AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur

Med Alternative für Deutschlands kanonvalg som Tysklands tredje største parti står Angela Merkel overfor sin måske største og vigtigste indenrigspolitiske udfordring i sine 12 år som kansler: at skulle styre sit eget land sikkert igennem det folkelige opbrud, som AfD’s succes er et udtryk for.

Alternative für Deutschlands (AfD) indtog i den nye Forbundsdag med 12,6 pct. af stemmerne er på mange måder historisk.

Ikke siden Forbundsrepublikkens spæde start i 1950’erne har et parti med en så markant nationalkonservativ profil evnet at forcere den relativt høje 5 pct. spærregrænse. Forbundsdagen, der fremover kommer til at bestå af seks i stedet for fire partigrupper, vil med indtoget af AfD og tilbagekomsten af det liberale FDP som mulig regeringspartner have en mere stridslysten sammensætning end længe. Det sætter den gamle og nye kansler Merkel i en hidtil uvant parlamentarisk situation. 

AfD’s resultat på 12,6 pct. var en smule højere, end de fleste meningsmålinger havde spået. Alligevel kommer valgresultatet ikke som en stor overraskelse, især ikke når man ser på de sidste ugers tendenser, hvor SPD fuldstændig mistede pusten, og AfD fik mere og mere vind i sejlene.

Sammenlignes resultatet med AfD’s højdepunkt i meningsmålingerne i 2016, hvor de lå på op mod 16 pct., er der endda tale om et resultat, hvor vælgerpotentialet øjensynligt ikke blev helt udnyttet. Dette til trods ryster AfD’s triumf den tyske politiske midte, ikke mindst i de østtyske delstater, hvor partiet hentede over 21 pct. af stemmerne.

Mange i både øst og vest havde inden valgaftenen accepteret, at AfD ville få en vis opbakning, men mange havde formentlig også inderst inde håbet på, at fornuftige argumenter i en sober valgkamp ville få mange potentielle AfD-vælgere til at vende tilbage til de velkendte partier. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og det er utvivlsomt en stor sejr for AfD at blive Forbundsdagens tredjestærkeste partigruppe, kun ca. 8 pct. efter det stolte tyske socialdemokrati, SPD, der fik sit med afstand dårligste valg siden Anden Verdenskrig med 20,5 pct.

Det vil give stof til betydelig eftertanke hos SPD, der ligesom andre partier vil spørge sig selv om, hvad det er for en virkelighed, der har fået så mange tyskere til at vende de etablerede partier ryggen. Selv om SPD ganske bevidst igen og igen har fremført budskabet om, at “Tyskland har det godt, men det betyder ikke, at alle tyskere har det godt“, har dette øjensynligt ikke overbevist de vælgere, der ikke føler sig som del af dem, der har det godt. 

Fra sofavælger til AfD-tilhænger

Men hvor hentede AfD sin store opbakning fra? Vælgervandringsanalyser antyder allerede, at AfD’s vælgere især udgøres af tidligere ikke-vælgere og af folk, der er sivet fra de store folkepartier CDU/CSU og SPD. Mobiliseringsevnen af hidtidige sofavælgere var allerede en stærk faktor for AfD’s nylige triumfer på delstatsniveau. Denne succes fortsætter nu også ved det nationale valg.

I et demokratisk perspektiv er det naturligvis positivt, at de halvsløje stemmeprocenter fra valgene i 2009 (70,8 pct.) og 2013 (71,5 pct.) ved søndagens valg blev løftet betydeligt til 76,2 pct.

At den øgede tilstrømning til valglokalerne især er kommet AfD til gode, må give stof til eftertanke for de etablerede partier, der indtil Pegida-demonstrationerne i 2014 og AfD’s efterfølgende stigende popularitet i meningsmålingerne i kølvandet på flygtninge- og migrationskrisen 2015 havde gjort meget lidt for at reagere aktivt på, hvorfor næsten hver tredje tyske vælger ved tidligere valg ikke dukkede op på valgdagen.

Mønsteret var det samme i både 2009 og 2013. Ledende politiske skikkelser fra regeringspartierne udtrykte bedrøvelse over den lave stemmeprocent. Hernæst slog de fast, at denne gruppe vælgere ikke måtte glemmes. Så igangsatte man studier og videnskabelige undersøgelser, der kortlagde ikke-vælgernes manglende lyst til at afgive deres stemme. Undersøgelsernes konklusion var alt for ofte, at store dele af ikke-vælgerne blev væk fra valgstederne, fordi de faktisk var ganske tilfredse med det bestående system – og ikke fordi de protesterede imod det.

