Folketingets medlemmer har en veludviklet fornemmelse for stemningen blandt borgere og vælgere, og justerer ofte de politiske udmeldinger derefter.  
 
Venstres Karen Ellemann er derfor klar over, at hun bevæger sig ud i strid modvind med sin kritik af, at 50.000 borgere med deres underskrift kan få Folketinget til at sætte et lovforslag til behandling. 
 
”Jeg ved godt, at det er ’risky business’, når jeg er kritisk over for borgerforslagene. Alle vil intuitivt elske dem og sige: Ej hvor er det dejligt, og hvor kan vi blive engagerede. Men hvis borgerne synes, det er så dejligt at være engagerede, hvorfor bruger borgerne så ikke deres engagement til at påvirke den førte politik i bredeste forstand. Jeg er bekymret for, at borgerforslagene er et udtryk for, at demokratiet er ved at blive et Facebook-demokrati,” siger hun. 
 
Karen Ellemann modtager som medlem af Folketingets Præsidium borgerforslagene og har derfor nøje kendskab til ordningen. Hun er derfor helt på det rene med, at borgerne virkelig har taget muligheden for at stille et borgerforslag til sig. Mandag Morgens analyse viser, at der i løbet af de første tre måneder af i år er stillet 160 forslag. I samme periode sidste år blev det til mindre end halvdelen, nemlig 63 forslag. 

Alligevel holder Karen Ellemann fast.

”Det er sådan set fair nok, at en borger skriver under, fordi han eller hun mener, at det her skal vedtages, men det er meget omkostningsfrit at skrive under på et borgerforslag,” siger hun.

Hvorfor trækker du det frem?

”Politik og politiske processer er ikke så simple. Et forslag står ikke alene, men er en del af noget større, og borgerforslagene bliver løsrevet fra en større sammenhæng. De bliver en falliterklæring for de politiske partier.

”Men færre og færre er medlem af et politisk parti … ?

”Politiske partier er kommet for at blive, og vi diskuterer hele tiden i egne rækker, hvordan vi bliver mere vedkommende. Det svære er, at man som medlem ikke bare skal være enige om et forslag, men om hele den politiske pakke. Det andet bliver for let og for omkostningsfrit.”

Bag den analyse gemmer sig en mere principiel diskussion af borgerforslagene. Som medlem af Folketinget vil Karen Ellemann værne om det repræsentative demokrati.

”Venstre er det eneste parti, der holder fanen højt i kampen for det repræsentative demokrati,” siger hun og henviser til, at Venstre i dag er det eneste parti, der er afvisende over for borgerforslagene.

Dermed holder hun fast i den kritik, partiet fremførte, da et flertal i Folketinget tilbage i 2016 vedtog, at det skulle være muligt at stille borgerforslag. 

”Hvis vi sagde ja til borgerforslagene, ville vi i næste sætning sige, og det er, indrømmet, sat lidt på spidsen, at borgerne ikke kan regne med de folkevalgte. Os kan borgerne ikke få i tale, og derfor må vi lave borgerforslag i stedet. Derfor er jeg ret insisterende i mit forsvar for det repræsentative demokrati,” siger Karen Ellemann.

Hun mener, at Folketinget er et af de parlamenter i verden, der er mest tilgængeligt for borgerne.

”Jeg ved godt, at når jeg ikke støtter borgerforslag, kan det blive taget som udtryk for, at jeg ikke gider høre på, hvad borgerne mener, men jo, det gør jeg. Jeg lytter meget til, hvad folk mener om det ene eller det andet. Men det betyder jo ikke altid, at jeg bliver overbevist. Og så mener jeg, det er vores pligt som medlemmer af Folketinget at være tilgængelige for dialog,” siger Karen Ellemann.