I danske og europæiske virksomheder har direktører længe kigget længselsfuldt på de amerikanske konkurrenter. På den anden side af Atlanten kunne de store virksomheder blot suge rå datamængder ud af kunderne og derefter med en billigelse fra brugerne videresælge disse big data til tredjepart – og dermed for alvor drage nytte af den datadrevne innovation.

I Europa, derimod, har der været langt strengere regler for at beskytte forbrugerne, og en ny forordning – også kaldet Facebook-forordningen – er på trapperne med et mere tidssvarende, men stadig strengt regelsæt.

Sådan var magtforholdet. I hvert fald indtil forleden.

Men efter at Washington Post og The Guardian forleden kunne afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, gennem overvågningsprogrammet PRISM siden 2007 har overvåget kommunikationen til og fra store amerikanske it-firmaer, kan den europæiske praksis nu vise sig at være et decideret trumfkort på den korte bane.

Skyer over Silicon Valley

De europæiske fordømmelser har allerede været hårde. Chefen for det tyske datatilsyn, Peter Schaar, sagde bl.a.: "Den amerikanske regering må skabe klarhed over disse voldsomme anklager om total overvågning af telekommunikation og internet-service."

Og i det solrige og ellers vanligt optimistiske tech-mekka Silicon Valley mærkede man de mørke skyer trække ind over dalen. Lige siden afsløringerne har de øverste topchefer fra it-giganter som Google, Facebook og Sun Microsystems af frygt for kundeflugt været på barrikaderne med udmeldinger, der afviser ethvert tæt og struktureret samarbejde med de amerikanske myndigheder.

Google-stifter og -CEO, Larry Page, skrev bl.a. i et blogindlæg: "Først og fremmest, har vi ikke deltaget i noget program, der giver den amerikanske regering – eller andre regeringer – direkte adgang til vores servere."

Og ligesom Apple, der også stod på NSA’s liste over virksomheder, benægtede Page, at Google havde kendskab til overvågningsprogrammet PRISM, indtil afsløringerne kom for dagens lys.

Krav om åbenhed

PRISM-affæren kan blive en alvorlig streg i regningen for de amerikanske tech-giganter. Google har eksempelvis længe arbejdet ihærdigt på at få erhvervslivet i den vestlige verden til at skifte til it-gigantens web-kontorpakke frem for at vælge alternativer fra eksempelvis Microsoft, der typisk er gemt på servere, der er placeret lokalt hos virksomhederne. Men med servere placeret i Googles datacenter i USA er der nu mange europæiske virksomheder, der på trods af muligheden for at spare penge tænker sig om en ekstra gang af frygt for risikoen for overvågning af fortrolige data.

Indsatsen mod overvågningsprogrammet har således også været massiv. Facebook og Google lancerede så sent som i går et initiativ, hvor de opfordrede myndighederne til at give dem lov til at offentliggøre, i hvilket omfang den amerikanske stat ved hjælp af retskendelser beder om adgang til oplysninger på it-selskabernes servere. Den information er nemlig hemmelig i dag, og det skaber myter, mener it-selskaberne.

85 amerikanske internetvirksomheder er i samme ånd gået i koalition med initiativet Stop Watching Us. Problemet for de amerikanske virksomheder er kun delvist overvågningsprogrammet PRISM. For siden afsløringerne så dagens lys i sidste uge, er en del af mystikken allerede pillet ud af det. Direktøren for National Intelligence i USA forsikrede i en erklæring, at der ikke var tale om en stor data-mining-operation, der skulle kunne overvåge adfærd og nærmest tegne profiler af de brugere, der benytter de amerikanske it-tjenester. Og med en angivelig pris for systemet på kun 20 millioner dollar ville det også være umuligt at analysere så store mængder data med et så detaljeret formål.

Europæisk chance

Alligevel synes skepsissen stadig at være stor, og det er hele kerneproblemet for de amerikanske virksomheder lige nu.

"Alle er i en slags vent-og-se-situation lige nu", siger Alex Stamos, der er teknologidirektør hos rådgivningsfirmaet Artemis Internet, til magasinet Wired.

Truslen mod de amerikanske såkaldt cloud-baserede virksomheder kan til gengæld være et gyldent øjeblik for europæiske virksomheder. Med klare forsikringer fra EU-Kommissionen og forskellige nationale regeringer om, at den type overvågning ikke vil kunne foregå i EU, har virksomhederne fået et godt salgskort på hånden. Hvad der tidligere var en hæmsko – at reglerne i Europa var så rigide, at de bremsede innovation – kan nu netop være vejen til at erobre nye kunder, der ikke tør bruge de transatlantiske fiberforbindelser til vitale og fortrolige data.

Indtil videre tyder meget således også på, at afsløringerne af PRISM-programmet alene ender med at give problemer for amerikanerne. Ganske vist skabte afsløringerne umiddelbart store rystelser globalt. Hvad vil det betyde for cloud-computing, hvor virksomheder lægger flere og flere data ud til it-giganternes servere ukendte steder i verden? Vil forbrugerne protestere mod brugen af big data og analytics i virksomhederne? Og hvad vil det betyde for hele den digitale udvikling?

