Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt

LEDELSE På mange arbejdspladser har nogle medarbejdere måttet pukle, mens kollegaerne var hjemsendt med løn. Nu er det vigtigt, at ledelsen anerkender dem, der arbejdede under krisen. Ellers kan motivationen og sammenholdet lide et alvorligt knæk, skriver arbejdsmiljøforskere Yun Ladegaard og Kasper Edwards.

Af Yun Ladegaard og Kasper Edwards, arbejdsmiljøforskere på hhv. Københavns Universitet og DTU

Situationen på mange arbejdspladser under coronakrisen har været, at nogle kollegaer var hjemsendt, mens andre arbejdede.

Det skyldes blandt andet muligheden for lønkompensation under hjemsendelse.

En chauffør, vi har talt med, beretter om, at man i hans firma hjemsendte over 80 procent af medarbejderne med lønkompensation, mens de resterende måtte udvise ekstra fleksibilitet ved at dække de ruter, som stadig skulle køres.

Dette giver god mening fra et økonomisk synspunkt, idet det giver mulighed for maksimal lønkompensation til firmaet. Men ser man det fra de arbejdende kollegaers synspunkt, kan det opleves uretfærdigt, hvilket kan være problematisk for både dem selv og arbejdspladsen. 

Det kan endda være dem med den højeste løn og mest trygge ansættelse, som blev hjemsendt først.

Måske har det at skulle arbejde under coronakrisen haft stor betydning, ikke kun for medarbejderne selv, men også deres familier. Man har været på arbejde og været udsat for smitterisiko på det tidspunkt, hvor angsten for covid-19 var på sit højeste.

Måske man har sendt sine børn i nødpasning, igen med angst for, at de blev smittet, og måske har man ydet andre personlige ofre for ikke at blive smittet eller smitte andre.

Måske har det bare været hårdt at nå det hele med fuldt arbejdsskema, samtidig med at Danmark lukkede ned. Og kollegaerne holdt ”coronaferie” med fuld løn … Sådan kan det i hvert fald opleves.

Genetabler retfærdigheden

Dette er måske OK i en periode. Vi vil gerne yde for fællesskabet. Vi vil gerne bidrage og være uundværlige. Men motivationen bliver ikke ved, og på et tidspunkt skal fællesskabet give tilbage. For eksempel gennem ledelsesmæssig og kollegial anerkendelse.

Det er her vigtigt, at ledelsen på arbejdspladser med medarbejdere, som arbejdede, mens kollegaer var hjemsendt, nøje overvejer, hvordan man kan genetablere retfærdighed på arbejdspladsen.

Vi ved fra forskningen, at oplevet retfærdighed har stor betydning for medarbejderes helbred og motivation. Retfærdig er en simpel og forudsigelig mekanisme, som vi mennesker fra naturens hånd er kodet til at reagere på.

Fordelingsmæssig retfærdighed handler om hvordan goderne bliver fordelt på arbejdspladsen, og vi er knivskarpe til at opfatte dem. Hvis der er en aftale om at bruge den samme lidt outdatede telefon, og så vi ser, at der er en kollega, som har tiltusket sig den nyeste iPhone, så reagerer vi prompte og oplever det som uretfærdigt.

Retfærdighed handler om den enkelte medarbejders oplevelse af situationen. Medarbejderen oplever retfærdighed som en relation mellem sig selv og virksomheden, og den skal være i balance. Og det er her det forudsigelige kommer ind, så snart balancen forskydes, vil det afføde en reaktion.

Medarbejdere, som føler sig uretfærdigt behandlet, vil reagere for at genoprette balancen. I nogle situationer betyder det, at medarbejderen stiller spørgsmål til situationen, i mere grelle tilfælde udløser det direkte negativ, destruktiv adfærd såsom at stjæle eller ødelægge.

Ikke bare business as usual

Det væsentligste redskab mod oplevet uretfærdighed er åben og ærlig dialog og aftaler, der overholdes. Der er stor forståelse og fleksibilitet for forskelle, hvis de forklares og diskuteres åbent.

Det er vigtigt ikke at antage, at alt kan fortsætte, hvor vi slap, og at alle er tilfredse med at beholde deres job og have bidraget til fællesskabet.

Måske hører man på arbejdspladsen ikke brok lige for tiden. Hvis arbejdspladsen er presset, kan utilfredse medarbejdere være nervøse for at blive afskediget, hvis man virker negativ. Men at have ydet, uden at det anerkendes, bidrager til oplevet uretfærdighed, som stresser og gør os vrede.

5 råd til at sikre retfærdighedsfølelsen

Hvis vi ikke kan give udtryk for vreden på arbejdspladsen, holder vi det inde, men det kan så komme til udtryk på andre måder, eksempelvis gennem vrede og irritation generelt, måske går det ud over familie. Men så er det familien, som bliver uretfærdigt behandlet.

Det bliver en negativ cirkel, hvor vreden og frustrationen forstærket kommer tilbage på arbejdet og resulterer i demotivation, og måske finder man et nyt job, når det bliver muligt.

Det må ikke kamme over

Omvendt kan det at være hjemsendt uden at måtte arbejde også opleves ubehageligt, afhængigt af hvor tryg man er på arbejdspladsen og i arbejdsfællesskabet.

At være blevet hjemsendt kan opleves som et velkomment pusterum, og nogle har haft mulighed for at passe børnene og måske holde dem hjemme lidt ekstra, så andre, der arbejder, har kunnet få plads i institutionerne.

Omvendt kan tanker om, at arbejdspladsen pludselig finder ud af, at man måske helt kan undværes, føre til nervøsitet.

Alene det at være væk fra arbejdspladsen kan føre til negative tanker om egne evner til arbejdet, og om man nu også er en legitim del af fællesskabet.

I processen med at anerkende dem, som har arbejdet, er det derfor vigtigt, at ledelsen ikke bidrager til en fortælling om de hjemsendte som nogen, der har været på coronaferie eller på anden måde har levet på andres bekostning.

 

Yun Ladegaard er ph.d. og forsker ved Institut for Psykologi Københavns Universitet samt leder for Erhvervsrettede Indsatser i Center for Psykisk Sundhedsfremme. Kasper Edwards er ph.d. og seniorforsker ved DTU Management.

 

Referencer

Greenberg, J. (2002): Who stole the money, and when? Individual and situational determinants of employee theft. Organizational Behavior and Human Decision Processes

Niehoff, B. P., & Paul, R. J. (2000): Causes of employee theft and strategies that HR managers can use for prevention. Human Resource Management

Umphress, E. E. et al. (2009): The influence of distributive justice on lying for and stealing from a supervisor. Journal of business ethics.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Kampen om den politiske ytringsfrihed Kampen om den politiske ytringsfrihed Næste artikel ICDK: Kina, kul og klima ICDK: Kina, kul og klima

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.