Askeskyer regner ikke guld
Den europæiske luftfart var i den forløbne uge forvandlet til et sandt kaos pga. den islandske askesky.
Da askekrisen nåede sit højdepunkt, var op imod en tredjedel af alle flyruter lagt ned. 1,2 millioner passagerer blev ramt hver eneste dag, og på blot en uge tabte verdens luftfartsselskaber mere end 1,7 milliarder dollar, skønner International Air Transport Association (IATA).
Regningen til luftfarten er større end i dagene efter terrorattentatet 11. september og er allerede nået op på knap en femtedel af branchens tab i kriseåret 2009. Se figur. Derfor presser de i forvejen økonomisk trængte luftfartsselskaber på for at få statsstøtte. EU-Kommissionen er derimod mere optaget af at få etableret en fælles europæisk luftfartsmyndighed, der kan håndtere fremtidige kriser ... Enhver krise rummer som bekendt nye muligheder.





