AfD’s succes vil ændre Tysklands politiske kultur

Med Alternative für Deutschlands kanonvalg som Tysklands tredje største parti står Angela Merkel overfor sin måske største og vigtigste indenrigspolitiske udfordring i sine 12 år som kansler: at skulle styre sit eget land sikkert igennem det folkelige opbrud, som AfD’s succes er et udtryk for.

Alternative für Deutschlands (AfD) indtog i den nye Forbundsdag med 12,6 pct. af stemmerne er på mange måder historisk.

Ikke siden Forbundsrepublikkens spæde start i 1950’erne har et parti med en så markant nationalkonservativ profil evnet at forcere den relativt høje 5 pct. spærregrænse. Forbundsdagen, der fremover kommer til at bestå af seks i stedet for fire partigrupper, vil med indtoget af AfD og tilbagekomsten af det liberale FDP som mulig regeringspartner have en mere stridslysten sammensætning end længe. Det sætter den gamle og nye kansler Merkel i en hidtil uvant parlamentarisk situation. 

AfD’s resultat på 12,6 pct. var en smule højere, end de fleste meningsmålinger havde spået. Alligevel kommer valgresultatet ikke som en stor overraskelse, især ikke når man ser på de sidste ugers tendenser, hvor SPD fuldstændig mistede pusten, og AfD fik mere og mere vind i sejlene.

Sammenlignes resultatet med AfD’s højdepunkt i meningsmålingerne i 2016, hvor de lå på op mod 16 pct., er der endda tale om et resultat, hvor vælgerpotentialet øjensynligt ikke blev helt udnyttet. Dette til trods ryster AfD’s triumf den tyske politiske midte, ikke mindst i de østtyske delstater, hvor partiet hentede over 21 pct. af stemmerne.

Mange i både øst og vest havde inden valgaftenen accepteret, at AfD ville få en vis opbakning, men mange havde formentlig også inderst inde håbet på, at fornuftige argumenter i en sober valgkamp ville få mange potentielle AfD-vælgere til at vende tilbage til de velkendte partier. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og det er utvivlsomt en stor sejr for AfD at blive Forbundsdagens tredjestærkeste partigruppe, kun ca. 8 pct. efter det stolte tyske socialdemokrati, SPD, der fik sit med afstand dårligste valg siden Anden Verdenskrig med 20,5 pct.

Det vil give stof til betydelig eftertanke hos SPD, der ligesom andre partier vil spørge sig selv om, hvad det er for en virkelighed, der har fået så mange tyskere til at vende de etablerede partier ryggen. Selv om SPD ganske bevidst igen og igen har fremført budskabet om, at “Tyskland har det godt, men det betyder ikke, at alle tyskere har det godt“, har dette øjensynligt ikke overbevist de vælgere, der ikke føler sig som del af dem, der har det godt. 

Fra sofavælger til AfD-tilhænger

Men hvor hentede AfD sin store opbakning fra? Vælgervandringsanalyser antyder allerede, at AfD’s vælgere især udgøres af tidligere ikke-vælgere og af folk, der er sivet fra de store folkepartier CDU/CSU og SPD. Mobiliseringsevnen af hidtidige sofavælgere var allerede en stærk faktor for AfD’s nylige triumfer på delstatsniveau. Denne succes fortsætter nu også ved det nationale valg.

I et demokratisk perspektiv er det naturligvis positivt, at de halvsløje stemmeprocenter fra valgene i 2009 (70,8 pct.) og 2013 (71,5 pct.) ved søndagens valg blev løftet betydeligt til 76,2 pct.

At den øgede tilstrømning til valglokalerne især er kommet AfD til gode, må give stof til eftertanke for de etablerede partier, der indtil Pegida-demonstrationerne i 2014 og AfD’s efterfølgende stigende popularitet i meningsmålingerne i kølvandet på flygtninge- og migrationskrisen 2015 havde gjort meget lidt for at reagere aktivt på, hvorfor næsten hver tredje tyske vælger ved tidligere valg ikke dukkede op på valgdagen.

Mønsteret var det samme i både 2009 og 2013. Ledende politiske skikkelser fra regeringspartierne udtrykte bedrøvelse over den lave stemmeprocent. Hernæst slog de fast, at denne gruppe vælgere ikke måtte glemmes. Så igangsatte man studier og videnskabelige undersøgelser, der kortlagde ikke-vælgernes manglende lyst til at afgive deres stemme. Undersøgelsernes konklusion var alt for ofte, at store dele af ikke-vælgerne blev væk fra valgstederne, fordi de faktisk var ganske tilfredse med det bestående system – og ikke fordi de protesterede imod det.

