Behandlingsrådets formand: ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr”

POLITIK OG VELFÆRD Skal sygehusene tage en ny avanceret robotteknologi eller et dyrt hofteimplantat i brug, kan det gå ud over andre behandlinger. Den type af svære prioriteringer får Michael Dall ansvaret for at træffe som formand for et nyt behandlingsråd. Kursen for fremtidens sundhedsvæsen i Danmark kan dermed blive sat af tre forskellige råd.

Vibeke Volder/Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix
Vibeke Volder/Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens Reiermann

Michael Dall er godt klar over det.

Han ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før han havner midt i en storm af utilfredse patienter og pårørende. Det følger med opgaven som formand for det nyetablerede behandlingsråd.

Det nye råd er oprettet af regionerne i foråret. Det skal fra næste år vurdere og prioritere nye behandlingsformer og teknologiske løsninger på sygehusene. Der skal altså vælges til og vælges fra, fordi der ikke er råd til det hele. Derfor kan rådet også luge ud i behandlinger, der allerede anvendes, men hvor effekten er for lille i forhold til prisen.

Han kan omvendt også blive en meget populær mand, hvis han vender tommelfingeren op til for eksempel en ny, dyr og avanceret scanner, der kan vise begyndende tegn på lidelser så tidligt, at de kan forebygges. Det kan hjælpe tusindvis af borgere.

Fakta

Men stormvejret opstår, når Michael Dall og Behandlingsrådet siger nej til en behandling eller en ny teknologi.

”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr. For hvad pokker er effekten af et behandlingsråd, hvis et behandlingsråd aldrig siger nej til noget? Jeg håber bare ikke, at det bliver den allerførste sag, som bliver den mest kontroversielle,” siger Michael Dall til Mandag Morgen i sit første interview som formand for Behandlingsrådet.

Til daglig er den 46-årige Michael Dall lægelig direktør på Odense Universitetshospital. Han er uddannet speciallæge i mave-, tarm- og leversygdomme. Nu kommer han også til at stå i spidsen for en helt ny institution i det danske sundhedsvæsen. 

Blå bog

Michael Dall - Formand for Behandlingsrådet

2016-: Lægelig direktør på Odense Universitetshospital

2015-2016: Konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus

2014-2015: Konstitueret ledende overlæge og senere ledende overlæge, Svendborg Sygehus, OUH

2013-2014: 1. reservelæge, Svendborg Sygehus, OUH

2011-2013: H-stilling, OUH

2008-2011: Ansættelse som trial physician, Syddansk Universitet

2006: Hoveduddannelse i intern medicin, Svendborg

2004-2005: Introduktionsstilling, SDU

2003-2006: Eksternt lektorat, Syddansk Universitet

2015: Master of Public Management (MPM), Syddansk Universitet

2011: Ph.d. grad.

2002: Cand. med., Syddansk Universitet, Odense

Michael Dall har også siddet i Lægeforeningens bestyrelse.

Hvad er dit succeskriterium som formand?

”Jeg vil gerne være med til at sikre, at borgerne får bedst og mest sundhed for de ressourcer, vi har til rådighed i samfundet. Derfor er det også en fornøjelse at se, at der er så stor opbakning til rådet. Vi starter ikke med, at en masse synes, det er en fuldstændig tåbelig ide, eller at virksomheder forsøger at spænde ben for vores arbejde, heller ikke selv om de om nogen har økonomiske interesser på spil, hvis det ender med, at vi peger tommelfingeren nedad,” siger Michael Dall.

Mest muligt for pengene

Presset på sundhedsvæsenet vokser år efter år. På 10 år er antallet af patienter, der er i kontakt med et offentligt sygehus, vokset med næsten 40 procent. Samtidig dukker der hele tiden nye behandlingsformer og teknologiske løsninger op på markedet, som måske nok gavner patienterne, men som er dyre, og som kan betyde, at andre ting må droppes, eller at ansatte på hospitalet skal fyres.

Det nye behandlingsråd skal derfor tage stilling til, om for eksempel en ny robotteknologi skal tages i brug, om en ny type hofteimplantat skal indføres, eller om en ny ekstra test er relevant for alle behandlinger eller kun på nogle områder.

Der er omkring 500.000 typer af medicinsk udstyr i brug på hospitalerne. Behandlingsrådet skal kun vurdere og komme med anbefalinger til mellem 15 og 25 nye teknologier om året. Så hvor stor en rolle kommer rådet egentlig til at få?

”Medicinsk udstyr er mange ting. Det er lige fra plaster over sprøjter til robotteknologi. Vi skal vurdere løsninger, der har et stort potentiale og dermed også løsninger, hvor sundhedsvæsenet kunne være i tvivl om, hvor vidt det har den rigtige værdi at investere i den der teknologi. Den gang man indførte operationsrobotter, der hver kostede måske 10-15 millioner kroner, havde det været meget rart, hvis vi havde haft et behandlingsråd, som kunne kvalificere den beslutning,” siger Michael Dall og tilføjer:

”Det kan jo også være noget teknologi, der virker, men som bare ikke bliver brugt særlig meget. Så er det for mange penge at bruge på den. Det kan godt være, at den på sigt kan få en større udbredelse og bruges på helt andre ting også. Men lige nu er det ikke rimeligt, fordi den kun kan bruges til en enkelt ting, og det sker kun en eftermiddag om ugen.”

