Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Med et lovforslag om etablering af Den Sociale Investeringsfond vil regeringen bane vej for nye måder at løse sociale problemer på. Fonden kan kickstarte sociale investeringer som aldrig før, siger tilhængere, mens skeptikere frygter privatisering af sociale indsatser.

For mange danskere bruger amerikanere store ord. Det gælder også, når de skal beskrive arbejdet med sociale obligationer, hvor f.eks. en kommune udpeger et socialt problem, og private investorer så finansierer den sociale indsats, der skal løse problemet. Denne nye tilgang betegner visse amerikanske aktører som en ’revolution’.

Når regeringen efter alt at dømme får vedtaget sit lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, bliver Danmark det 20. land i verden, der åbner op for brugen af sociale obligationer. Se figur 1.

Over hele verden trækker kommuner eller andre offentlige myndigheder privat kapital ind i løsningen af nøje definerede sociale opgaver. Det kan f.eks. være at skaffe boliger til hjemløse eller job til unge arbejdsløse.

LÆS OGSÅ: Sociale investeringer spreder sig globalt

Kombinationen af det offentlige udbud, den præcise definition af målet og den private investering betegnes ofte som en social obligation. Se figur 2.

Lovforslaget har netop været i høring og udmønter en aftale med alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Herhjemme bruger vi ikke helt så store ord som amerikanerne, så her opfattes sociale obligationer ikke som en decideret revolution, snarere som et gennembrud, et stort skridt videre eller en helt nødvendig og ny ramme for løsning af sociale problemer, alt efter hvem af tilhængerne man spørger.

Tilhængerne af sociale obligationer findes blandt private investorer og fonde, der er klar til at finansiere eller medfinansiere udvalgte sociale indsatser; de findes i de ngo’er, der står på spring med nye, reformerede sociale indsatser; og så findes de i kommunerne.

Skeptikerne, der især findes i de faggrupper, der konkret arbejder med udsatte borgere, er for så vidt enige i at regeringens lovforslag vil få stor betydning. De taler bare ikke om et gennembrud i positiv forstand, men om en glidebane.

For dem er der ikke tale om et stort skridt videre, men om et stort skridt i den helt forkerte retning. Og så er der den helt store bekymring: Den Sociale Investeringsfond kan komme til at virke som katalysator for privatiseringer af det sociale område.

Revolution, gennembrud – eller det modsatte, en glidebane. Der er meget på spil i lovforslaget om Den Sociale Investeringsfond.

Investeringsfond version DK

Lovforslaget følger op på en aftale i Folketinget fra november 2017, der afsatte 50 mio. kr. fra satspuljemidlerne til fonden. Aftalen støttes af alle partier undtagen Enhedslisten, der af principielle grunde ikke deltager i satspuljeaftalerne. Den nye fond skal særligt understøtte en tidlig indsats over for udsatte borgere.

”Vi skal blive bedre til at forebygge sociale problemer og sætte tidligere ind med hjælp til de mennesker, der har svært ved at finde fodfæste i vores samfund. Den Sociale Investeringsfond skal altså gøre en positiv forskel for nogle af de borgere, som har brug for en håndsrækning til at få styr på tilværelsen,” siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Ministeren håber derudover, at fondens 50 mio. kr. kan blive en løftestang for langt flere sociale investeringer.

”Fonden skulle gerne føre til, at der bliver investeret flere penge i nye velfærdsindsatser, som ellers ikke ville blive sat i gang, og samtidig gøre os klogere på, hvilke indsatser der virker bedst,” siger ministeren.

Den Sociale Investeringsfond har to forskellige fokusområder. Den skal for det første støtte udbredelse af metoder, der har vist en effekt i nogle kommuner, så også andre kommuner indfører metoden. Altså en form for udbredelse af den bedste praksis.

Det kunne f.eks. være den såkaldte Herning-model, hvor Herning Kommune med inspiration fra Sverige og med gode resultater til følge sætter tidligere ind over for familier, hvor børnene er i risikozonen for at blive anbragt på en institution.