AfD’s bragende succes har sat et stort spørgsmålstegn ved den analyse. Spørgsmålstegnet voksede allerede frem i 2013, hvor AfD som helt nystartet parti næsten klarede spærregrænsen til Forbundsdagen på 5 pct. Fire år senere er dette spring så lykkedes. Omvendt er det en analytisk kortslutning, hvis man tror, at grobunden for AfD’s relativt høje tilslutning er noget, der alene er fremkommet i takt med euro- og migrationskriserne. Men de politiske konsekvenser rammer først for alvor nu.

Mellem åbenlys racisme og 'bekymret' konservatisme

AfD’s succesfulde valgkamp har bestået af den klassiske balancering mellem højreradikale og ’stuerene’ udmeldinger, som man også har kunnet se det på den yderste højrefløj i bl.a. USA, Frankrig og Danmark. På den ene side har man ladet repræsentanter og kandidater fare ud med budskaber, der helt åbenlyst baserer sig på et højreradikalt tankegods.

På den anden side har partiets spidskandidater igennem hele valgkampen iscenesat sig som ’bekymrede’ konservative, der ”jo bare siger tingene, som de er”, og samtidig anklaget – især statsstøttede medier – for at køre smædekampagne mod deres helt legitime synspunkter.

Særligt spidskandidat-duoen bestående af den 76-årige nationalkonservative hardliner Alexander Gauland og den 38-årige økonom Alice Weidel, der til dagligt lever i et homoseksuelt parforhold i Schweiz med en srilankansk kvinde og deres to fælles børn, har givet partiet en hidtil uset bred profil.

Mens partiets noget skizofrene udtryk har været en åbenlys styrke i valgkampen, bliver det fremover sværere at holde sammen på AfD-tropperne. De mest succesfulde højreorienterede bevægelser, herunder Dansk Folkeparti i Danmark og Front National i Frankrig, har vist, hvor afgørende topstyring er for langsigtet succes. Her må man ikke glemme, at AfD’s partiformand stadig er Frauke Petry, der, efter partiet vragede hende som spidskandidat, stort set har været usynlig i valgkampen. Petry, der har udtrykt utilfredshed med partiets tiltagende radikalisering, satte i dag, dagen efter valget, trumf på den interne konfrontation, da hun til stor overraskelse for alle meddelte, at hun ikke vil tilhøre AfD’s partigruppe i Forbundsdagen. Hendes fremtid i partiet er pt. uvis.

AfD står således over for en mammutudfordring, når det kommer til at danne en ny parlamentarisk gruppe. Men selv om mange fra de etablerede partier håber på, at afd’ernes manglende erfaring med det parlamentariske spil vil blive en faldgrube for det nye parti, er det næppe her, den største udfordring ligger; også et anti-system-parti som AfD vil hurtigt vænne sig til den parlamentariske dagligdag i Berlin.

Udfordringen ligger snarere i, at AfD kun har konsoliderede synspunkter på få centrale politiske emner som flygtninge- og migration, EU og frihandel. Hvad angår andre centrale spørgsmål som f.eks. en reform af pensionssystemet, er partimedlemmerne internt rygende uenige.

Omvendt er AfD’s mandat for nuværende at være et protest- og oppositionsparti. Så selv om det ikke lykkes partiet at finde en klar politisk profil i bredden, vil AfD’s succes hos egne vælgere på kort sigt snarere afhænge af, om de kan formulere markant kritik af Tysklands politiske midte snarere end at have detaljerede positioner på alle politikområder.

I denne sammenhæng må man ikke glemme, at AfD’s succes kommer i en tid, hvor tysk økonomi er i topform, og det økonomiske råderum er historisk stort. Skulle Tyskland ramme en fase af lavkonjunktur og arbejdsløsheden stige igen, vil AfD’s kerneudsagn nok komme til at tiltrække endnu mere opmærksomhed blandt de tyske vælgere.

