Antorini vil have it ind med skolemælken

Med 50 vidtgående anbefalinger, som ministerens særlige it-rådgivningsgruppe afleverer i dag, vil undervisningsminister Christine Antorini give it en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaver. It skal gøre eleverne til innovative “medskabere” af deres egen undervisning, og allerede fra 3. klasse skal de udfordres med opgaver, der kun kan løses ved hjælp af it, så de lærer at mestre det digitale sprog. Lærere og pædagoger skal opkvalificeres til at anvende it. De mange anbefalinger skal nu integreres i de nye og mere præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i fremtidens folkeskole. Målet er stort: De skal ikke bare blive gode it-brugere, men kreative it-skabere ligesom Facebooks berømte far, Mark Zuckerberg.

Torben K. AndersenAnders Rostgaard Birkmann

Verdens næste Mark Zuckerberg kan blive en dansk folkeskoleelev. Danske skoleelever skal nemlig indstille sig på at skifte blyant og lærebog ud med computere, tablets og smartphones. De skal have it ind med skolemælken, så de ikke bare bliver it-brugere, men it-skabere ligesom Facebooks far.

Det er ambitionerne i 50 anbefalinger om at styrke it i skolen, som et ekspertudvalg nedsat af undervisnings-minister Christine Antorini offentliggør i dag.

Fremover skal it spille en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaverne. Allerede fra 3. klasse skal it være en helt naturlig integreret og nødvendig del af undervisningen. It skal indgå i de nationale test, og afgangsprøver skal foregå digitalt, så eleverne slipper for at aflevere prøver i tre eksemplarer på papir.

Ekspertgruppe havde ministeren med ved bordet

Undervisningsminister Christine Antorini nedsatte i januar 2012 en it-rådgivningsgruppe for at få input og inspiration til fremtidens digitale folkeskole. Rektor for IT-universitetet i København, Mads Tofte, blev formand for gruppen på 19 medlemmer.

Nu er ekspertgruppen klar med sine anbefalinger til undervisningsministeren. Den har 50 forskellige råd og ideer til, hvordan der kan speedes op for it i folkeskolen og dagtilbud. Tidligere i år løftede gruppen sløret for 17 af sine anbefalinger på en stor konference i København. Men de druknede nærmest i den daværende medietornado som følge af lockouten på skolerne.

De mange nye anbefalinger kommer perfekt timet til at kunne blive suget op som en del af fremtidens folkeskole. Christine Antorini er netop gået i gang med at forenkle de over 100 mål for, hvad f.eks. undervisningen i dansk og matematik i folkeskolen skal indeholde – også kaldet Fælles Mål. Tanken er, at 27 arbejdsgrupper – en for hver af folkeskolens fag og emner – nu skal i gang med at formulere langt mere enkle og mere præcis mål. Arbejdet forventes færdigt til næste sommer.

Ekspertgruppen har løbende realitetstjekket sine 50 forslag – eller som formanden udtrykker det:
"Embedsmændene fra Undervisningsministeriet har undervejs bidraget med deres viden og givet umiddelbar feedback."

Det betyder også, at ikke gangbare ideer er blevet kvalt undervejs.

"Hvis embedsfolkene har vurderet, at en eller anden idé ikke kan lade sig gøre, så har vi ikke behøvet at spilde mere tid på den. Omvendt har embedsværket også været gode til at tage imod nye ideer," siger Mads Tofte. Netop tilpasningen til en dansk virkelighed har været vigtig for udvalget. For der er nok af gode ideer at lade sig inspirere af ude i verden, fortæller Mads Tofte, som ikke nødvendigvis er så gode i en dansk skolevirkelighed.

"I Singapore kan regeringen diktere, at undervisningen i skolerne skal være på en bestemt måde. Vi har ikke den samme tradition i Danmark. Derfor er forslagene tilpasset det danske system," siger han.

