AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur

Med Alternative für Deutschlands kanonvalg som Tysklands tredje største parti står Angela Merkel overfor sin måske største og vigtigste indenrigspolitiske udfordring i sine 12 år som kansler: at skulle styre sit eget land sikkert igennem det folkelige opbrud, som AfD’s succes er et udtryk for.

Alternative für Deutschlands (AfD) indtog i den nye Forbundsdag med 12,6 pct. af stemmerne er på mange måder historisk.

Ikke siden Forbundsrepublikkens spæde start i 1950’erne har et parti med en så markant nationalkonservativ profil evnet at forcere den relativt høje 5 pct. spærregrænse. Forbundsdagen, der fremover kommer til at bestå af seks i stedet for fire partigrupper, vil med indtoget af AfD og tilbagekomsten af det liberale FDP som mulig regeringspartner have en mere stridslysten sammensætning end længe. Det sætter den gamle og nye kansler Merkel i en hidtil uvant parlamentarisk situation. 

AfD’s resultat på 12,6 pct. var en smule højere, end de fleste meningsmålinger havde spået. Alligevel kommer valgresultatet ikke som en stor overraskelse, især ikke når man ser på de sidste ugers tendenser, hvor SPD fuldstændig mistede pusten, og AfD fik mere og mere vind i sejlene.

Sammenlignes resultatet med AfD’s højdepunkt i meningsmålingerne i 2016, hvor de lå på op mod 16 pct., er der endda tale om et resultat, hvor vælgerpotentialet øjensynligt ikke blev helt udnyttet. Dette til trods ryster AfD’s triumf den tyske politiske midte, ikke mindst i de østtyske delstater, hvor partiet hentede over 21 pct. af stemmerne.

Mange i både øst og vest havde inden valgaftenen accepteret, at AfD ville få en vis opbakning, men mange havde formentlig også inderst inde håbet på, at fornuftige argumenter i en sober valgkamp ville få mange potentielle AfD-vælgere til at vende tilbage til de velkendte partier. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og det er utvivlsomt en stor sejr for AfD at blive Forbundsdagens tredjestærkeste partigruppe, kun ca. 8 pct. efter det stolte tyske socialdemokrati, SPD, der fik sit med afstand dårligste valg siden Anden Verdenskrig med 20,5 pct.

Det vil give stof til betydelig eftertanke hos SPD, der ligesom andre partier vil spørge sig selv om, hvad det er for en virkelighed, der har fået så mange tyskere til at vende de etablerede partier ryggen. Selv om SPD ganske bevidst igen og igen har fremført budskabet om, at “Tyskland har det godt, men det betyder ikke, at alle tyskere har det godt“, har dette øjensynligt ikke overbevist de vælgere, der ikke føler sig som del af dem, der har det godt. 

Fra sofavælger til AfD-tilhænger

Men hvor hentede AfD sin store opbakning fra? Vælgervandringsanalyser antyder allerede, at AfD’s vælgere især udgøres af tidligere ikke-vælgere og af folk, der er sivet fra de store folkepartier CDU/CSU og SPD. Mobiliseringsevnen af hidtidige sofavælgere var allerede en stærk faktor for AfD’s nylige triumfer på delstatsniveau. Denne succes fortsætter nu også ved det nationale valg.

I et demokratisk perspektiv er det naturligvis positivt, at de halvsløje stemmeprocenter fra valgene i 2009 (70,8 pct.) og 2013 (71,5 pct.) ved søndagens valg blev løftet betydeligt til 76,2 pct.

At den øgede tilstrømning til valglokalerne især er kommet AfD til gode, må give stof til eftertanke for de etablerede partier, der indtil Pegida-demonstrationerne i 2014 og AfD’s efterfølgende stigende popularitet i meningsmålingerne i kølvandet på flygtninge- og migrationskrisen 2015 havde gjort meget lidt for at reagere aktivt på, hvorfor næsten hver tredje tyske vælger ved tidligere valg ikke dukkede op på valgdagen.

Mønsteret var det samme i både 2009 og 2013. Ledende politiske skikkelser fra regeringspartierne udtrykte bedrøvelse over den lave stemmeprocent. Hernæst slog de fast, at denne gruppe vælgere ikke måtte glemmes. Så igangsatte man studier og videnskabelige undersøgelser, der kortlagde ikke-vælgernes manglende lyst til at afgive deres stemme. Undersøgelsernes konklusion var alt for ofte, at store dele af ikke-vælgerne blev væk fra valgstederne, fordi de faktisk var ganske tilfredse med det bestående system – og ikke fordi de protesterede imod det.