Konkret sætter kommunen flere sagsbehandlere på de udsatte familier, og det sker i et tværfagligt samarbejde. Paradokset er dog, at hverken projektet eller tankegangen bag projektet trods de gode erfaringer er udbredt til alle kommuner.

For det andet kan fonden understøtte udviklingen af helt nye metoder til løsning af sociale problemer. Her er der naturligvis en risiko for, at de nye metoder ikke virker efter hensigten.

I denne del af fondens aktiviteter vil risikoen for, at en investor taber på en investering, være langt højere, end når der er tale om udbredelse af kendte metoder med en påvist effekt.

Private penge til sociale formål

Lytter man til lovforslagets mange høringsparter, er der hele vejen rundt enighed om, at der er et endda meget stort behov for at støtte forebyggelse med tidlige investeringer i udsatte borgeres liv.

Den Sociale Investeringsfond skal ifølge forslaget etableres med inspiration fra andre statslige fonde som f.eks. Vækstfonden. Her har en bestyrelse ansvaret for at finde eller udvikle de projekter, der skal investeres i.

Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, er en af de mange, der har nærlæst forslaget.

”Vi håber, at fonden kan blive en katalysator for at socialområdet i højere grad bliver styret efter, hvad der virker,” siger han.

Rasmus Larsen Lindblom opfatter netop fondskonstruktionen som et stort plus. Med en fond skubber politikerne ansvaret for driften over på en bestyrelse, der ud fra faglige – og ikke politiske – betragtninger kan prioritere indsatserne.

”Vi er begejstrede for Vækstfonden og glade for, at ministeren har hentet inspiration her. Der er lagt op til et fornuftigt forhold med hensyn til det politiske niveau, og så skal Den Sociale Investeringsfond, ligesom Vækstfonden, skabe rammerne, investere og tiltrække investeringer til konkrete projekter,” siger han.

Derudover er det tanken, at den statslige kapital i Den Sociale Investeringsfond, igen med inspiration fra Vækstfonden, kun skal være en startkapital. Målet er derudover at tiltrække kapital fra private investorer.

Det vil være et nybrud, hvis det sker, og det er lige netop her, at Sophie Løhde kan forvente modstand. Hvor næsten al udefrakommende kapital på det sociale område i dag stammer fra forskellige velgørende fonde, kan andre finansielle investorer som f.eks. pensionskasser fremover stille med kapital til de projekter, som bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond udvælger.

”Jeg kan se en række gode investeringscases på det sociale område. Det er vi både interesserede i, fordi vi tror på, at det er en god investering for vores kunder, og fordi vi helt grundlæggende mener, at det er bedre at forebygge end at behandle,” siger Morten Halborg, adm. direktør for Asset Management i Skandia.

Netop Skandia har med sin Skandia-model bidraget til udviklingen af den socialøkonomiske model, SØM-modellen, der nu gør det muligt for kommuner og regioner at beregne effekten af en tidlig indsats på det sociale eller sundhedsmæssige område. Det næste skridt for Skandia kunne være at bidrage til de tidlige investeringer.

”Hvis regeringen og Folketinget lykkes med Den Sociale Investeringsfond, ser vi Skandia som en naturlig medinvestor. Umiddelbart kan vi godt se os selv investere op til en halv milliard kr. bl.a. til sociale investeringer. Vi skal give vores kunder et godt afkast, og det tror vi, at der er mulighed for ved at tænke nyt på socialområdet og udvikle, hvordan vi kan investere i mennesker,” siger Morten Halborg.

Et eksempel kunne netop være initiativer, der med succes er afprøvet i enkelte kommuner, og som med investeringer fra Den Sociale Investeringsfond og kommercielle aktører som f.eks. Skandia kan udbredes til andre kommuner.

Løhdes trojanske hest

De første evalueringer af arbejdet med sociale obligationer i andre lande viser overvejende gode resultater. Den første og mest omtalte sociale obligation sendte løsladte fanger fra fængslet i den en­gelske by Peterborough i job eller uddannelse og undgik på den måde, at de genoptog deres kriminelle løbebane.