Christine Antorini har da også taget arbejdet med at føde de mange råd og ideer dybt seriøst. Hun har, meget usædvanligt for den slags politiske ideudviklinger, siddet med ved bordet under samtlige møder i ekspertgruppen, hvilket kan være et fingerpeg om, at de mange anbefalinger kommer til at veje tungt i arbejdet med at definere de nye mål for fremtidens folkeskole.

Lærere skal blive bedre til at bruge it i den daglige undervisning via netværk og videndeling lokalt, og lærerne skal differentiere undervisningen, så de stærkeste elever bliver mere udfordret, og de bedre kan samle de svagere elever op. Forældrene skal tage mere aktiv del i deres børns læring. Desuden skal alle kommuner udforme en strategi for arbejdet med it for børn fra 0 til 18 år både i dagtilbud og folkeskoler.

Eksemplerne her er bare nogle af de 50 vidtgående anbefalinger fra Antorinis særlige it-rådgivningsgruppe med rektor Mads Tofte fra IT-Universitetet i København i spidsen.

Mandag Morgen er i besiddelse af det færdige udspil fra ekspertgruppen, som efter mange års debat nu endelig kan betyde et gennembrud for it i fremtidens digitale folkeskole.

“It kan løfte eleverne fagligt og gøre undervisningen mere spændende for alle. Der skal formuleres mål for it-kompetencer i alle fag. Vi skal sprede de gode erfaringer som ringe i vandet ved, at dygtige praktikere deler viden med hinanden. Jeg er specielt glad for forslaget om, at eleverne skal være medskabere af undervisningen, da it giver nogle helt nye muligheder for, at eleverne selv kan konstruere deres egen digitale bog med deres egne billeder og lydoptagelse. Jeg ser gerne, at Danmark er helt i front på, hvordan vi udvikler elevernes selvstændige læring med it-pædagogik,” siger Christine Antorini.

It skrives ind i Folkeskolens grundlov

Nogle af forslagene fra ekspertgruppen indgår allerede som en del af den nye folkeskoleaftale. Det gælder f.eks. forslaget om, at it skal ind i afgangsprøverne, og at der skal ske en digitalisering af de skriftlige prøver.

Men langt de fleste anbefalinger skal nu samles op af Undervisningsministeriet og bliver nærmest serveret på et sølvfad til de mange forskellige arbejdsgrupper, som frem til næste sommer skal lave nye og mere præcise mål for fremtidens folkeskole.

For som led i den nye folkeskoleaftale har Christine Antorini netop taget hul på et større arbejde med at rydde op og præcisere de over 100 mål – Fælles Mål – for, hvad elever skal lære i dansk, matematik og andre fag i folkeskolen. De mange nye anbefalinger kommer til at betyde, at de nuværende mål om it i folkeskolen – i fagjargonen kaldet faghæfte 48 – udgår, da it nu skal skrives ind som en integreret del af målene i alle fag. Se også “Ekspertgruppe havde ministeren med ved bordet”.

Elevernes kreativitet skal i centrum

Stort set alle danske børn – 99 pct. – har i dag adgang til internettet derhjemme. Hovedparten af dem bruger hver dag computere, tablet og smartphones til at søge viden, lege, spille og opbygge sociale netværk.

Men ved også at integrere it langt mere i skolen og børnehaven, får børnene bedre mulighed for at prøve kræfter med programmering og design. Frem for at oprette særlige it-fag på de forskellige klassetrin vælger ekspertgruppen at gå en anden vej. Den foreslår, at it skal gennemsyre undervisningen og indlejres i fag som dansk og matematik. Samtidig skal ambitionsniveauet hæves ved at stille eleverne over for opgaver, som kun kan løses ved brug af it – på samme måde som lommeregneren i sin tid hævede overliggeren for undervisningen i matematik.

“Vi foreslår eksempelvis at skærpe de faglige krav i matematik, og at man helt revurderer danskfagets formåls-paragraf,” siger gruppens formand Mads Tofte.

Denne mere indirekte tilgang er bl.a. inspireret af matematiklærere, der allerede i dag benytter et it-værktøj som MathCad. Programmet lærer eleverne selv at definere og anvende matematiske funktioner, der f.eks. kan bruges til at håndtere store datamængder.