AfD’s bragende succes har sat et stort spørgsmålstegn ved den analyse. Spørgsmålstegnet voksede allerede frem i 2013, hvor AfD som helt nystartet parti næsten klarede spærregrænsen til Forbundsdagen på 5 pct. Fire år senere er dette spring så lykkedes. Omvendt er det en analytisk kortslutning, hvis man tror, at grobunden for AfD’s relativt høje tilslutning er noget, der alene er fremkommet i takt med euro- og migrationskriserne. Men de politiske konsekvenser rammer først for alvor nu.

Mellem åbenlys racisme og 'bekymret' konservatisme

AfD’s succesfulde valgkamp har bestået af den klassiske balancering mellem højreradikale og ’stuerene’ udmeldinger, som man også har kunnet se det på den yderste højrefløj i bl.a. USA, Frankrig og Danmark. På den ene side har man ladet repræsentanter og kandidater fare ud med budskaber, der helt åbenlyst baserer sig på et højreradikalt tankegods.

På den anden side har partiets spidskandidater igennem hele valgkampen iscenesat sig som ’bekymrede’ konservative, der ”jo bare siger tingene, som de er”, og samtidig anklaget – især statsstøttede medier – for at køre smædekampagne mod deres helt legitime synspunkter.

Særligt spidskandidat-duoen bestående af den 76-årige nationalkonservative hardliner Alexander Gauland og den 38-årige økonom Alice Weidel, der til dagligt lever i et homoseksuelt parforhold i Schweiz med en srilankansk kvinde og deres to fælles børn, har givet partiet en hidtil uset bred profil.

Mens partiets noget skizofrene udtryk har været en åbenlys styrke i valgkampen, bliver det fremover sværere at holde sammen på AfD-tropperne. De mest succesfulde højreorienterede bevægelser, herunder Dansk Folkeparti i Danmark og Front National i Frankrig, har vist, hvor afgørende topstyring er for langsigtet succes. Her må man ikke glemme, at AfD’s partiformand stadig er Frauke Petry, der, efter partiet vragede hende som spidskandidat, stort set har været usynlig i valgkampen. Petry, der har udtrykt utilfredshed med partiets tiltagende radikalisering, satte i dag, dagen efter valget, trumf på den interne konfrontation, da hun til stor overraskelse for alle meddelte, at hun ikke vil tilhøre AfD’s partigruppe i Forbundsdagen. Hendes fremtid i partiet er pt. uvis.

AfD står således over for en mammutudfordring, når det kommer til at danne en ny parlamentarisk gruppe. Men selv om mange fra de etablerede partier håber på, at afd’ernes manglende erfaring med det parlamentariske spil vil blive en faldgrube for det nye parti, er det næppe her, den største udfordring ligger; også et anti-system-parti som AfD vil hurtigt vænne sig til den parlamentariske dagligdag i Berlin.

Udfordringen ligger snarere i, at AfD kun har konsoliderede synspunkter på få centrale politiske emner som flygtninge- og migration, EU og frihandel. Hvad angår andre centrale spørgsmål som f.eks. en reform af pensionssystemet, er partimedlemmerne internt rygende uenige.

Omvendt er AfD’s mandat for nuværende at være et protest- og oppositionsparti. Så selv om det ikke lykkes partiet at finde en klar politisk profil i bredden, vil AfD’s succes hos egne vælgere på kort sigt snarere afhænge af, om de kan formulere markant kritik af Tysklands politiske midte snarere end at have detaljerede positioner på alle politikområder.

I denne sammenhæng må man ikke glemme, at AfD’s succes kommer i en tid, hvor tysk økonomi er i topform, og det økonomiske råderum er historisk stort. Skulle Tyskland ramme en fase af lavkonjunktur og arbejdsløsheden stige igen, vil AfD’s kerneudsagn nok komme til at tiltrække endnu mere opmærksomhed blandt de tyske vælgere.