Revolutionen er langtfra afblæst

Sagen er imidlertid, at historien efterhånden er isoleret til at handle om den amerikanske regerings overvågning. Ikke om at virksomheder generelt bruger en masse data til at forbedre deres forretning ved bl.a. i højere grad at målrette produkter efter folks personlige adfærd.

Derfor bliver det heller ikke dødsstødet til datarevolutionen, som Mandag Morgen har dækket intenst de seneste uger. Gevinsterne er ganske enkelt for store i virksomhederne. Virksomheder – både offentlige og private – sparer enorme summer af penge ved at analysere store datamængder og dermed træffe bedre beslutninger.

Oven i de potentielle muligheder kommer det faktum, at de mere kontroversielle sider omkring brugen af data allerede var kendt længe før PRISM-afsløringerne. I fjor kom det frem, at den amerikanske butikskæde Target vidste, at en fars datter var gravid, før han selv fik det at vide. Target kunne ved hjælp af såkaldte predictive analytics se nogle mønstre i datterens adfærd og bruge dem i sin direkte og målrettede markedsføring.

Et studie fra University of Cambridge og Microsoft Research viste således også for nylig, hvad man kan med tilgængelige, offentlige data. Alene ved at gennemgå offentligt tilgængelige data på 58.000 Facebook-profiler kan man med meget stor nøjagtighed sige noget om personernes seksuelle orientering, IQ og humør.

Disse historier har – på trods af deres kontroversielle indhold – ikke været kimen til et større oprør. Folk bruger stadigvæk Facebook og Twitter og søger via Google. Og for mange er det allerede i dag en del af bevidstheden, at når man benytter sig af frie og gratis internetservice-udbydere, så bliver man produktet – på godt og ondt.

Data-industrien mangler trafikregler

Historien om de mange positive muligheder ved brugen af big data er også med til at sikre, at udviklingen fortsætter. På en konference afholdt af it-virksomheden SAS Institute i Amsterdam i denne uge er 750 personer – mange topledere fra europæiske virksomheder – samlet for at udveksle erfaringer med data og den værdi, de potentielt repræsenterer. I Heidelberg i Tyskland bruger bystyret eksempelvis data fra sociale medier til at involvere befolkningen i de politiske beslutninger, der ellers før blev taget fjernt fra borgerne. Og de britiske skattemyndigheder, HM Revenue & Customs, fortalte de interesserede om, hvordan de bruger data til at bekæmpe skatteunddragelser.

Alle de positive sider ændrer imidlertid ikke ved, at den fortsatte brug af data i det offentlige og i virksomheder alene handler om, hvorvidt forbrugerne og borgerne har tillid til, at data behandles fornuftigt og anstændigt. De kommende år vil derfor uden tvivl byde på langt flere diskussioner om etisk korrekt databehandling.

En af verdens førende eksperter på området, professor Viktor Mayer-Schönberger fra Oxford University, påpegede for nylig over for Mandag Morgen, at de nuværende databeskyttelsesinitiativer ikke fungerer optimalt i en æra, hvor data er en råvare, der repræsenterer en stor værdi.

Hans budskab er, at lovgivningen om forbrugerbeskyttelse mere skal fokusere på at kræve tårnhøj og etisk korrekt “dataansvarlighed” i virksomhederne.

Viktor Mayer-Schönberger siger, at man får nogle eksterne og interne såkaldte algorithmists – en slags data-advokater eller -revisorer – som kan være borgeres og forbrugeres vagthunde.

Han sammenligner den nuværende anvendelse af data med tiden, før man fik konkurrencelovgivningen, da markedsøkonomien havde frit spil. For at den skulle fungere, var det evident nødvendigt at indføre konkurrencelovgivning, der forhindrede monopoldannelser.

“Det var et skifte til en markedsøkonomi, som man ville sikre fungerede efter hensigten,” som han for nylig sagde til Mandag Morgen. Konkurrencelovgivningen har siden – uanset tidernes skiften – fungeret efter hensigterne. Visse virksomheder overtræder den fortsat, men de bliver straffet.

Både forbrugere og virksomheder er med andre ord allerede afhængige af den bekvemmelighed, som en mere raffineret brug af data giver dem i hverdagen. Forbrugerne kan få adgang til en effektiv e-mail-service fra Google, holde kontakt med venner på Facebook og har via Twitter fået en stemme i det offentlige rum. Det er svært at forestille sig en verden uden de nye data-genererende apparater overalt. Og det er lidt som med introduktionen af bilen. Nok giver den også en masse udfordringer med forurening, infrastruktur og trafikdræbte, men det betyder ikke, at vi skruer tiden tilbage til hestevognen.

Således kommer vi heller ikke til at skrue tiden tilbage til en small data-æra. Men vi kommer til at revurdere trafikreglerne.