Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Med et lovforslag om etablering af Den Sociale Investeringsfond vil regeringen bane vej for nye måder at løse sociale problemer på. Fonden kan kickstarte sociale investeringer som aldrig før, siger tilhængere, mens skeptikere frygter privatisering af sociale indsatser.

For mange danskere bruger amerikanere store ord. Det gælder også, når de skal beskrive arbejdet med sociale obligationer, hvor f.eks. en kommune udpeger et socialt problem, og private investorer så finansierer den sociale indsats, der skal løse problemet. Denne nye tilgang betegner visse amerikanske aktører som en ’revolution’.

Når regeringen efter alt at dømme får vedtaget sit lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, bliver Danmark det 20. land i verden, der åbner op for brugen af sociale obligationer. Se figur 1.

Over hele verden trækker kommuner eller andre offentlige myndigheder privat kapital ind i løsningen af nøje definerede sociale opgaver. Det kan f.eks. være at skaffe boliger til hjemløse eller job til unge arbejdsløse.

LÆS OGSÅ: Sociale investeringer spreder sig globalt

Kombinationen af det offentlige udbud, den præcise definition af målet og den private investering betegnes ofte som en social obligation. Se figur 2.

Lovforslaget har netop været i høring og udmønter en aftale med alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Herhjemme bruger vi ikke helt så store ord som amerikanerne, så her opfattes sociale obligationer ikke som en decideret revolution, snarere som et gennembrud, et stort skridt videre eller en helt nødvendig og ny ramme for løsning af sociale problemer, alt efter hvem af tilhængerne man spørger.

Tilhængerne af sociale obligationer findes blandt private investorer og fonde, der er klar til at finansiere eller medfinansiere udvalgte sociale indsatser; de findes i de ngo’er, der står på spring med nye, reformerede sociale indsatser; og så findes de i kommunerne.

Skeptikerne, der især findes i de faggrupper, der konkret arbejder med udsatte borgere, er for så vidt enige i at regeringens lovforslag vil få stor betydning. De taler bare ikke om et gennembrud i positiv forstand, men om en glidebane.

For dem er der ikke tale om et stort skridt videre, men om et stort skridt i den helt forkerte retning. Og så er der den helt store bekymring: Den Sociale Investeringsfond kan komme til at virke som katalysator for privatiseringer af det sociale område.

Revolution, gennembrud – eller det modsatte, en glidebane. Der er meget på spil i lovforslaget om Den Sociale Investeringsfond.

Investeringsfond version DK

Lovforslaget følger op på en aftale i Folketinget fra november 2017, der afsatte 50 mio. kr. fra satspuljemidlerne til fonden. Aftalen støttes af alle partier undtagen Enhedslisten, der af principielle grunde ikke deltager i satspuljeaftalerne. Den nye fond skal særligt understøtte en tidlig indsats over for udsatte borgere.

”Vi skal blive bedre til at forebygge sociale problemer og sætte tidligere ind med hjælp til de mennesker, der har svært ved at finde fodfæste i vores samfund. Den Sociale Investeringsfond skal altså gøre en positiv forskel for nogle af de borgere, som har brug for en håndsrækning til at få styr på tilværelsen,” siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Ministeren håber derudover, at fondens 50 mio. kr. kan blive en løftestang for langt flere sociale investeringer.

”Fonden skulle gerne føre til, at der bliver investeret flere penge i nye velfærdsindsatser, som ellers ikke ville blive sat i gang, og samtidig gøre os klogere på, hvilke indsatser der virker bedst,” siger ministeren.

Den Sociale Investeringsfond har to forskellige fokusområder. Den skal for det første støtte udbredelse af metoder, der har vist en effekt i nogle kommuner, så også andre kommuner indfører metoden. Altså en form for udbredelse af den bedste praksis.

Det kunne f.eks. være den såkaldte Herning-model, hvor Herning Kommune med inspiration fra Sverige og med gode resultater til følge sætter tidligere ind over for familier, hvor børnene er i risikozonen for at blive anbragt på en institution.

