Anerkend dem der arbejdede, mens andre var hjemsendt

LEDELSE På mange arbejdspladser har nogle medarbejdere måttet pukle, mens kollegaerne var hjemsendt med løn. Nu er det vigtigt, at ledelsen anerkender dem, der arbejdede under krisen. Ellers kan motivationen og sammenholdet lide et alvorligt knæk, skriver arbejdsmiljøforskere Yun Ladegaard og Kasper Edwards.

Af Yun Ladegaard og Kasper Edwards, arbejdsmiljøforskere på hhv. Københavns Universitet og DTU

Situationen på mange arbejdspladser under coronakrisen har været, at nogle kollegaer var hjemsendt, mens andre arbejdede.

Det skyldes blandt andet muligheden for lønkompensation under hjemsendelse.

En chauffør, vi har talt med, beretter om, at man i hans firma hjemsendte over 80 procent af medarbejderne med lønkompensation, mens de resterende måtte udvise ekstra fleksibilitet ved at dække de ruter, som stadig skulle køres.

Dette giver god mening fra et økonomisk synspunkt, idet det giver mulighed for maksimal lønkompensation til firmaet. Men ser man det fra de arbejdende kollegaers synspunkt, kan det opleves uretfærdigt, hvilket kan være problematisk for både dem selv og arbejdspladsen. 

Det kan endda være dem med den højeste løn og mest trygge ansættelse, som blev hjemsendt først.

Måske har det at skulle arbejde under coronakrisen haft stor betydning, ikke kun for medarbejderne selv, men også deres familier. Man har været på arbejde og været udsat for smitterisiko på det tidspunkt, hvor angsten for covid-19 var på sit højeste.

Måske man har sendt sine børn i nødpasning, igen med angst for, at de blev smittet, og måske har man ydet andre personlige ofre for ikke at blive smittet eller smitte andre.

Måske har det bare været hårdt at nå det hele med fuldt arbejdsskema, samtidig med at Danmark lukkede ned. Og kollegaerne holdt ”coronaferie” med fuld løn … Sådan kan det i hvert fald opleves.

Genetabler retfærdigheden

Dette er måske OK i en periode. Vi vil gerne yde for fællesskabet. Vi vil gerne bidrage og være uundværlige. Men motivationen bliver ikke ved, og på et tidspunkt skal fællesskabet give tilbage. For eksempel gennem ledelsesmæssig og kollegial anerkendelse.

Det er her vigtigt, at ledelsen på arbejdspladser med medarbejdere, som arbejdede, mens kollegaer var hjemsendt, nøje overvejer, hvordan man kan genetablere retfærdighed på arbejdspladsen.

Vi ved fra forskningen, at oplevet retfærdighed har stor betydning for medarbejderes helbred og motivation. Retfærdig er en simpel og forudsigelig mekanisme, som vi mennesker fra naturens hånd er kodet til at reagere på.

Fordelingsmæssig retfærdighed handler om hvordan goderne bliver fordelt på arbejdspladsen, og vi er knivskarpe til at opfatte dem. Hvis der er en aftale om at bruge den samme lidt outdatede telefon, og så vi ser, at der er en kollega, som har tiltusket sig den nyeste iPhone, så reagerer vi prompte og oplever det som uretfærdigt.

Retfærdighed handler om den enkelte medarbejders oplevelse af situationen. Medarbejderen oplever retfærdighed som en relation mellem sig selv og virksomheden, og den skal være i balance. Og det er her det forudsigelige kommer ind, så snart balancen forskydes, vil det afføde en reaktion.

Medarbejdere, som føler sig uretfærdigt behandlet, vil reagere for at genoprette balancen. I nogle situationer betyder det, at medarbejderen stiller spørgsmål til situationen, i mere grelle tilfælde udløser det direkte negativ, destruktiv adfærd såsom at stjæle eller ødelægge.

Ikke bare business as usual

Det væsentligste redskab mod oplevet uretfærdighed er åben og ærlig dialog og aftaler, der overholdes. Der er stor forståelse og fleksibilitet for forskelle, hvis de forklares og diskuteres åbent.

Det er vigtigt ikke at antage, at alt kan fortsætte, hvor vi slap, og at alle er tilfredse med at beholde deres job og have bidraget til fællesskabet.

Måske hører man på arbejdspladsen ikke brok lige for tiden. Hvis arbejdspladsen er presset, kan utilfredse medarbejdere være nervøse for at blive afskediget, hvis man virker negativ. Men at have ydet, uden at det anerkendes, bidrager til oplevet uretfærdighed, som stresser og gør os vrede.

5 råd til at sikre retfærdighedsfølelsen

Hvis vi ikke kan give udtryk for vreden på arbejdspladsen, holder vi det inde, men det kan så komme til udtryk på andre måder, eksempelvis gennem vrede og irritation generelt, måske går det ud over familie. Men så er det familien, som bliver uretfærdigt behandlet.

Det bliver en negativ cirkel, hvor vreden og frustrationen forstærket kommer tilbage på arbejdet og resulterer i demotivation, og måske finder man et nyt job, når det bliver muligt.

Det må ikke kamme over

Omvendt kan det at være hjemsendt uden at måtte arbejde også opleves ubehageligt, afhængigt af hvor tryg man er på arbejdspladsen og i arbejdsfællesskabet.

At være blevet hjemsendt kan opleves som et velkomment pusterum, og nogle har haft mulighed for at passe børnene og måske holde dem hjemme lidt ekstra, så andre, der arbejder, har kunnet få plads i institutionerne.

Omvendt kan tanker om, at arbejdspladsen pludselig finder ud af, at man måske helt kan undværes, føre til nervøsitet.

Alene det at være væk fra arbejdspladsen kan føre til negative tanker om egne evner til arbejdet, og om man nu også er en legitim del af fællesskabet.

I processen med at anerkende dem, som har arbejdet, er det derfor vigtigt, at ledelsen ikke bidrager til en fortælling om de hjemsendte som nogen, der har været på coronaferie eller på anden måde har levet på andres bekostning.

 

Yun Ladegaard er ph.d. og forsker ved Institut for Psykologi Københavns Universitet samt leder for Erhvervsrettede Indsatser i Center for Psykisk Sundhedsfremme. Kasper Edwards er ph.d. og seniorforsker ved DTU Management.

 

Referencer

Greenberg, J. (2002): Who stole the money, and when? Individual and situational determinants of employee theft. Organizational Behavior and Human Decision Processes

Niehoff, B. P., & Paul, R. J. (2000): Causes of employee theft and strategies that HR managers can use for prevention. Human Resource Management

Umphress, E. E. et al. (2009): The influence of distributive justice on lying for and stealing from a supervisor. Journal of business ethics.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Kampen om den politiske ytringsfrihed Kampen om den politiske ytringsfrihed Næste artikel ICDK: Kina, kul og klima ICDK: Kina, kul og klima
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!