Al succes kan forklares med tilfældigheder

I marts 1990 lancerede Microsoft sit styresystem Windows 3.0. I løbet af seks måneder havde Microsoft solgt mere end to millioner kopier, og kun et par måneder senere nåede salgstallene ni millioner. Det var den bedst sælgende software nogensinde.

Succesen, der fulgte, er historie. Microsofts styresystem blev de facto standarden på alle pc’er i hele verden, og igennem tiden er virksomheden studeret på kryds og tværs i forsøg på at forstå, hvad Microsoft helt præcist gjorde rigtigt. Et hav af forklaringer om dygtigt lederskab og korrekte dispositioner fulgte, men her kommer den pinefulde sandhed for de forklaringshungrende: Hele succesen bygger på et tilfældigt møde mellem to mennesker en fredag aften.

Det er budskabet i bogen “The Click Moment”, skrevet af den svenskfødte Frans Johansson - manden bag bestselleren “The Medici Effect”.

I sin nye bog argumenterer han for, at vi som mennesker helt automatisk gør alt, hvad vi kan, for rationelt at forklare en succes som Microsofts. Men at der næsten altid – om vi vil det eller ej – er en tilfældighed indblandet.

I historien om Microsoft havde Bill Gates og Steve Ballmer faktisk opgivet planerne om at udvikle et styresystem, fordi de bøvlede med nogle tilsyneladende uløselige hukommelsesproblemer. De gik sammen med IBM om at udvikle OS/2. Men ved en fest i Microsofts hovedkvarter i Redmond uden for Seattle mødtes David Weise, der var en af de få tilbageværende udviklere på Windows, med Murray Sargent, der arbejdede med software, der kunne fjerne fejl i softwareprogrammernes koder. De to, der kendte hinanden fra tidligere, jokede sig ved festen frem til det, der skulle vise sig at blive løsningen på Windows’ hukommelsesproblemer. En time senere kastede de sig over at løse problemet.

Ifølge Frans Johansson er historien fyldt med lignende eksempler. Godt og vel ni måneder inde i Googles levetid erkendte stifterne, Sergei Brin og Larry Pages, at de måtte vælge imellem deres nystartede virksomhed med den unikke søgeteknologi og deres ph.d.er på Stanford University. De valgte at forfølge studierne og tilbød deres søgemaskine til Yahoo for en million dollar. Yahoo afslog.

Facebook er også bygget på tilfældigheder. Netmediet Business Insider kunne for nylig afsløre en chat mellem Facebook-stifter Mark Zuckerberg og en ven. Samtalen viste, at stifteren af verdens mest succesfulde sociale medie til dato slet ikke havde luret potentialet i 2004. I stedet for at tjene penge på de mange informationer, Facebook kunne sælge om brugerne til annoncørerne, troede han, at pengene skulle genereres på filoverførsler.

Og lykketræf tæller ikke bare i forretningslivet. Barack Obamas succes bygger også på et lykketræf. I 2004 stod han for en hovedtale ved Demokraternes partikongres. Talen skulle sikre ham en plads i senatet, men den gav så kraftig genlyd på internettet, at Obama begyndte at øjne en chance for et præsidentkandidatur. Da han luftede bekymring over sin korte erfaring, fik han et råd af senator Tom Daschle: “Jeg sagde til ham, at vinduet var åbent, og at han ikke skulle regne med, at det åbnede sig igen.”

Seattle-virksomheden Starbuck’s verdenssucces skyldes også en tilfældighed. Howard Schultz gjorde kaffekæden til en global succes, efter at han på en rejse i en helt anden sammenhæng havde drukket en café latte på en café i Milano.

Frans Johansson betegner disse tilfældige begivenheder som click moments. Et click moment repræsenterer en pludselig mulighed – et vendepunkt, der kan sende os i nye, uforudsigelige og tilfældige retninger. Disse øjeblikke er meget kraftfulde, fordi de får os til at snuble over ideer, der måske ikke er nærliggende eller logiske, men som kan gøre, at vi kan udkonkurrere konkurrenterne.

