EUs stats- og regeringschefer står overfor den største politiske og økonomiske krise i flere årtier, når de mødes til EU-topmøde i Bruxelles på torsdag. Efter at have reddet Grækenland og Irland har Portugal nu kurs mod den økonomiske afgrund. Formanden for eurogruppen har foreslået, at eurolandene skal begynde at udstede euroobligationer for at løse gældskrisen. Men det afviste Tyskland øjeblikkeligt og i sidste uge endte det med en regulær ordkrig mellem den tyske kansler, Angela Merkel og den luxembourgske premierminister og eurogruppe-formand, Jean-Claude Juncker. Den politiske konflikt mellem Tyskland og andre eurogruppe lande som Holland og Østrig på den ene side og lande som Luxembourg, Italien, Portugal m.fl. er dybt alvorlig og betyder, at markedet ikke har tiltro til, at Europa kan finde en løsning som er langtidsholdbar.

Dansk Folkepartis udlændingekrav til finanslovsforhandlingerne risikerer at skade Danmark. Det vurderer både danske og udenlandske eksperter. Skal DF-kravene gennemføres fuldt og helt, så vil det lede til, at Danmark skal opsige en række bilaterale pensionsaftaler med 15 lande og så vil det udvide konsekvensen af Danmarks EU-forbehold. Dansk Folkepartis krav kan kun opfyldes på to måder. Enten sådan, at det bare bliver et et slag i luften: "Det er meget få områder og meget få mennesker, som det vil være muligt at ramme, vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet. Eller også skal DF-kravene tages så alvorlige, at det vil bringe Danmark på kollisionskurs med både EU, Europarådet, ILO-konventionen og 15 bilateraler aftaler, Danmark har indgået: "Og det vil skade Danmarks internationale omdømme," anser Thomas Gammeltoft-Hansen fra DIIS. Dansk Industri frygter, at nye stramninger vil gøre det svært at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Den vurdering deles af Hildegaard Schneider fra Maastricht University.