AfD’s bragende succes har sat et stort spørgsmålstegn ved den analyse. Spørgsmålstegnet voksede allerede frem i 2013, hvor AfD som helt nystartet parti næsten klarede spærregrænsen til Forbundsdagen på 5 pct. Fire år senere er dette spring så lykkedes. Omvendt er det en analytisk kortslutning, hvis man tror, at grobunden for AfD’s relativt høje tilslutning er noget, der alene er fremkommet i takt med euro- og migrationskriserne. Men de politiske konsekvenser rammer først for alvor nu.

Mellem åbenlys racisme og 'bekymret' konservatisme

AfD’s succesfulde valgkamp har bestået af den klassiske balancering mellem højreradikale og ’stuerene’ udmeldinger, som man også har kunnet se det på den yderste højrefløj i bl.a. USA, Frankrig og Danmark. På den ene side har man ladet repræsentanter og kandidater fare ud med budskaber, der helt åbenlyst baserer sig på et højreradikalt tankegods.

På den anden side har partiets spidskandidater igennem hele valgkampen iscenesat sig som ’bekymrede’ konservative, der ”jo bare siger tingene, som de er”, og samtidig anklaget – især statsstøttede medier – for at køre smædekampagne mod deres helt legitime synspunkter.

Særligt spidskandidat-duoen bestående af den 76-årige nationalkonservative hardliner Alexander Gauland og den 38-årige økonom Alice Weidel, der til dagligt lever i et homoseksuelt parforhold i Schweiz med en srilankansk kvinde og deres to fælles børn, har givet partiet en hidtil uset bred profil.

Mens partiets noget skizofrene udtryk har været en åbenlys styrke i valgkampen, bliver det fremover sværere at holde sammen på AfD-tropperne. De mest succesfulde højreorienterede bevægelser, herunder Dansk Folkeparti i Danmark og Front National i Frankrig, har vist, hvor afgørende topstyring er for langsigtet succes. Her må man ikke glemme, at AfD’s partiformand stadig er Frauke Petry, der, efter partiet vragede hende som spidskandidat, stort set har været usynlig i valgkampen. Petry, der har udtrykt utilfredshed med partiets tiltagende radikalisering, satte i dag, dagen efter valget, trumf på den interne konfrontation, da hun til stor overraskelse for alle meddelte, at hun ikke vil tilhøre AfD’s partigruppe i Forbundsdagen. Hendes fremtid i partiet er pt. uvis.

AfD står således over for en mammutudfordring, når det kommer til at danne en ny parlamentarisk gruppe. Men selv om mange fra de etablerede partier håber på, at afd’ernes manglende erfaring med det parlamentariske spil vil blive en faldgrube for det nye parti, er det næppe her, den største udfordring ligger; også et anti-system-parti som AfD vil hurtigt vænne sig til den parlamentariske dagligdag i Berlin.

Udfordringen ligger snarere i, at AfD kun har konsoliderede synspunkter på få centrale politiske emner som flygtninge- og migration, EU og frihandel. Hvad angår andre centrale spørgsmål som f.eks. en reform af pensionssystemet, er partimedlemmerne internt rygende uenige.

Omvendt er AfD’s mandat for nuværende at være et protest- og oppositionsparti. Så selv om det ikke lykkes partiet at finde en klar politisk profil i bredden, vil AfD’s succes hos egne vælgere på kort sigt snarere afhænge af, om de kan formulere markant kritik af Tysklands politiske midte snarere end at have detaljerede positioner på alle politikområder.

I denne sammenhæng må man ikke glemme, at AfD’s succes kommer i en tid, hvor tysk økonomi er i topform, og det økonomiske råderum er historisk stort. Skulle Tyskland ramme en fase af lavkonjunktur og arbejdsløsheden stige igen, vil AfD’s kerneudsagn nok komme til at tiltrække endnu mere opmærksomhed blandt de tyske vælgere.

