Det offentlige skal bruge data for at levere effektiv og præcis service. Men jo mere information, man samler om borgerne, des vigtigere bliver det, at borgerne har tillid til, at data behandles forsvarligt.
 
Derfor er tillid en vigtig del af den opdatering, som de offentlige digitale tjenester lige nu gennemgår. Borgerne får et langt bedre indblik i, hvilke personlige data det offentlige har registreret, og hvad de skal bruges til.
 
I løbet af de næste tre år er det planen, at man som borger skal kunne se stort set alle de personlige data, som det offentlige har samlet om en, på ét website: mitoverblik.dk. Kommunal sagsbehandling, sundhedsdata fra regionerne og informationer fra ministerier og styrelser om skat, virksomhed eller eksamenspapirer – hele molevitten skal præsenteres samlet.
 
I dag er det borger.dk, der fungerer som borgernes samlede digitale indgang til det offentlige, og herfra kan man allerede i dag logge sig ind på Mit Overblik med NemID og finde enkelte typer af personlige data.
 
Frem mod 2024 skal der imidlertid udstilles langt flere data, i takt med at flere myndigheder og flere typer af informationer bliver tilføjet.
 
Mit Overblik er ikke én database, hvor alle personlige informationer opbevares. Teknisk fungerer det ved, at alle data om en person trækkes ind fra kommuner, regioner og statens registre, når man logger på. Når man logger af, forsvinder overblikket igen.
 
Det samlede billede lagres altså ikke, og det er kun borgeren, der kan skabe overblikket. En sagsbehandler i det offentlige kan ikke på samme måde samle alle en persons oplysninger.
 
Oplysningerne præsenteres ikke i alle detaljer, eksempelvis vil det kun være nøgletal fra selvangivelsen og hovedpunkterne i en sag, der vises. Men det skal være muligt derfra at klikke sig videre til den enkelte instans for at se resten af informationen.
 
Udover at give borgeren et overblik over alle de måder, det offentlige har viden om en på, skal Mit Overblik også vise digital post, aftaler og frister. Det er tanken, at websitet især kan hjælpe borgere, der har gang i flere forskellige processer med det offentlige, så det kan være svært at overskue, hvilke myndigheder, der er involveret, og hvad man selv skal foretage sig.

Samtidig med at Digitaliseringsstyrelsen arbejder på at samle data fra hele den offentlige sektor i Mit Overblik, arbejder kommunerne på at koordinere deres data i ét sammenhængende system, der kaldes Borgerblikket.
 
Det er et internt arbejdsredskab, som borgerne ikke har adgang til, men de kan se de personlige oplysninger, kommunen har samlet om dem, gennem Mit Overblik – der henter dataene fra Borgerblikket.
 
I øjeblikket døjer kommunerne med, at det ofte er svært at udveksle og sammenligne data på tværs af kommuner og arbejdsområder, fordi der mangler fælles standarder og formater. Resultatet er, at værdifulde data i mange tilfælde bliver i deres silo. 
 
I regi af KL arbejdes der på at definere en fælles arkitektur – det vil sige en specifikation af, hvordan man opbygger registre, netværk og strukturerer til opsamling og lagring af informationer. Samtidig vil man udforme en fælles infrastruktur i form af tekniske standarder, der gør det muligt at samkøre data fra alle kommuner.
 
En af hindringerne for at anvende data er, at de eksisterende kontrakter med private IT-leverandører i mange tilfælde er udformet, så kommunen ikke ejer dataene og derfor ikke har mulighed for at tage data ud og anvende dem til andet end den specifikke løsning.
 
Med de overordnede rammer på plads kan kommunerne fremover bedre stille krav til de eksterne selskaber, der leverer datasystemerne, for at sikre at data kan flyde frit.
 
Arbejdet med at skabe Borgerblikket har været i gang, siden KMD, der tidligere var kommunernes eget IT-selskab, blev solgt i 2008 for at åbne for konkurrence på at levere IT til kommunerne. Et af skridtene har været at definere de såkaldte ’grunddata’, så de mest almindelige typer af offentlige data har samme format og betegnelser i hele det offentlige system.