Hvis ældre medarbejdere får muligheder for at udvikle sig på jobbet. . .
. . . vil flere ældre kunne fastholdes på arbejdsmarkedet
Fastholdelsen af ældre på arbejdsmarkedet behøver ikke være vanskelig. Faktisk kan små tiltag udrette mirakler. Det er konklusionen på en undersøgelse af 10 foregangsvirksomheders arbejde med personalepolitiske seniorinitiativer. Ældre medarbejdere skal egentlig blot have mulighed for at udvikle sig i jobbet og gives indflydelse på egen arbejdssituation. Og hvis de oven i købet får lov til at indgå på linje med alle andre medarbejdergrupper på den enkelte arbejdsplads, vil chancerne for en senere tilbagetrækning blive øget markant. Dette går stik imod den dominerende opfattelse af, at danskernes tilbagetrækning bedst lader sig regulere via økonomiske incitamenter, som det f. eks. fremføres i debatten om efterlønnen. “Det, som har slået mig, er, at det faktisk er ret beskedne krav, de ældre stiller. Det er småtilpasninger, men det er dybest set en ledelsesopgave, ” siger seniorforsker ved Gerontologisk Institut Jesper Wégens. .