Mere end et almindeligt ungdomsoprør

Han er indbegrebet af et af Danmarks mest påtrængende samfundsproblemer: de unge utilpassede, dårligt uddannede og småkriminelle mænd. De har ofte indvandrerbaggrund, hashmisbrug og voldelige overgreb fra farens side med i bagagen, og de koster kommuner og statslige institutioner dyrt i anbringelse, resocialisering og ofte fængsel.

Men Yahya Hassan, 18-årig aarhusiansk digter og tidligere kriminel med flere anbringelser bag sig, er ikke desto mindre blevet et forbillede for sine jævnaldrende. Hassan står til en millionindtægt fra digtsamlingen, som med flere end 100.000 solgte eksemplarer siden midten af oktober er på vej til at blive den mest sælgende dansksprogede digtsamling i den nyere danmarkshistorie.

[graph title="Yahya Hassan" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6bf99-hassan.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d2ed4-hassan.jpg" text="Navn og stilling: Yahya Hassan, digter."] [/graph]

Hassan er født i Aarhus af palæstinensiske forældre, der kom til Danmark fra en flygtningelejr i Libanon. Et par uger før udgivelsen på forlaget Gyldendal gav den unge digter et opsigtsvækkende interview til dagbladet Politiken. I interviewet gjorde Hassan i voldsomme vendinger op med sine forældre, vold i hjemmet og socialt bedrageri og religiøst hykleri, som han havde oplevet i det indvandrermiljø i Aarhus Vest, hvor han voksede op. Digtenes skarpe budskaber og ikke mindst afsenderens identitet førte til massiv mediedækning, der kulminerede med to og en halv times direkte tv-transmission fra Hassans oplæsning i Odense-forstaden Vollsmose i slutningen af november. Forud for oplæsningen var digteren blevet overfaldet af en tidligere terrordømt islamist, og han har efterfølgende fået tilknyttet livvagter fra PET døgnet rundt.

James Dean-oprør med spids lyrik

Mehmet Ümit Necef, lektor, ph.d. ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, mener, at Hassans digtsamling allerede har fået en betydning, der rækker langt ud over lyrikkens verden.

”Han prikker hul på en byld hos den veluddannede og anstændige danske samfundselite, der har haft en forestilling om, at problemerne med integration af muslimske indvandrere skyldtes diskrimination og racisme. Hassan gør det klart, at mange af problemerne skyldes vold i hjemmet, dårlig opdragelse og religiøst hykleri,” siger Necef.

Den tyrkiskfødte kultur- og samfundsforsker siger, at mange af hans muslimske studerende efterfølgende har erklæret sig enige i en række af Hassans pointer, selv om de samtidig har været chokerede over voldsomheden i hans opgør med forældregenerationen.

”Yahya Hassan er et forunderligt fænomen. Hans fuck-you-all-attitude kan minde om James Dean helt tilbage i 1950’erne. Samtidig er historien om ham en formidabel reminder om, hvor stor betydning ord kan have,” siger Necef.

Han påpeger samtidig, at Yahya Hassan ganske rigtigt tilhører den kategori af unge mænd med indvandrerbaggrund, som har særligt svært ved at finde sig til rette i det danske samfund.

”Mens pigerne lærer sig standarddansk og lægger mangeårige planer for, hvordan uddannelse kan gøre dem frie af snærende familiebånd, fastholder drengene sig selv i opposition ved at tale perkerdansk. Men samtidig taler Hassans oprør mod farens vold til mange af de unge. De er ved at blive så danske, at de ikke længere vil finde sig i volden,” siger Necef.

Forandringsagent mod sin vilje

Mandag Morgen har forsøgt at få Yahya Hassan i tale i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Men det ønsker han ikke, fremgår det af en mail fra forlaget Gyldendals presseafdeling.

”Han ser ikke sig selv som en forandringsagent, samfundsdebattør eller -ekspert, der kan komme med generelle løsningsmodeller. Han betragter sig selv som en debuterende forfatter, der har fortalt sin egen historie i en digtsamling. Og han ønsker at overlade til andre at diskutere, hvad hans digtsamling har forandret,” skriver forlaget.

Yahya Hassan har trods sin unge alder beskæftiget sig intensivt med lyrik og skrivning i mere end to år. I sommeren 2011 blev han optaget på Brønderslev Forfatterskole, og han er i dag en af kun otte elever på Forfatterskolen i København. Både hans digte og hans offentlige udtalelser dokumenterer, at han i høj grad er optaget af at diskutere de problemstillinger, som hans digte har kastet lys over. Under en debat med studerende på Syddansk Universitet sagde Hassan eksempelvis:

”Det kan godt være, at der er nogle unge med muslimsk baggrund, der ikke er blevet slået i hjemmet. Så handler det ikke om jer. Så handler det om et andet segment, et andet miljø, en anden slags muslimer.”

På samme måde viser Hassan i digtet LANGDIGT, at han i høj grad forholder sig til den forvandling, hans eget liv undergår lige nu. På samme tid understreger digtet, at Hassan kun vrangvilligt optræder i den rolle som mønsterbryder, som han – uanset om han bryder sig om det eller ej – er landet i:

”Mig jeg er perker/ mig jeg forstår ik en danskers idiomer / mig jeg har ikke jogget i nogen spinat (…)/ og dig du bliver en æsel/ en ægtevaske æsel/ dig du bliver hiphop og kriminel og muslim/ dig du taler en gebrokken dansk/ og en gebrokken arabisk (…)/ mig jeg kokser i min ordstilling/ og jeg siger wallah (…)/ ja mig jeg er på vej til solstrålehistorie!/ Og nu jeg har fået bevilliget en højskoleophold/ så jeg kan komme væk fra ghettoen!/ Så jeg kan lave min mor stolt!/ Mig jeg er færdig med kriminalitet/ mig jeg er ganske almindelig højskoleelev/ på forfatterlinje endda!/ En eks-anbragt/ en ekskriminel/ en ekshashoman/ en brydemønster(…)

Forrige artikel Vil plante Dannebrog i hele verden Næste artikel Mediernes kapløb mod bunden Mediernes kapløb mod bunden