Av for Zlatan – nu rykker svenskerne fra os

Tag nu bare Norrköping på den svenske østkyst. Med sine næsten 140.000 indbyggere er den en af Sveriges større kommuner.

Den kæmpede i årevis med høj arbejdsløshed. Politikerne i byrådet vidste godt, at de blev nødt til at tænke utraditionelt og langsigtet for at få bugt med problemet. Så de etablerede i 2010 Sveriges første sociale investeringsfond med 40 millioner svenske kr. i kapital.

Målet er at investere i mennesker med stor risiko for at ende på samfundets sidelinje som langtidsledige, misbrugere eller kriminelle. Pengene bliver investeret i midlertidige, forebyggende sociale indsatser, som på sigt både kan øge de menneskelige gevinster og mindske de kommunale udgifter. For at få del i pengene skal projekterne kunne dokumentere, at de kan reducere den langvarige arbejdsløshed.

Denne type af sociale fonde breder sig i Sverige. Ca. 65 svenske kommuner og 2 landsting har indtil nu etableret sociale investeringsfonde. Og yderligere 75 kommuner forbereder eller har planer om at lave en fond. Det svarer til næsten halvdelen af kommunerne. Sverige har 290 kommuner og 20 landsting, der svarer til de danske regioner. Se figur 1.

Dermed synes Sverige at have givet Danmark baghjul på området de senere år. Da svenskerne for alvor begyndte at debattere sociale investeringer og fonde for nogle år siden, kiggede de ellers på Danmark som et foregangsland og på initiativer som Den Sociale Kapitalfond fra 2010.

Det oplyser en af Sveriges førende eksperter i sociale investeringer, professor i nationaløkonomi Lars Hultkrantz fra Örebro Universitet. Han forudser, at denne type fonde vil brede sig til stort set alle svenske kommuner i løbet af nogle år, og at mange vil arbejde sammen i stedet for at løfte opgaven alene.

[graph title="Sociale investeringer er et nyt fænomen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d4e8c-tka_fig01_et-nyt-faenome.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ea0fd-tka_fig01_et-nyt-faenome.png" text="Over halvdelen af de svenske kommuner, som arbejder med sociale investeringer, er først begyndt i 2013.  "]Kilde: Sveriges Kommuner og Landstinget [/graph]

”Mange troede i begyndelsen, at det kun var en døgnflue. Men der har vist sig at være stor national interesse for dette område. Sverige står som så mange andre lande med en demografisk udfordring, så løsninger, som kan sænke udgifterne uden at gå ud over kvaliteten, er vigtige. Og investeringsfondene er en del af løsningerne. Jeg forventer, at stort set alle kommuner på sigt vil blive involveret. Men de fleste svenske kommuner er små, så mange vil organisere deres indsats regionalt,” siger Lars Hultkrantz.

Gevinster for millioner

Langt de fleste svenske fonde fokuserer på forebyggende sociale indsatser i skoler, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet. Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte sociale investeringsfonde er skruet sammen.

Norrköping har valgt en model, der betyder, at de økonomiske besparelser bliver ført tilbage til fonden. Det betyder, at når f.eks. socialforvaltningen eller uddannelsesforvaltningen opnår en økonomisk gevinst ved de enkelte sociale indsatser, så ryger besparelsen over til fonden, så der hele tiden er råd til nye investeringer.

Indtil nu er 38 millioner kr. af fondens midler på i alt 40 millioner kr. blevet investeret i 6 forskellige projekter. Det er alle tidsbegrænsede indsatser, som kan isoleres fra den ordinære drift. To af dem er evalueret.

Det ene hedder Skolfam2 og er en pakke af støtte til plejebørn i deres skolegang. På fire år har dette projekt skabt særdeles gode resultater både økonomisk og menneskeligt.

Børnene har forbedret deres resultater markant i læsning, skrivning og matematik. De har oplevet et betydeligt fald i angst og depression. Og de har fået et væsentligt stærkere selvbillede.

På det økonomiske område har projektet også været en succes. Det har kostet knap 4 millioner svenske kr., men samtidig har Socialforvaltningen sparet 3,7 millioner kr. Med andre ord er alle udgifter næsten hentet hjem allerede efter fem år. Og så er hverken de økonomiske gevinster i andre forvaltninger eller de langsigtede gevinster i form af f.eks. højere uddannelse, øgede skatteindtægter og mindre kriminalitet regnet med.

Det andet færdigevaluerede projekt hedder Service trainee. Det er et projekt, som skal skaffe indvandrere på kontanthjælp i fast arbejde. Det har også været en succes. Projektet har betydet et fald i udbetalingerne af økonomisk bistand på 80 pct. fra september 2012 til april 2014. Det er væsentlig mere end i to tilsvarende kontrolgrupper. Her har der ”kun” været et fald i udbetalingerne på 45-57 pct.

De to projekter har tilsammen fået 8,5 millioner svenske kr. fra den sociale investeringsfond. Men de positive resultater har nu betydet, at alene disse to projekter foreløbig har betalt 6,2 millioner svenske kr. tilbage til fonden.

Fond på to milliarder kr.

Socialpædagogerne i Danmark opfordrer til, at der fremover sættes meget tidligere ind over for udsatte grupper for både at sikre en bedre hjælp og udnytte de samfundsøkonomiske ressourcer mere optimalt.

[quote align="left" author="Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne i Danmark"]Vi halter langt efter de øvrige nordiske lande i forhold til forskning og viden på området[/quote]

Forbundsformand Benny Andersen anbefaler, at der oprettes en social investeringsfond på to milliarder kr. Pengene skal bruges på investeringer i veldokumenterede sociale indsatser, som på kort sigt kan være dyre for kommunerne at sætte i værk, men som på længere sigt kan blive både en økonomisk og menneskelig gevinst.

”En social investeringsfond på to milliarder kroner vil være et godt sted at starte. Også ud fra en etisk betragtning. Hvis vi ved, at en indsats virker over for folk med autisme, er vi jo nærmest etisk forpligtede til at sætte den i værk. Ligesom vi på sundhedsområdet aldrig ville være i tvivl om at sætte en kræftbehandling i værk, hvis vi vidste, at den ville helbrede mennesker,” siger Benny Andersen.

Socialpædagogerne har selv dokumenteret de enorme økonomiske gevinster, der kan høstes ved at sætte ind med en tidlig indsats over for udsatte børn og unge, så de som voksne kan få et liv med arbejde frem for at stå på sidelinjen.

Cost-benefit-analysen viser, at der vil være en samfundsmæssig gevinst på mellem 7,5 og 12,5 millioner kr., hver gang det lykkes at få flyttet en person på vej til en tilværelse som førtidspensionist til et liv som ufaglært eller sygeplejerske. En årlig investering på 4,7 milliarder kr. målrettet de ca. 2.600 børn i hver årgang, der er i fare for at ende på sidelinjen, kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst på op imod 13,5 milliarder kr.

Benny Andersen mener, at en social investeringsfond kan bidrage til at sætte mere effektivt ind på en række politisk prioriterede områder. Det kan f.eks. være på områder omfattet af de sociale 2020-mål med hensyn til unge kriminelle, hjemløse eller anbringelser af børn. Han siger:

”Vi halter langt efter de øvrige nordiske lande i forhold til forskning og viden på området. Hvis vi nu havde en investeringsfond, kunne vi løfte de sociale indsatser på de prioriterede områder. Og i takt med at vi fik mere dokumentation og viden om nye sociale indsatser, kunne fonden udvides.”