Click moments har ifølge Frans Johansson en række karakteristika. Typisk opstår de, når to forskellige verdener mødes – som når en amerikaner går på café i Milano. Desuden er de svære at forudse. Og endelig udløser de ofte en emotionel reaktion som lykke, ærefrygt eller begejstring.

Til gengæld sker de hele tiden: Philo Farnsworth pløjede kartoffelmarker – række for række – da det pludselig gik op for ham, at en elektronisk stråle kunne skabe billeder - linje for linje – og fjernsynet var født. Velcro, post-it-sedler og Susan Boyle er andre eksempler på fænomener, der er opstået på baggrund af click moments.

Umiddelbart lyder Frans Johanssons argumentation logisk. Men spørgsmålet er, om vi som menneskehed kan acceptere, at store succeser bygger på tilfældigheder. Det ligger i vores natur, at succes og fiasko kan forklares. Eksempelvis syntes alle, at Nokia havde en helt formidabel og forbilledlig ledelse, da alt gik godt, men da tiderne skiftede, var den selvsamme ledelse verdens dårligste.

Som mennesker vil vi gerne forestille os, at der er en rationel forklaring, og ifølge bogen skyldes det hjernen. Den er skabt til at forfølge orden frem for tilfældigheder. Mønstergenkendelse er en vigtig komponent i mange af vores grundlæggende færdigheder som hukommelse, syn og tale. Vi leder med andre ord efter mønstre, selv om der ikke er mønstre, og det er der en biologisk forklaring på. Biologerne Kevin R. Foster fra Harvard University og Hanna Kokko fra Helsinki Universitet har påvist, at det er et resultat af evolutionen. Omkostningerne ved at følge et falsk mønster er mindre end omkostningerne ved ikke at tro på et ægte mønster. Overbevisningen om, at en raslen i højt græs er tegn på en trussel i form af et dødbringende rovdyr, selv om det kun skyldes vind, koster en del mindre for mennesket end at være overbevist om, at lyden kun kommer fra vinden, og det faktisk viser sig at være et farligt rovdyr.

Køber man pointen om, at alting bygger på tilfældigheder, kan man af gode grunde blive en smule mismodig. Imidlertid mener Frans Johansson, at man kan optimere sandsynligheden for at skabe de såkaldte click moments. Her er fire taktikker:

Tag øjnene væk fra bolden

Man skal tage sig tid til at udforske ting, der ikke er direkte relateret til ens umiddelbare mål. Man skal altså fjerne øjnene fra bolden og se på mulighederne omkring den. Det er en svær kunst for de fleste, fordi vi som mennesker er bygget til at fokusere på én opgave ad gangen.

Tænk i krydsende baner

Vi har de bedste muligheder for at finde inspiration i områder, industrier og kulturer, som er forskellige fra vores egen. Naturen i click moments er, at de er overraskende. Og overraskelser fremmer man bedst ved at kombinere meget forskellige verdener. Hvis man kombinerer en bikini med en sandstrand, er det svært at komme op med et nyt koncept. Men kombinerer man bikini med burka, er situationen noget anderledes.

Følg din nysgerrighed

Nysgerrigheden er vigtig for click moments, fordi den fortæller én, at der sker noget interessant. Man er fra begyndelsen ikke helt sikker på, hvad det interessante er, men man graver dybere for at stykke brikkerne sammen. Udfordringen er imidlertid for de fleste, at nysgerrigheden mindskes med alderen.

Afvis den forudsigelige vej

Nogle gange er der brug for en meget direkte vej til at skabe tilfældigheder. For eksempel ved at forkaste den plan, du allerede har strikket sammen. Det er en uhyre vanskelig opgave, fordi det føles meget risikabelt. Ikke desto mindre er historien ifølge Frans Johansson fyldt med eksempler på, hvordan store ledere netop har forladt en plan og i bestræbelserne på at skabe en ny er stødt på de essentielle click moments.

I historien om Microsoft kan man spørge, hvorfor de to nøglepersoner ikke blev sat sammen noget før. Bill Gates og Steve Ballmer kendte både Weise og Sargent. Men, siger Frans Johansson, click moments kan aldrig planlægges. De sker bare. Det hele handler altså om at øge chancerne for, at de sker.