond og SØM-modellen er som alt andet new public management hentet i USA, og ideen stammer fra ingen ringere end investeringsbanken Goldman Sachs. De har været pionerer i udvikling af social impact bonds til at skaffe ’kapital’ til high impact social programs.

Udgangspunktet i USA er netop, at der ikke er velfærdsinstitutioner, som vi kender dem i det danske velfærdssamfund. Socialt arbejde er derfor noget, som skal laves ved siden af – noget ekstra, fordi der ikke er et offentligt apparat med universelle velfærdsinstitutioner.

Sådan har ideen med det danske velfærdssamfunds institutioner ikke været, men måske har det manglende fokus på samfundets dårligst stillede 20 pct. over de sidste 20-30 år betydet, at der efterhånden har bredt sig en stemning i Folketinget og i kommunerne af, at hvis der virkelig skal laves socialt arbejde, skal det ske i et projekt finansieret ved siden af.

Satspuljeinstitutionen med de årlige, lukkede satspuljeforlig har også bidraget til, at man ser socialt arbejde som noget ved siden af velfærdssamfundets institutioner, og dermed er bunden lagt for introduktion af investeringstankegangen.

Men det er udansk og fremmed. Investeringstankegangen er fremmed i et samfund, hvor der skal være plads til alle.

Socialt arbejde skal ikke gøres op i, om det nu kan betale sig, og et fokus på investeringstankegangen kan let indebære, at vi som samfund ender med at ekskludere alle de mennesker, som aldrig vil kunne gøres til en positiv businesscase.

Det danske velfærdssamfund skal fortsat kunne rumme og give muligheder for at være del af fællesskabet for de mennesker, som det ikke økonomisk kan betale sig at investere i.

Mange mennesker med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har krav på samfundets anerkendelse, respekt og værdige behandling, og der er desværre allerede en tendens til, at de bliver hårdt ramt af kommunale nedskæringer på handicapområdet.

En organisation som LEV kan vise talrige eksempler på dårlig omsorg og manglende udviklingsmulighed for de psykisk udviklingshæmmede. Investeringstankegangen kan let skubbe yderligere til den negative udvikling, og det vil blot føre Danmark yderligere i en uværdig retning.

I Danmark er og skal social udvikling for den enkelte, og fremme af mulighedsligheden i samfundet, generelt være det bærende for alle dele af alle velfærdsinstitutioners almindelige arbejde. Det er deres eksistensberettigelse i det danske velfærdssamfund.

Godt socialt arbejde er og skal være en del af det daglige arbejde for velfærdssamfundets fagprofessionelle, og derfor skal man passe på, at Den Sociale Investeringsfond, SØM og andre tilsvarende tiltag ikke kommer til at definere billedet af socialt arbejde.

Så ender man ligesom i USA, og det er ikke en samfundsmodel, vi i Danmark eller Europa skal tage ret meget ved lære af.



Knud Aarup

Uafhængig agent inden for udvikling af velfærdssamfundet. Tidligere direktør for Socialstyrelsen. Forfatter til bøgerne ’Frivillighedens velfærdssamfund’ og 'Fra udenforskab til fællesskab'.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Næste artikel Digitalismen er død – længe leve computeren Digitalismen er død – længe leve computeren

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist