Regeringens satsning på at styrke ingeniøruddannelsen og andre tekniske uddannelser risikerer at sende tusinder af unge ud på et vildspor. Forsøget på at tiltrække flere unge til de tekniske uddannelser bygger nemlig på en ukritisk fremskrivning af situationen på arbejdsmarkedet i dag. Den tager ikke højde for den omstilling af både produktion og marked, der allerede er i gang, og som de næste 10-15 år fuldstændig vil forandre efterspørgslen efter arbejdskraft. Det er især omfattende automatisering i produktionen og udviklingen af globale produktionsmønstre, der fremover vil stille helt nye krav til virksomhedernes kompetencer. Vækstmulighederne kommer især til at ligge i de videnstunge servicefag. Derfor må efterspørgslen efter teknisk uddannet arbejdskraft forventes at falde. Både vesteuropæiske og amerikanske analyser peger på, at kravene til de unges kvalifikationer vil ændres betydeligt. Også en række danske iagttagere mener, at frygten for mangel på teknisk uddannede unge er overdrevet. “Vores styrke ligger i den kreative konceptudvikling, hvor folk med en humanistisk baggrund ofte kan spille en lige så stor rolle i innovationsprocessen som teknisk uddannede,” siger lektor Jens Frøslev Christensen fra Handelshøjskolen i København.