Da projektet blev indledt i 2010, var det aftalen, at tilbagefaldet skulle reduceres med 7,5 procent. Resultatet var en reduktion på 9 procent, og investorerne fik deres penge tilbage med en forrentning.

Alligevel er flere af de medarbejdergrupper, som skal gennemføre indsatsen over for de udsatte borgere, særdeles skeptiske over for ønsket om at trække på de internationale erfaringer og også trække privat kapital ind i løsningen af sociale opgaver i Danmark.

De henviser til dårlige erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver og opfordrer i stedet kommuner, regioner og stat til i højere grad selv at foretage de nødvendige og forebyggende investeringer.

”Sophie Løhde og regeringen er ved at bygge en trojansk hest og åbner med forslaget om Den Sociale Investeringsfond en bagdør for privatiseringer af sociale opgaver,” siger Jan Hoby, der er næstformand i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger.

Når Sophie Løhde og Finansministeriet i lovforslaget peger på, at Den Sociale Investeringsfond skal opfattes som et offentlig-privat partnerskab, henviser Jan Hoby til forskning på området, der peger på meget blandede erfaringer med de undersøgte partnerskaber.

Det gælder bl.a. udlicitering af plejehjem eller nogle af de mange opgaver på jobcentrene.

”Man kan sagtens investere i løsningen af sociale problemer uden at lave en investeringsfond og uden at trække privat kapital ind i løsningerne,” siger han og henviser bl.a. til Københavns Kommune, der i forbindelse med forhandlingerne om de årlige budgetter afsætter et trecifret millionbeløb til investeringer, der bl.a. kan foretages inden for det sociale område.

Også socialrådgiverne peger på behovet for tidlige investeringer, men opfordrer Christiansborg til at åbne døren endnu mere for, at kommuner og regioner selv kan stå bag investeringerne.

”Besparelser på det sociale område kan betyde, at man undlader at gennemføre indsatser, der kunne forebygge problemer senere. Man venter altså på, at problemerne vokser sig større, før man er nødt til at sætte ind,” siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun peger i stedet på behovet for en mere smidig finansiering af sociale indsatser, så det kan betale sig at sætte ind tidligt – også selv om effekten først kan spores flere år efter indsatsen, og borgerne måske er flyttet til en anden kommune.

Samtidig peger hun på, at private investorer kan komme til at fokusere på løsning af problemer for de ’letteste’ af de tunge borgere, hvilket risikerer at efterlade borgere med komplekse og tunge problemer uden den hjælp, de har behov for.

Internationalt betegnes den problemstilling som creaming, altså at investorerne så at sige kun skummer fløden.

”Vi anbefaler virkelig, at man ikke går den her vej. Det vil være en grundlæggende ændring af vores velfærd, og jeg forstår ikke, hvorfor politikerne på Christiansborg ikke siger, at vi skal lave offentlige investeringer på det sociale område og lade afkastet blive i den offentlige sektor i stedet for at dele det med private. Hvis det foregår i offentligt regi, kunne man jo bruge overskuddet til at ansætte flere sygeplejersker eller skolelærere,” siger hun.

Heller ikke pædagogerne i BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, støtter politikernes ønske om at hente privat kapital ind i løsningen af sociale opgaver.

”Vi taler om tidlige indsatser i vuggestuer og børnehaver, og alligevel har kommunerne siden 2009 skullet spare og spare. Det betyder, at det i dag vil koste 2 mia. kr. at bringe normeringerne tilbage på det niveau, de var på i 2009. Kommunerne burde selv have lov til at foretage de langsigtede investeringer og høste gevinsten til gavn for borgerne,” siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Kommuner på vej med sociale obligationer

Det kan virke, som om debatten om Den Sociale Investeringsfond forløber i to helt parallelle spor, hvor de tre fagforbund overfører den generelle diskussion om for og imod udlicitering og privatisering til diskussionen om Den Sociale Investeringsfond.