Pres på Merkel som aldrig før

Et af de mest markante parlamentariske skift i Berlin er, at CDU/CSU, der i de sidste fire år har været det eneste parlamentariske talerør for centrum-højrefløjen, fremover vil blive presset af hele to højreorienterede partier. Et af dem vil være FDP, der kunne blive del af den såkaldte ’Jamaica’-koalition med CDU/CSU og de Grønne (Navnet henviser til Jamaicas sort-gule-grønne flag, der samtidig er de tre partiers partifarver).

Om FDP i parlamentarisk forstand ligger til højre for CDU/CSU, kommer meget an på øjnene, der ser, og de spørgsmål, der stilles: De liberale ønsker flere skattelettelser, øget privatisering og en strammere eurokurs end Merkel, og går meget op i borgernes frihed fra statslig overvågning.

Selv med FDP i regeringen vil Merkel ikke helt kunne opgive sin traditionelt midtersøgende kurs i en situation, hvor hun også skal få de Grønne om bord i en ny regering. Dette vil omvendt give AfD mulighed for at lægge maksimalt pres på kansleren. Især gennem fremsættelse af mere ’bløde’ lovinitiativer kan AfD give CDU/CSU hovedpine: For bør de konservative stemme imod lovforslag, der i substansen flugter med CDU/CSU’s egne overbevisninger, blot fordi de fremsættes af AfD?

Præcis samme udfordring har SPD længe haft med det venstreorienterede fløjparti Die Linke, som SPD også har nægtet ethvert samarbejde med. Flere peger på, at SPD’s aktuelle krise også hænger sammen med, at man ikke har haft en klar profil på sin ’egen fløj’.

Flere konservative kræfter i CDU/CSU vil i den kommende tid derfor være ekstra opmærksomme på, at den højreorienterede profilering i Forbundsdagen ikke kun skal komme fra AfD eller FDP. Særligt Merkels bayerske søsterparti CSU vil have behov for at markere sig kraftigt på en række værdi- og lov og orden-områder forud for delstatsvalget i Bayern i efteråret 2018.

Skal CSU-partiformand Horst Seehofer genvinde det absolutte flertal, er han nødt til at overbevise de konservative bayere om, at CSU stadig er den ’ægte’ konservative bevægelse i det sydlige Tyskland. Allerede på valgnatten talte han om behovet for, at CSU igen ’dækker den højre flanke’.

Merkels største politiske prøve

Merkel og resten af de tyske centrumpartier vil derfor gå en meget svær tid i møde. På den ene side vil man skulle afgrænse sig benhårdt fra AfD. På den anden side vil man også ’tillade’ afd’erne at komme til orde, så de ikke kan positionere sig som martyrer og påberåbe sig, at Tyskland er et politiske system, der ikke tillader ytring af forskellige synspunkter.

Tyske politikere vil forhåbentligt – efter det første chok har lagt sig – besinde sig på at stå fast på kerneværdier og ikke lade sig drive rundt i manegen af det yderste højre, som vi har set det ske i mange andre europæiske lande. Samtidig vil alle være enige om, at man i endnu højere grad må tage bekymringer og udfordringer i hele befolkningen alvorligt. At den balance er svær at ramme, giver sig selv.

Samlet står tilbage, at den politiske kultur i Tyskland vil ændre sig. AfD vil ikke alene have en parlamentarisk platform, modtage omfattende partistøtte og midler til at ansætte parlamentariske medarbejdere. Partiet vil forsøge at gøre op med et tysk politisk system, der længe har følt sig hævet over den udvikling, som så mange andre europæiske lande har været ramt af. Debatterne i Forbundsdagen vil tage til i skarphed og grovhed, hvilket naturligvis kan have positive aspekter for et levende demokrati, men også kan sætte selvsamme demokrati på alvorlige prøver.

Forrest i denne demokratiske konfrontation står nu kansler Merkel. I sin fjerde og formentlig sidste regeringsperiode vil hun potentielt være fri som aldrig før, men også stå over for et mere fragmenteret parlament og en mere kompliceret regeringsstruktur, end hun har været vant til. Hvor hun indtil videre har lagt sin energi i at håndtere en verden i opbrud præget af alt fra Trump, Brexit og Putin til finans-, euro- og migrationskriserne, skal hun nu for alvor håndtere sit eget land i opbrud. Denne udfordring kan meget vel vise sig at blive hendes hidtil største.

Forrige artikel Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Næste artikel Løkke taler globalt og handler lokalt Løkke taler globalt og handler lokalt

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.