Konkret sætter kommunen flere sagsbehandlere på de udsatte familier, og det sker i et tværfagligt samarbejde. Paradokset er dog, at hverken projektet eller tankegangen bag projektet trods de gode erfaringer er udbredt til alle kommuner.

For det andet kan fonden understøtte udviklingen af helt nye metoder til løsning af sociale problemer. Her er der naturligvis en risiko for, at de nye metoder ikke virker efter hensigten.

I denne del af fondens aktiviteter vil risikoen for, at en investor taber på en investering, være langt højere, end når der er tale om udbredelse af kendte metoder med en påvist effekt.

Private penge til sociale formål

Lytter man til lovforslagets mange høringsparter, er der hele vejen rundt enighed om, at der er et endda meget stort behov for at støtte forebyggelse med tidlige investeringer i udsatte borgeres liv.

Den Sociale Investeringsfond skal ifølge forslaget etableres med inspiration fra andre statslige fonde som f.eks. Vækstfonden. Her har en bestyrelse ansvaret for at finde eller udvikle de projekter, der skal investeres i.

Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, er en af de mange, der har nærlæst forslaget.

”Vi håber, at fonden kan blive en katalysator for at socialområdet i højere grad bliver styret efter, hvad der virker,” siger han.

Rasmus Larsen Lindblom opfatter netop fondskonstruktionen som et stort plus. Med en fond skubber politikerne ansvaret for driften over på en bestyrelse, der ud fra faglige – og ikke politiske – betragtninger kan prioritere indsatserne.

”Vi er begejstrede for Vækstfonden og glade for, at ministeren har hentet inspiration her. Der er lagt op til et fornuftigt forhold med hensyn til det politiske niveau, og så skal Den Sociale Investeringsfond, ligesom Vækstfonden, skabe rammerne, investere og tiltrække investeringer til konkrete projekter,” siger han.

Derudover er det tanken, at den statslige kapital i Den Sociale Investeringsfond, igen med inspiration fra Vækstfonden, kun skal være en startkapital. Målet er derudover at tiltrække kapital fra private investorer.

Det vil være et nybrud, hvis det sker, og det er lige netop her, at Sophie Løhde kan forvente modstand. Hvor næsten al udefrakommende kapital på det sociale område i dag stammer fra forskellige velgørende fonde, kan andre finansielle investorer som f.eks. pensionskasser fremover stille med kapital til de projekter, som bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond udvælger.

”Jeg kan se en række gode investeringscases på det sociale område. Det er vi både interesserede i, fordi vi tror på, at det er en god investering for vores kunder, og fordi vi helt grundlæggende mener, at det er bedre at forebygge end at behandle,” siger Morten Halborg, adm. direktør for Asset Management i Skandia.

Netop Skandia har med sin Skandia-model bidraget til udviklingen af den socialøkonomiske model, SØM-modellen, der nu gør det muligt for kommuner og regioner at beregne effekten af en tidlig indsats på det sociale eller sundhedsmæssige område. Det næste skridt for Skandia kunne være at bidrage til de tidlige investeringer.

”Hvis regeringen og Folketinget lykkes med Den Sociale Investeringsfond, ser vi Skandia som en naturlig medinvestor. Umiddelbart kan vi godt se os selv investere op til en halv milliard kr. bl.a. til sociale investeringer. Vi skal give vores kunder et godt afkast, og det tror vi, at der er mulighed for ved at tænke nyt på socialområdet og udvikle, hvordan vi kan investere i mennesker,” siger Morten Halborg.

Et eksempel kunne netop være initiativer, der med succes er afprøvet i enkelte kommuner, og som med investeringer fra Den Sociale Investeringsfond og kommercielle aktører som f.eks. Skandia kan udbredes til andre kommuner.

Løhdes trojanske hest

De første evalueringer af arbejdet med sociale obligationer i andre lande viser overvejende gode resultater. Den første og mest omtalte sociale obligation sendte løsladte fanger fra fængslet i den en­gelske by Peterborough i job eller uddannelse og undgik på den måde, at de genoptog deres kriminelle løbebane.

Da projektet blev indledt i 2010, var det aftalen, at tilbagefaldet skulle reduceres med 7,5 procent. Resultatet var en reduktion på 9 procent, og investorerne fik deres penge tilbage med en forrentning.

Alligevel er flere af de medarbejdergrupper, som skal gennemføre indsatsen over for de udsatte borgere, særdeles skeptiske over for ønsket om at trække på de internationale erfaringer og også trække privat kapital ind i løsningen af sociale opgaver i Danmark.

De henviser til dårlige erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver og opfordrer i stedet kommuner, regioner og stat til i højere grad selv at foretage de nødvendige og forebyggende investeringer.

”Sophie Løhde og regeringen er ved at bygge en trojansk hest og åbner med forslaget om Den Sociale Investeringsfond en bagdør for privatiseringer af sociale opgaver,” siger Jan Hoby, der er næstformand i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger.

Når Sophie Løhde og Finansministeriet i lovforslaget peger på, at Den Sociale Investeringsfond skal opfattes som et offentlig-privat partnerskab, henviser Jan Hoby til forskning på området, der peger på meget blandede erfaringer med de undersøgte partnerskaber.

Det gælder bl.a. udlicitering af plejehjem eller nogle af de mange opgaver på jobcentrene.

”Man kan sagtens investere i løsningen af sociale problemer uden at lave en investeringsfond og uden at trække privat kapital ind i løsningerne,” siger han og henviser bl.a. til Københavns Kommune, der i forbindelse med forhandlingerne om de årlige budgetter afsætter et trecifret millionbeløb til investeringer, der bl.a. kan foretages inden for det sociale område.

Også socialrådgiverne peger på behovet for tidlige investeringer, men opfordrer Christiansborg til at åbne døren endnu mere for, at kommuner og regioner selv kan stå bag investeringerne.

”Besparelser på det sociale område kan betyde, at man undlader at gennemføre indsatser, der kunne forebygge problemer senere. Man venter altså på, at problemerne vokser sig større, før man er nødt til at sætte ind,” siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun peger i stedet på behovet for en mere smidig finansiering af sociale indsatser, så det kan betale sig at sætte ind tidligt – også selv om effekten først kan spores flere år efter indsatsen, og borgerne måske er flyttet til en anden kommune.

Samtidig peger hun på, at private investorer kan komme til at fokusere på løsning af problemer for de ’letteste’ af de tunge borgere, hvilket risikerer at efterlade borgere med komplekse og tunge problemer uden den hjælp, de har behov for.

Internationalt betegnes den problemstilling som creaming, altså at investorerne så at sige kun skummer fløden.

”Vi anbefaler virkelig, at man ikke går den her vej. Det vil være en grundlæggende ændring af vores velfærd, og jeg forstår ikke, hvorfor politikerne på Christiansborg ikke siger, at vi skal lave offentlige investeringer på det sociale område og lade afkastet blive i den offentlige sektor i stedet for at dele det med private. Hvis det foregår i offentligt regi, kunne man jo bruge overskuddet til at ansætte flere sygeplejersker eller skolelærere,” siger hun.

Heller ikke pædagogerne i BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, støtter politikernes ønske om at hente privat kapital ind i løsningen af sociale opgaver.

”Vi taler om tidlige indsatser i vuggestuer og børnehaver, og alligevel har kommunerne siden 2009 skullet spare og spare. Det betyder, at det i dag vil koste 2 mia. kr. at bringe normeringerne tilbage på det niveau, de var på i 2009. Kommunerne burde selv have lov til at foretage de langsigtede investeringer og høste gevinsten til gavn for borgerne,” siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Kommuner på vej med sociale obligationer

Det kan virke, som om debatten om Den Sociale Investeringsfond forløber i to helt parallelle spor, hvor de tre fagforbund overfører den generelle diskussion om for og imod udlicitering og privatisering til diskussionen om Den Sociale Investeringsfond.

