Det er et politisk og juridisk minefelt, den danske regering begiver sig ud i, når den fra i dag skal forhandle med sine EU-kolleger om indholdet i en ny EU-traktat. EU-landene er enige om, at forhandlingerne skal afsluttes hur-tigt, og at diskussions-emnerne skal begrænses. Denne snævre dagsorden passer ind i den danske regerings planer om, at den næste EU-traktat skal være så beskeden, at den kan godkendes af Folketinget uden en folkeafstemning. Men den danske strategi kræver dygtige danske forhandlere, der konstant sidder med foden på bremsen. For bag den snævre EU-dagsorden gemmer sig en række emner, som kan gøre en enkel godkendelse i Folketinget umulig. Ugebrevet analyserer, hvor-dan både sideløbende forhandlinger om forsvar og grundlæggende rettigheder samt behovet for substansændringer kan føre til en ny og ubelejlig dansk folkeafstemning.