Hemmelighedskræmmeri og skjulte alliancer med multinationale selskaber er ikke vejen til indflydelse som lobbyist. Det er meldingen fra både politikere, eksperter og lobbyisterne selv i kølvandet på en række sager, hvor særligt amerikanske virksomheder er blevet afsløret i at bedrive skjult lobbyisme i Bruxelles. 

Sagerne skader ikke bare den enkelte lobbyists indflydelse. De kan også få afgørende betydning for hele lobbybranchen, hvis samfundet og politikerne mister tiltroen til lobbyisternes troværdighed, fastslår formand for Public Relations Branchen Morten Grøn.

”Legitimitet er afgørende for at kunne få indflydelse. Den troværdighed, som du kommer med som lobbyist, er fuldstændig afgørende for arbejdet,” siger han.

Han påpeger, at manglende troværdighed i yderste konsekvens kan få hele samfundet til at vende sig imod branchen. ”Der må ikke sås tvivl om, at lobbyisme udføres på en god og ordentlig måde. Så vil man ikke længere acceptere lobbyismen i samfundet,” advarer han.

Som Mandag Morgen skrev i sidste uge, er bl.a. European Privacy Association, der blev grundlagt af tidligere europa-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen som en ”vagthund for borgerne”, blevet kritiseret for at være et skjult talerør for it-industrien på grund af manglende gennemsigtighed om, hvem organisationen arbejder for. Organisationen har først efter en klagesag lagt frem, at den finansieres af bl.a. Facebook, Microsoft og Google.

[graph title="Fokus på lobbyisme" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3c010-den-graa-magt_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/74f8c-den-graa-magt_0.png" text="Læs mere om lobbyisme i de tidligere analyser i serien om den grå magt:Lobbyboom har ændret EUs magtbalance"] [/graph]

Den slags manglende transparens kommer man ikke langt med, hvis man vil have indflydelse, siger medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S). ”Vi er jo ikke idioter. Hvis der kommer folk til mit kontor, så spørger jeg da, hvem de er, og hvem der betaler for deres arbejde. Og hvis ikke de kan svare på det, så kommer de ikke ind,” siger han.

MasterCards ”sindssyge” kampagne 

Vildledning og manglende åbenhed kan hurtigt få beslutningstagere til at vende sig imod lobbyisterne. Det kom der et eksempel på tidligere på sommeren, da Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked, i hårde vendinger kaldte MasterCards lobbykampagne for ”sindssyg” og ”kontraproduktiv”. 

Som modtræk til EU-Kommissionens planer om at indføre et loft på kreditkortgebyrer lancerede MasterCard en modkampagne, hvor reklamer i store europæiske dagblade på tvivlsomt grundlag fastslog, at forslaget ville skade forbrugerne. Det var i modstrid med forbrugerorganisationernes egne udmeldinger. Virksomheden havde desuden betalt for en række studier til at bakke sine argumenter op, selvom de ifølge EU-Kommissionen var direkte vildledende. Kampagnen skabte så meget larm, at det fik Michel Barnier til at beklage sig højlydt i medierne.

”Jeg har set meget lobbyisme over de seneste tre år, men jeg har aldrig før set at reklamer, forudindtaget information, bestilte interview og falsk information på den måde har modarbejdet et forslag fra Europa-Kommissionen,” sagde han på en pressekonference i juli. 

”Jeg kan forstå, at en stor amerikansk virksomhed vil forsvare sine synspunkter. Men helt ærligt fandt jeg den kampagne både ulidelig og kontraproduktiv,” sagde Michel Barnier.

EU-kommissæren fremhævede i samme omgang Visas lobbyarbejde for at være mere konstruktiv og ansvarlig.

Principper for god lobbyisme

Lobbyisternes egen brancheorganisation i Danmark er lige så skeptisk over for vildledning. Herfra lyder meldingen, at troværdighed, transparens og legitimitet er afgørende i deres fag. Lobbyister, der underminerer dette, skader ikke bare deres egen forretning, men hele branchens omdømme.

”Åbenhed og transparens er to vigtige ord. Der, hvor der ikke er åbenhed og transparens, er der et problem,” siger Morten Grøn.

Derfor har branchen i samarbejde med Dansk Industri opsat en række etiske principper for god lobbyisme, der kan findes på hjemmesiden www.godlobbyisme.dk. Principperne skal være med til at åbne for en offentlig diskussion af, hvad lobbyisme egentlig er, og afmystificere, hvad arbejdet som lobbyist går ud på.