Derfor er det tankevækkende, at det ikke kun er et bredt flertal på Christiansborg, men også i to store kommuner, Aarhus og Herning, der lige nu arbejder med oprettelse af sociale investeringsfonde.

I Aarhus Kommune har byrådet afsat 40 mio. kr. til et kommunalt indskud i en lokal investeringsfond. Derudover håber byrådet ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) på, at fonden både kan tiltrække penge fra velgørende eller filantropiske fonde og fra kommercielle aktører, der skal have et afkast af deres investering.

Han håber, at de kommunale millioner ad den vej kan vokse til mange flere penge, der kan finde vej til de projekter, som de aarhusianske politikere prioriterer. Fonden skal løse udfordringer, som kommunen lige nu har svært ved at løse.

”Vi har nogle udfordringer, som vi ikke bare kan løse som kommune, så for os er det ikke bare et spørgsmål om penge, når vi opretter vores fond. Det er også for at trække nye kompetencer ind i arbejdet. Jeg er optaget af at få så gode løsninger som muligt, og ikke så optaget af, om det er privat eller offentligt,” siger Jacob Bundsgaard, der håber, at den aarhusianske fond kan være klar i løbet af efteråret.

Også Herning Kommune er ved at udforme sin første sociale obligation, hvor kommunen udpeger et socialt problem og trækker privat kapital ind i finansieringen af indsatsen.

Behov for at ryste posen

Når regeringen, Folketinget og to store jyske kommuner arbejder med sociale obligationer, er det bl.a. for at trække nye kræfter og ikke mindst nye perspektiver ind i løsningen af sociale problemer.

Det er – desværre – sådan, at kommuner og regioner over hele landet bruger milliarder af kroner på indsatser, der i sidste ende ikke flytter udsatte borgere i den ønskede retning og skaber den udvikling i deres liv, som i sidste ende er målet.

I samarbejde med en række af landets mest fremtrædende specialister udpegede Mandag Morgen for nylig det sociale Danmarks syv dødssynder, dvs. de sociale områder, hvor det offentlige, trods mange års udgifter i milliardklassen, ikke har formået at løse problemerne.

Noget tyder på, at de enkelte aktører i kommuner og regioner har svært ved at bryde med den hidtidige praksis, også selv om indsatserne ikke fører til de ønskede resultater.

”Vi oplever det, jeg vil kalde en udbredt gentagelseskultur inden for det offentlige. Selv om man opnår ringe resultater, bliver man ved med at gøre det samme. Hvis vi kan bryde med gentagelseskulturen, vil det kunne hjælpe flere borgere bedre og også give samfundet en stor, ekstra besparelse,” siger Helle Øbo, der er direktør i AskovFonden, en af de nonprofit-aktører, der arbejder med udviklingen af nye metoder til løsning af sociale problemer.

AskovFonden er en af de aktører, som kunne komme i spil til at levere løsninger på de udvalgte opgaver, når Den Sociale Investeringsfond og andre investorer skal finde samarbejdspartnere.

Helle Øbo henviser bl.a. til, at omkring 7 pct. af de unge mellem 25 og 30 år hverken har et arbejde, er i uddannelse eller er i praktik. Selv om der er økonomisk fremgang i Danmark, bringer de gode konjunkturer ikke den andel ned.

”Kommunerne tænker ikke forebyggelse up front, og det er hele formålet med Den Sociale Investeringsfond. Hvis vi kan lykkes med at få flere unge i gang, får de et bedre liv, og samfundet sparer udgifter gennem hele deres liv. Det er også en god forretning for os alle sammen,” siger Helle Øbo.

Endnu er det ikke fastlagt, hvilke områder og hvilke projekter Den Sociale Investeringsfond skal understøtte.

Forrige artikel Alle går til angreb på techgiganterne Alle går til angreb på techgiganterne Næste artikel Mystisk nedbrud i stor pensionsalliance mellem Danske Bank og PKA Mystisk nedbrud i stor pensionsalliance mellem Danske Bank og PKA

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.