Pres på Merkel som aldrig før

Et af de mest markante parlamentariske skift i Berlin er, at CDU/CSU, der i de sidste fire år har været det eneste parlamentariske talerør for centrum-højrefløjen, fremover vil blive presset af hele to højreorienterede partier. Et af dem vil være FDP, der kunne blive del af den såkaldte ’Jamaica’-koalition med CDU/CSU og de Grønne (Navnet henviser til Jamaicas sort-gule-grønne flag, der samtidig er de tre partiers partifarver).

Om FDP i parlamentarisk forstand ligger til højre for CDU/CSU, kommer meget an på øjnene, der ser, og de spørgsmål, der stilles: De liberale ønsker flere skattelettelser, øget privatisering og en strammere eurokurs end Merkel, og går meget op i borgernes frihed fra statslig overvågning.

Selv med FDP i regeringen vil Merkel ikke helt kunne opgive sin traditionelt midtersøgende kurs i en situation, hvor hun også skal få de Grønne om bord i en ny regering. Dette vil omvendt give AfD mulighed for at lægge maksimalt pres på kansleren. Især gennem fremsættelse af mere ’bløde’ lovinitiativer kan AfD give CDU/CSU hovedpine: For bør de konservative stemme imod lovforslag, der i substansen flugter med CDU/CSU’s egne overbevisninger, blot fordi de fremsættes af AfD?

Præcis samme udfordring har SPD længe haft med det venstreorienterede fløjparti Die Linke, som SPD også har nægtet ethvert samarbejde med. Flere peger på, at SPD’s aktuelle krise også hænger sammen med, at man ikke har haft en klar profil på sin ’egen fløj’.

Flere konservative kræfter i CDU/CSU vil i den kommende tid derfor være ekstra opmærksomme på, at den højreorienterede profilering i Forbundsdagen ikke kun skal komme fra AfD eller FDP. Særligt Merkels bayerske søsterparti CSU vil have behov for at markere sig kraftigt på en række værdi- og lov og orden-områder forud for delstatsvalget i Bayern i efteråret 2018.

Skal CSU-partiformand Horst Seehofer genvinde det absolutte flertal, er han nødt til at overbevise de konservative bayere om, at CSU stadig er den ’ægte’ konservative bevægelse i det sydlige Tyskland. Allerede på valgnatten talte han om behovet for, at CSU igen ’dækker den højre flanke’.

Merkels største politiske prøve

Merkel og resten af de tyske centrumpartier vil derfor gå en meget svær tid i møde. På den ene side vil man skulle afgrænse sig benhårdt fra AfD. På den anden side vil man også ’tillade’ afd’erne at komme til orde, så de ikke kan positionere sig som martyrer og påberåbe sig, at Tyskland er et politiske system, der ikke tillader ytring af forskellige synspunkter.

Tyske politikere vil forhåbentligt – efter det første chok har lagt sig – besinde sig på at stå fast på kerneværdier og ikke lade sig drive rundt i manegen af det yderste højre, som vi har set det ske i mange andre europæiske lande. Samtidig vil alle være enige om, at man i endnu højere grad må tage bekymringer og udfordringer i hele befolkningen alvorligt. At den balance er svær at ramme, giver sig selv.

Samlet står tilbage, at den politiske kultur i Tyskland vil ændre sig. AfD vil ikke alene have en parlamentarisk platform, modtage omfattende partistøtte og midler til at ansætte parlamentariske medarbejdere. Partiet vil forsøge at gøre op med et tysk politisk system, der længe har følt sig hævet over den udvikling, som så mange andre europæiske lande har været ramt af. Debatterne i Forbundsdagen vil tage til i skarphed og grovhed, hvilket naturligvis kan have positive aspekter for et levende demokrati, men også kan sætte selvsamme demokrati på alvorlige prøver.

Forrest i denne demokratiske konfrontation står nu kansler Merkel. I sin fjerde og formentlig sidste regeringsperiode vil hun potentielt være fri som aldrig før, men også stå over for et mere fragmenteret parlament og en mere kompliceret regeringsstruktur, end hun har været vant til. Hvor hun indtil videre har lagt sin energi i at håndtere en verden i opbrud præget af alt fra Trump, Brexit og Putin til finans-, euro- og migrationskriserne, skal hun nu for alvor håndtere sit eget land i opbrud. Denne udfordring kan meget vel vise sig at blive hendes hidtil største.

Forrige artikel Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget Næste artikel Løkke taler globalt og handler lokalt Løkke taler globalt og handler lokalt

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.