Pres på Merkel som aldrig før

Et af de mest markante parlamentariske skift i Berlin er, at CDU/CSU, der i de sidste fire år har været det eneste parlamentariske talerør for centrum-højrefløjen, fremover vil blive presset af hele to højreorienterede partier. Et af dem vil være FDP, der kunne blive del af den såkaldte ’Jamaica’-koalition med CDU/CSU og de Grønne (Navnet henviser til Jamaicas sort-gule-grønne flag, der samtidig er de tre partiers partifarver).

Om FDP i parlamentarisk forstand ligger til højre for CDU/CSU, kommer meget an på øjnene, der ser, og de spørgsmål, der stilles: De liberale ønsker flere skattelettelser, øget privatisering og en strammere eurokurs end Merkel, og går meget op i borgernes frihed fra statslig overvågning.

Selv med FDP i regeringen vil Merkel ikke helt kunne opgive sin traditionelt midtersøgende kurs i en situation, hvor hun også skal få de Grønne om bord i en ny regering. Dette vil omvendt give AfD mulighed for at lægge maksimalt pres på kansleren. Især gennem fremsættelse af mere ’bløde’ lovinitiativer kan AfD give CDU/CSU hovedpine: For bør de konservative stemme imod lovforslag, der i substansen flugter med CDU/CSU’s egne overbevisninger, blot fordi de fremsættes af AfD?

Præcis samme udfordring har SPD længe haft med det venstreorienterede fløjparti Die Linke, som SPD også har nægtet ethvert samarbejde med. Flere peger på, at SPD’s aktuelle krise også hænger sammen med, at man ikke har haft en klar profil på sin ’egen fløj’.

Flere konservative kræfter i CDU/CSU vil i den kommende tid derfor være ekstra opmærksomme på, at den højreorienterede profilering i Forbundsdagen ikke kun skal komme fra AfD eller FDP. Særligt Merkels bayerske søsterparti CSU vil have behov for at markere sig kraftigt på en række værdi- og lov og orden-områder forud for delstatsvalget i Bayern i efteråret 2018.

Skal CSU-partiformand Horst Seehofer genvinde det absolutte flertal, er han nødt til at overbevise de konservative bayere om, at CSU stadig er den ’ægte’ konservative bevægelse i det sydlige Tyskland. Allerede på valgnatten talte han om behovet for, at CSU igen ’dækker den højre flanke’.

Merkels største politiske prøve

Merkel og resten af de tyske centrumpartier vil derfor gå en meget svær tid i møde. På den ene side vil man skulle afgrænse sig benhårdt fra AfD. På den anden side vil man også ’tillade’ afd’erne at komme til orde, så de ikke kan positionere sig som martyrer og påberåbe sig, at Tyskland er et politiske system, der ikke tillader ytring af forskellige synspunkter.

Tyske politikere vil forhåbentligt – efter det første chok har lagt sig – besinde sig på at stå fast på kerneværdier og ikke lade sig drive rundt i manegen af det yderste højre, som vi har set det ske i mange andre europæiske lande. Samtidig vil alle være enige om, at man i endnu højere grad må tage bekymringer og udfordringer i hele befolkningen alvorligt. At den balance er svær at ramme, giver sig selv.

Samlet står tilbage, at den politiske kultur i Tyskland vil ændre sig. AfD vil ikke alene have en parlamentarisk platform, modtage omfattende partistøtte og midler til at ansætte parlamentariske medarbejdere. Partiet vil forsøge at gøre op med et tysk politisk system, der længe har følt sig hævet over den udvikling, som så mange andre europæiske lande har været ramt af. Debatterne i Forbundsdagen vil tage til i skarphed og grovhed, hvilket naturligvis kan have positive aspekter for et levende demokrati, men også kan sætte selvsamme demokrati på alvorlige prøver.

Forrest i denne demokratiske konfrontation står nu kansler Merkel. I sin fjerde og formentlig sidste regeringsperiode vil hun potentielt være fri som aldrig før, men også stå over for et mere fragmenteret parlament og en mere kompliceret regeringsstruktur, end hun har været vant til. Hvor hun indtil videre har lagt sin energi i at håndtere en verden i opbrud præget af alt fra Trump, Brexit og Putin til finans-, euro- og migrationskriserne, skal hun nu for alvor håndtere sit eget land i opbrud. Denne udfordring kan meget vel vise sig at blive hendes hidtil største.

Forrige artikel Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Næste artikel Løkke taler globalt og handler lokalt Løkke taler globalt og handler lokalt
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.