Med sådan en ambitiøs matematikundervisning får eleverne en fornemmelse for det digitale sprog og programmering, og på den måde får Danmark større mulighed for at fostre morgendagens superinnovatører som Mark Zuckerberg, der skabte Facebook, eller Larry Page fra Google. Som Mads Tofte formulerer det:
“De lærer matematik, men lærer også noget om programmering. Det giver indsigt og færdigheder, som eleverne kan få glæde af resten af livet.”

Medlemmerne af it-rådgivningsgruppen er:

  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College
  • Aslak Gottlieb, undervisningskonsulent, Medieundervisning.dk
  • Bettina Guldager Lundgaard Hansen, chefkonsulent, KMD
  • Birgitte Holm Sørensen, professor, AAU-København
  • Bjarne Thostrup, programleder og skolekonsulent, Frederiksberg Kommune
  • Camilla Uhre Fog, director spec., LEGO Fonden
  • Christian Hjorth Lund, stifter af den almennyttige forening Basidia
  • David Garde-Tschertok , pædagogisk uddannelseschef, Microsoft
  • Erik Arend al, specialk onsulent, Aarhus Universitet
  • Finn Drabe, skoleleder, Endrupskolen
  • John Klesner, pædagogisk it-konsulent, Favrskov Kommune
  • Karin Levinsen, lektor, AAU-København
  • Kim Herlev, udviklingschef, Experimentarium
  • Mads Tofte, rektor, IT-Universitetet i København (formand)
  • Marianne Kron, direktør, Learningforthefuture
  • Steen Grønbæk, områdeleder for pædagogisk udvikling, Mercantec
  • Thomas Illum Hansen, videncenterleder, Læremiddel.dk
  • Thomas Jørgensen, rektor, Borupgaard Gymnasium
  • Tommy Sørensen, skoleleder, Nordvestskolen Helsingør

Undervisningen skal også tilrettelægges, så det er eleverne, der er aktive og bruger it og digitale medier i deres læringsproces. Som det hedder i it-rådgivningsgruppens rapport: “Lærerne bør udnytte internettets muligheder for, at elevernes egne produktioner integreres i skolen, idet der netop her ligger et potentiale for udvikling af kreativitet og innovation.” Og det er specielt dette forslag, som Christine Antorini er glad for.

Skal have del i en milliard kroner

Der følger i første omgang ikke nye penge med til at føre de mange ideer fra Antorinis ekspertudvalg ud i livet. Men regeringen har i forvejen afsat en pulje på 500 millioner kr. frem mod 2015 til at styrke anvendelsen af it og digitale læremidler i folkeskolen. Kommunerne har desuden forpligtet sig til at medfinansiere et tilsvarende beløb, så det samlede beløb når op på 1 milliard kr.

Hovedparten af pengene skal bruges til at støtte indkøb af digitale læremidler.
Derudover skal kommunerne foretage betydelige investeringer af tilsvarende størrelse frem mod år 2015 for at sikre, at alle elever har adgang til et stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. Undersøgelser har vist, at ca. halvdelen af landets skoler har brug for et teknologisk løft, hvis ambitionerne om øget brug af it og digitale læremidler skal indfries.

Ud over det teknologiske løft er der også behov for en massiv opkvalificering af lærerstanden i form af både efteruddannelse, større fokus på it på læreruddannelsen, øget brug af netværk og lokale fyrtårne, så gode erfaringer kan sprede sig. Mads Tofte sætter bl.a. sin lid til deling af viden ude i klasselokalerne.

“Jeg tror på det praksisnære og kollegiale samarbejde. Måske skal man organisere det, så det bliver muligt for en lærer at sidde med hos en kollega, der er rigtig dygtig til at bruge de digitale læremidler, frem for at man tager på kursus,” siger han.