”Vi vil gerne være med til, at lobbyismen bliver debatteret. Hvis lobbyismen foregår i det skjulte, så har vi som mennesker en tendens til at mistænkeliggøre det. Men hvis det kommer frem, hvad det egentlig handler om, så fremmer det også legitimiteten,” siger Morten Grøn.

Dumdristigt at lyve

Dan Jørgensen kalder det ”meget dumdristigt”, hvis lobbyister lyver eller skjuler information. Men han har selv oplevet det i sit arbejde i Bruxelles, hvor han har hyppig kontakt til forskellige lobbyister.

”En gang imellem ser vi desværre eksempler på, at der er nogle, der spiller med fordækte kort eller spreder misinformation,” fortæller Dan Jørgensen. Men den opførsel vil hurtigt gå ud over lobbyisternes egen sag, påpeger han. 

”Jeg har flere gange oplevet, at dele af kemikalieindustrien simpelthen har spredt misinformation. Men jeg dobbelttjekker jo de informationer, jeg får. Og hvis det så viser sig, at der er noget, der ikke er rigtigt, så får de jo ingen indflydelse overhovedet,” siger han.

Dan Jørgensen fortæller, at løgnagtig lobbyisme trods alt sjældent finder sted, fordi lobbyister og politikere er afhængige af hinanden.

”Lobbyister lever jo af at have adgang til politikere som mig. Og hvis de lyver, ved de jo godt, at jeg ikke vil mødes med dem igen,” siger han.

En del af demokratiet

Både lobbyisternes brancheorganisation og Dan Jørgensen peger på, at lobbyismen – når den udføres ordentligt – er et vigtigt element i demokratiet.

”Lobbyisme er en helt naturlig del af et demokrati. Det handler om, at politiske beslutninger afspejler samfundet i en eller anden forstand,” siger Morten Grøn. ”Lovgivere og beslutningstagere er ikke alvidende. De har behov for input til deres arbejde fra det omgivende samfund.”

Det er Dan Jørgensen fuldstændig enig i. ”Hvis der er åbenhed omkring det, og det er ærlige aktører, så er lobbyisme med til at styrke lovgivningen,” siger han. 

Kemikalielovgivning og klimapolitik, som Dan Jørgensen arbejder med i Europa-Parlamentet, er eksempelvis meget tekniske områder, som kræver detaljeret viden. Her kan lobbyister hjælpe med at skaffe information, som kan bruges i lovgivningsprocessen.

”Lobbyister kan hjælpe os med at træffe nogle mere valide og korrekte beslutninger,” siger Dan Jørgensen. ”Derudover synes jeg også, at det er et demokratisk ideal, som vi skal forfølge, at de mennesker, der bliver påvirket mest direkte, de skal også have mulighed for at blive hørt.” 

EU-lobbyisme handler om ekspertise 

David Coen, professor og leder af institut for statskundskab på UCL i London, er en af de førende internationale eksperter i lobbyisme. Han peger på, at EU-systemet er særligt afhængig af et tillidsfuldt samarbejde mellem lobbyister og politikere. 

I USA er lobbyismen meget styret af penge, fordi politikere er på jagt efter midler til deres næste politiske valgkampagne. I EU er lobbyisternes vigtigste valuta den ekspertise, de bringer med til bordet. 

”I Amerika handler det hele om kampagnepenge og information. I Bruxelles er der ikke brug for kampagnepenge på samme måde, så derfor er penge mindre vigtigt. Her er det vigtigste dit omdømme og kvaliteten af den information, du kan levere. Det drejer sig om ekspertise,” siger David Coen.

Mødet mellem den amerikanske lobbyisme og det meget teknokratiske lovgivningssystem i EU kan være årsagen til de seneste eksempler på amerikanske lobbystrategier. Det vurderer en EU-lobbyist, der har fulgt debatten om databeskyttelseslovgivning i Europa, Joe McNamee fra ngo’en European Digital Rights.

Han frygter, at amerikanske lobbytilstande allerede har undergravet meget af den tillidsfulde interaktion, der hidtil har eksisteret mellem politikere og lobbyister i Bruxelles.

”Den mistillid, der er skabt i systemet, forsvinder ikke af sig selv. Det er trist. Frem til 2009 fungerede Bruxelles mere eller mindre i et klima baseret på tillid. Det er ved at blive ødelagt,” siger Joe McNamee. 

Han frygter en permanent mistroisk stemning, der forhindrer en åben udveksling af information. Det vil skade det europæiske lovgivningssystems effektivitet.