Kontraktdiplomati Europas nye politiske stjerne Sarkozy allierer sig med østeuropæerne På kun ni måneder har frankrigs nye præsident, Nicolas Sarkozy, ændret fransk udenrigsog europapolitik i en retning, som i dag reelt gør ham til EUs ledende politiker. Den tidligere præsident, Jacques Chirac, behandlede EUs 12 nye medlemmer fra Central- og Østeuropa som andenrangsborgere. Sarkozy har i stedet allieret sig med dem og vinder alt fra øget politisk magt til kærkomne kontrakter til fransk erhvervsliv på levering af atomkraft og nye franske fly. Senere i år overtager Frankrig formandskabet i EU, og også her har Sarkozy ideer, der vil ændre grundlæggende på Europas økonomiske politik og EUs rolle i globaliseringen. Sarkozy foreslår bl. a. at støtte udvalgte europæiske industrier for at styrke dem i den globale konkurrence.