Bankpakke igen, igen

I går landede regeringen endnu en bankpakke, trods statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i foråret meddelte, at der ikke kom flere af slagsen. Det er i alt den fjerde danske bankpakke efter finanskrisen kulminerede med Lehman Brothers kollapset i efteråret 2008. Som de øvrige pakker, er den et forlig mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF, Radikale og Dansk Folkeparti. Denne gang indgået på rekordtid, godt presset af slutspillet om regeringens vækstudspil, ”Holdbar Vækst”, der landede i forgårs, og de rumlende valgtrommer.

Bankpakken skal afhjælpe et akut problem, da bankaktierne i øjeblikket rasler ned og lån mellem bankerne atter er ved at sande til. Samtidig udløber de ekstraordinære statsgaranterede lån, der blev uddelt med bankpakke 2 snart. Og det truer nu med at føje flere banker til de i alt 11 bankkrak, Danmark har lagt grund til siden Lehman-krakket, hvor pengemarkederne frøs til is. Alene siden bankpakke 3 trådte i kraft 1. oktober 2010, er både Amagerbanken og Fjordbank Mors krakket. Og det er faktisk netop bankpakke 3, og de to bankkrak, der har gjort behovet for en ny bankpakke akut, trods statsministerens bebudelse om, at en sådan ikke ville komme på tale. Med bankpakke 3 blev det nemlig muligt lynhurtigt at lukke en bank ned ved bl.a. at pålægge kreditorer større risiko. Dvs., at kreditorer i danske banker, som praktisk talt de eneste i Europa, kan tabe penge på et bankkrak. Og det er netop, hvad der er sket i Amagerbanken og Fjordbank Mors.

Det har fået udenlandske kreditvurderingsinstitutter til at nedgradere danske banker, hvilket har gjort det praktisk talt umuligt for specielt mindre banker, at låne penge i udlandet. Bankpakke 4 er således sat i søen for dels at dæmme op for den mistillid, bankpakke 3 har skabt i udlandet, og for dels at forlænge statsgarantierne fra bankpakke 2. Med bankpakken vil den danske stat sende et signal til udlandet om, at den slet ikke vil lade det komme så vidt, at flere banker krakker. Det skal ske ved dels at udpege systemisk vigtige banker, der er ”to big to fail”, og som staten derved, til enhver tid, vil stå bag med en finansiel redningskrans. Et ekspertudvalg skal nu definere kriterier for udvælgelse af disse banker. Men alt peger på, at det vil omfatte 3-4 af Danmarks største banker, som Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank.

Derudover vil staten gøre det attraktivt for ”sunde” banker, at fusionere med nødlidende banker. Det skal dels ske ved at overtage de dårlige engagementer i de nødlidende banker, inden de går konkurs. Og dels ved at give de sunde banker en ”medgift”, der svarer på det beløb staten ville tabe på et krak, såfremt den sunde bank vil overtage en nødlidende bank. Med bankpakke 4 i hus forventer regeringen ikke at lancere flere bankpakker – i hvert fald ikke i denne valgperiode…