Derfor er det tankevækkende, at det ikke kun er et bredt flertal på Christiansborg, men også i to store kommuner, Aarhus og Herning, der lige nu arbejder med oprettelse af sociale investeringsfonde.

I Aarhus Kommune har byrådet afsat 40 mio. kr. til et kommunalt indskud i en lokal investeringsfond. Derudover håber byrådet ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) på, at fonden både kan tiltrække penge fra velgørende eller filantropiske fonde og fra kommercielle aktører, der skal have et afkast af deres investering.

Han håber, at de kommunale millioner ad den vej kan vokse til mange flere penge, der kan finde vej til de projekter, som de aarhusianske politikere prioriterer. Fonden skal løse udfordringer, som kommunen lige nu har svært ved at løse.

”Vi har nogle udfordringer, som vi ikke bare kan løse som kommune, så for os er det ikke bare et spørgsmål om penge, når vi opretter vores fond. Det er også for at trække nye kompetencer ind i arbejdet. Jeg er optaget af at få så gode løsninger som muligt, og ikke så optaget af, om det er privat eller offentligt,” siger Jacob Bundsgaard, der håber, at den aarhusianske fond kan være klar i løbet af efteråret.

Også Herning Kommune er ved at udforme sin første sociale obligation, hvor kommunen udpeger et socialt problem og trækker privat kapital ind i finansieringen af indsatsen.

Behov for at ryste posen

Når regeringen, Folketinget og to store jyske kommuner arbejder med sociale obligationer, er det bl.a. for at trække nye kræfter og ikke mindst nye perspektiver ind i løsningen af sociale problemer.

Det er – desværre – sådan, at kommuner og regioner over hele landet bruger milliarder af kroner på indsatser, der i sidste ende ikke flytter udsatte borgere i den ønskede retning og skaber den udvikling i deres liv, som i sidste ende er målet.

I samarbejde med en række af landets mest fremtrædende specialister udpegede Mandag Morgen for nylig det sociale Danmarks syv dødssynder, dvs. de sociale områder, hvor det offentlige, trods mange års udgifter i milliardklassen, ikke har formået at løse problemerne.

Noget tyder på, at de enkelte aktører i kommuner og regioner har svært ved at bryde med den hidtidige praksis, også selv om indsatserne ikke fører til de ønskede resultater.

”Vi oplever det, jeg vil kalde en udbredt gentagelseskultur inden for det offentlige. Selv om man opnår ringe resultater, bliver man ved med at gøre det samme. Hvis vi kan bryde med gentagelseskulturen, vil det kunne hjælpe flere borgere bedre og også give samfundet en stor, ekstra besparelse,” siger Helle Øbo, der er direktør i AskovFonden, en af de nonprofit-aktører, der arbejder med udviklingen af nye metoder til løsning af sociale problemer.

AskovFonden er en af de aktører, som kunne komme i spil til at levere løsninger på de udvalgte opgaver, når Den Sociale Investeringsfond og andre investorer skal finde samarbejdspartnere.

Helle Øbo henviser bl.a. til, at omkring 7 pct. af de unge mellem 25 og 30 år hverken har et arbejde, er i uddannelse eller er i praktik. Selv om der er økonomisk fremgang i Danmark, bringer de gode konjunkturer ikke den andel ned.

”Kommunerne tænker ikke forebyggelse up front, og det er hele formålet med Den Sociale Investeringsfond. Hvis vi kan lykkes med at få flere unge i gang, får de et bedre liv, og samfundet sparer udgifter gennem hele deres liv. Det er også en god forretning for os alle sammen,” siger Helle Øbo.

Endnu er det ikke fastlagt, hvilke områder og hvilke projekter Den Sociale Investeringsfond skal understøtte.

Forrige artikel Alle går til angreb på techgiganterne Alle går til angreb på techgiganterne Næste artikel Mystisk nedbrud i stor pensionsalliance mellem Danske Bank og PKA Mystisk nedbrud i stor pensionsalliance mellem Danske Bank og PKA
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.