Danmark er i fuld gang med et paradigmeskifte inden for velfærden. Nu skal det ikke længere handle om at tilbyde borgerne på forhånd definerede ydelser eller andre ”standardvarer” fra den kommunale servicehylde. Nu skal borgere selv være aktive og bidrage til at løse flere opgaver.

Det viser svarene fra et nyt rundspørge blandt Mandag Morgens velfærdspanel, som består af ledere og udviklingsansvarlige fra velfærdens frontlinje. Se tekstboks.

Undersøgelsen dokumenterer velfærdsledernes tro på, at aktive borgere kan bidrage til at løse velfærdens problemer. Over halvdelen – 60 pct. – vurderer således, at borgerne selv kan bidrage til løsningen af fremtidens velfærd. Flere velfærdsledere mener ligefrem, at de aktive borgere har større betydning for løsningen af velfærdsproblemer, end indførelse af velfærdsteknologi og digitalisering. Se figur 1.

Alligevel svarer kun et meget lille mindretal på mindre end 10 pct., at potentialet ved at inddrage aktive borgere ”i meget høj grad” allerede er indfriet. Noget tyder derfor på, at kommuner og velfærdsledere skal i gang med et grundlæggende eftersyn af deres service og, ikke mindst, af forholdet til borgerne. Som det er nu, mener over halvdelen af velfærdslederne, at kommunerne i dag varetager opgaver, borgerne delvist selv kunne stå for. Se figur 2.

”Vi skal give borgeren ansvaret tilbage for sit eget liv. Mange gange har de jo klaret sig selv, indtil vi kommer ind i billedet. Det er jo voksne mennesker, der har levet 70 eller 80 år og har deres værdighed og har en helt særlig historie, selvom de også har behov for hjælp. Det glemmer vi nogle gange,” siger hun.

Det er ikke kun hendes medarbejdere, der ”glemmer”, at borgerne ikke nødvendigvis skal have velfærden leveret som service. Det kan også være borgerne selv.

”Vi hører så tit, at borgerne forventer service, når de går på pension. De siger, at de har betalt deres skat gennem hele livet. Men hvis borgeren – med hjælp fra os – holder sig frisk så længe som muligt, så er det godt både for hende og for samfundet,” siger Charlotte Lauridsen.

Ganske langsomt ændrer Velfærdsdanmark derfor lige nu karakter, og der bliver i mindre grad sat lighedstegn mellem velfærd og kommunal service.

”Vi har udviklet vores velfærd i de gode tider, hvor der var flere penge end nu. Et stykke hen ad vejen er vi så også kommet til at påtage os nogle af de opgaver, borgerne eller det civile samfund selv kan løse. Nu skal vi til at spænde ben for os selv, når vi pr. automatik begynder at udvikle løsninger på borgernes vegne,” siger Mette Heidemann, direktør for social og sundhed i Middelfart Kommune og medlem af Mandag Morgens velfærdspanel.

Ifølge rundspørget tror et meget stort flertal på 92 pct. af velfærdslederne ikke bare på potentialet ved at inddrage den enkelte borgers ressourcer, men også på at inddrage borgernes netværk. Se figur 3.

Det ser man eksempelvis i Middelfart, hvor ”Motionsvennerne”, der er en gruppe på 42 kvinder, selv har sat gang i træningen af 210 af kommunens ældre. Det kunne man ellers have sagt var en kommunal opgave.

”Jeg oplever en bureaukratisering i et omfang, så det kan være svært at bevare overblikket og hele tiden huske på, hvad der egentlig er vores opgave,” siger hun.

Anette Harrig Jensen mener ikke, at alle indberetninger hjælper hende og hendes medarbejdere til at udføre deres arbejde bedre. Fokus er i alt for høj grad på kontrol, og hvordan man udfører kontrol, og i alt for ringe grad på borgerens oplevelse.

”Hvis vi skal sikre ressourcer til det direkte arbejde over for borgerne, så skal vi bruge mindre tid på dokumentation og indberetninger, som ikke giver mening,” siger hun og håber, der bliver skruet godt op for arbejdet med både regeringens og Københavns Kommunes tillidsreform.

Mandag Morgens rundspørge viser dog, at velfærdslederne mener, at der er meget store forskelle på potentialet ved at inddrage aktive borgere. 77 pct. mener, der er potentiale ved at inddrage borgerne på det kulturelle område, 51 pct. mener, det er tilfældet inden for sundhed, mens 49 pct. mener, der er et stort potentiale ved at inddrage borgere på børne- og ungdomsområdet. Kun 28 pct. tror på et potentiale på Anette Harrig Jensens område med multihandicappede.