Amerikansk finansreform på plads

Fredag morgen amerikansk tid bekendtgjorde trætte og klatøjede kongresmedlemmer fra begge kamre, at de var blevet enige om et fælles lovforslag om en reform af det finansielle system. Det er den største ændring af Wall Streets spilleregler siden Depressionen.

Kompromiset om lovforslaget, der har været undervejs i næsten præcis et år, kom i stand efter et 20 timer langt møde. Aftalen skal endeligt godkendes af Senatet og Repræsentanternes Hus, men forventes at kunne underskrives af præsident Barack Obama i denne uge.

Reformen indebærer bl.a., at bankerne får forbud mod nogle af de meget spekulative investeringer, der i 2008 tvang en række af USAs største finansielle institutioner i knæ og tvang den amerikanske stat til at anvende hundrede af milliarder til at sikre hele banksektoren mod kollaps.

Selvom finanssektoren, der har kæmpet hårdt mod lovgivningen, på det sidste har fået en række indrømmelser, mener Demokraterne, at det endelige kompromis i det store hele svarer til det udspil, som regeringen præsenterede for et år siden. Selvom det ikke fundamentalt ændrer Wall Street eller tvinger de største banker til at splitte sig op, øger det over en bred kam tilsynsmyndighedernes beføjelser til at undgå fremtidige skatteyderfinansierede redningsaktioner.

Et af elementerne i aftalen er, at bankerne skal adskille en stor del af den såkaldte derivathandel til et separat datterselskab – ligesom der skal være større gennemsigtighed i denne handel. Et andet er, at der – mod bankernes vilje – oprettes et magtfuldt forbrugerorgan, der skal beskytte borgerne mod ublu bankvirksomhed.

Et af de steder, hvor bankerne har haft held til at ændre lovgivningen, er deres egne investeringer i aktier og hedgefonde. De vil dog blive begrænset til 3 pct. af bankernes egenkapital.