21 demonstrationsskoler skal vise vejen

Christine Antorini har i forvejen sammen med Skolelederforeningen etableret et netværk for digital forandringsledelse med 130 skoleledere fra alle landets kommuner for at få spredt de gode erfaringer, og nu laver hun et tilsvarende netværk blandt lærere som led i regeringen og KL’s indsats for øget anvendelse af it i folkeskolen.

“Vi deler ikke nødvendigvis vores viden om it-pædagogik mest effektivt ved at sende lærere, ledere og pædagoger på kursus. Men det kan man gøre ved at lære af hinanden hver dag ude i klasselokalerne,” siger Christine Antorini.
Hun har også for nylig udpeget 21 digitale demonstrationsskoler over hele landet, hvor lærere og elever efter nytår systematisk skal arbejde med it i undervisningen. Skolerne bliver dermed frontløbere for den nye vision. Se tekstboks nederst.

Hverdagen på frontløberskolerne vil give en forsmag på det, der venter alle landets skoler. Antorini forestiller sig, at eleverne f.eks. tager deres tablet ud af klasseværelset og laver videointerview, som de deler online på de sociale medier. Allerede i 2. klasse vil eleverne kunne lave matematikopgaver til hinanden via et computerprogram. Og eleverne i 5. klasse kan skrive og indtale deres engelske tekster, kombinere dem med video og lægge dem på nettet, så de kan ses af klassekammerater og forældre. Erfaringerne fra de demonstrationsskolerne skal samles op af forskere og professionshøjskoler, så de spreder sig og bruges af alle landets skoler.

Fra modellervoks til tablets

It kommer ikke bare til at spille en mere fremtrædende rolle i skolerne. Computere, tablets og smartphones skal også indgå i dagligdagen i landets dagtilbud på lige fod med modellervoks, skovl, spand og sanglege. Det skal være med til at styrke børnenes sprog og læring. Den øgede brug af it skal også lette kommunikationen mellem forældrene og de ansatte i dagtilbuddene.

Ministerens ekspertgruppe anbefaler bl.a., at it- og mediebaserede fortællinger skal være en del af pædagoguddannelsen. Hvert dagtilbud skal lave en it-handleplan sammen med personalet og med inddragelse af forældrene. Der skal også etableres et nationalt it-pædagogisk modul, hvor en pædagog fra hvert dagtilbud bliver uddannet til at være såkaldt forandringspilot for at fremme brugen af it. På denne måde vil it komme ind under huden på alle børn, allerede inden de begynder i børnehaveklassen.

De 21 frontløbere

21 digitale demonstrationsskoler skal samarbejde med universiteter
og professionshøjskoler om it-baserede undervisningsforløb.
Skolerne er fordelt under følgende temaer:

Elevernes egenproduktion
og elevinddragelse

  • Hellerup Skole, Gentofte Kommune
  • Absalons Skole, Roskilde Kommune
  • Antvorskov Skole, Slagelse Kommune
  • Filstedvejens Skole, Aalborg Kommune
  • Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle Kommune

Inklusion og undervisningsdifferen-tiering i digitale læringsmiljøer

  • Hadbjerg Skole, Favrskov Kommune
  • Espergærde Skole, Helsingør Kommune
  • Christiansfeld Skole, Kolding Kommune
  • Nordvestskolen, Lolland Kommune
  • Højby Skole, Odense Kommune
  • Præstø Skole, Vordingborg Kommune

It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv

  • Bjørnehøjskolen, Gribskov Kommune
  • Skolen i Midten, Hedensted Kommune
  • Skægkærskolen, Silkeborg Kommune
  • Uglegårdsskolen, Solrød Kommune
  • Vorrevangskolen, Aarhus Kommune

It i den innovative skole – nye kompetencer, nye organisationsformer i det 21. århundrede

  • Bakkevejens Skole, Esbjerg Kommune
  • Vestre Skole, Silkeborg Kommune
  • Sønderskovskolen, Sønderborg Kommune
  • Kulsbjerg Skole, Vordingborg Kommune
  • Gug Skole, Aalborg Kommune

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu