Ny analyse: Internationale virksomheder stiger i værdi, når de forlader Rusland

Selv de største konflikter og kriser rummer samtidig kimen til ny udvikling. Ifølge katastrofeeksperten Kristian Lauta, professor ved Københavns Universitet, kan enhver krise opfattes som en ’fremkaldervæske’, der afdækker nye muligheder og inspirerer til ny læring. Det bliver måske også den historiske lære af krigen i Ukraine, de store menneskelige tab og lidelser til trods. Uanset udfaldet vil krigen også blive husket for de alliancer, der blev styrket, og de gennembrud, der blev skabt – begivenheder, der kan få afgørende betydning såvel sikkerhedspolitisk som forretningsmæssigt.
En af dem blev bekræftet i sidste uge med Finlands og Sveriges ansøgning om Nato-medlemskab som en overbevisende dokumentation på et forstærket partnerskab mellem USA og Europa. En anden og nok så overraskende konsekvens handler om samfundsansvar. Det vil sige virksomhedernes samspil med stater og politikere omkring økonomiske sanktioner.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