Frygt for barriere

Behandlingsrådet skal både tage stilling til nye behandlingsformer og allerede kendte behandlinger, da erfaringerne har vist, at noget godt kan droppes uden de store problemer.  Præcist hvor mange ressourcer vil rådet bruge på henholdsvis nye eller eksisterende behandlinger?

”Det er svært at svare på. Det har jeg selv tænkt over, men jeg har ikke et bud lige nu. Jeg tror, vi må få noget erfaring og se, hvad der sker det første år.”

Nogle kritikere frygter, at Behandlingsrådet kan blive en barriere for teknologiske innovationer i sundhedsvæsenet, da nye teknologier måske ikke har så høj kvalitet fra begyndelsen, men udvikles undervejs. Hvordan vil du undgå, at rådet bliver en bremseklods?

”For det første er vi ikke en gatekeeper. Ny teknologi behøver ikke at have været igennem Behandlingsrådet for at blive brugt på et hospital. For det andet kan Behandlingsrådet faktisk hjælpe med at sikre hurtigere og bredere udbredelse af ny teknologi. Hvis rådet anbefaler at tage produktet i brug, vil man kunne forvente, at teknologien bliver hurtigere implementeret i sundhedsvæsnet end ellers. Herudover kan vi ligesom Medicinrådet anbefale øget vidensopsamling, hvor man genererer mere viden om effekt og omkostninger. Det er på ingen måde kvælende, men kan tværtimod være med til at facilitere innovation,” siger han.

Nødvendigt at prioritere

Professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd har været med til at støbe kuglerne til det nye behandlingsråd.

Han har kortlagt erfaringerne fra andre landes behandlingsråd og har store forventninger til det nye råd. Han opfatter det som et naturligt trin 2, hvor etableringen af Medicinrådet for knap fire år siden var et lige så naturligt trin 1.

”De stigende medicinpriser er et problem. Men de samlede udgifter til medicin udgør kun mellem 10 og 15 procent, så man er selvfølgelig også nødt til at diskutere og prioritere på andre områder. Det ville være mærkeligt at prioritere brugen af ny medicin hårdt og så ikke foretage de tilsvarende prioriteringer, når virksomhederne udvikler nyt apparatur,” siger Jakob Kjellberg.

Lige nu bliver der hvert eneste år bevilget ekstra penge til sygehusene, så de kan betale for brugen af ny og dyr medicin. Sygehusene følger i praksis Medicinrådets anbefalinger og er med den praksis med til at dæmpe stigningen i udgifterne til den ny medicin.

Jakob Kjellberg håber, at en tilsvarende mekanisme kan lægge en dæmper på brugen af nye teknologier. Han bruger scanninger som eksempel.

”Sygehusene scanner flere og flere patienter, og der er en stor vækst i udgifterne til scanninger. Men er de begrundede hver eneste gang, og giver de i alle tilfælde reel information, som bliver brugt til noget, eller gør man det også nogle gange, fordi man kan, eller fordi patienter har ønsket det?” siger Jakob Kjellberg og lader spørgsmålet stå åbent til det nye behandlingsråd.

OUH går forrest

Jakob Kjellbergs kortlægning af andre landes behandlingsråd har vist, at en af de største udfordringer bliver at få rådets anbefalinger implementeret ude på de enkelte sygehuse.

Michael Dall, hvordan vil I sikre jer, at jeres anbefalinger bliver implementeret og ikke bare ender i papirkurven?

”Vi har den store fordel, at de, der kommer med anbefalingerne, i høj grad også er dem, der efterfølgende skal implementere anbefalingerne. Der sidder for eksempel fem repræsentanter for hospitalsledelser med i rådet – en fra hver region. Vores anbefalinger er jo ikke juridisk bindende, og ingen kommer i fængsel, hvis de ikke følger vores anbefalinger, men ligesom med Medicinrådet har vi en forventning om, at anbefalingerne bliver fulgt. Hvis nogle vælger ikke at følge vores anbefalinger, skal de – ligesom med de kliniske retningslinjer – have meget gode argumenter for ikke at følge den metode, som nu bliver anbefalet.”

Faktisk er Michael Dall allerede tyvstartet i jobbet med at vurdere behandlingsformer og nye teknologier. Han er også formand for et lokalt behandlingsråd – det første af sin art – på OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus.

Rådet består af forskere, ledende overlæger og oversygeplejersker samt repræsentanter fra OUH’s direktion. Det har foreløbig holdt to møder. Målet er, at det skal rådgive direktionen og hvert år underkaste ti behandlinger en faglig og databaseret vurdering.

Det har for eksempel allerede ført til, at sygehuset ikke længere måler patienters temperatur i endetarmen, men i øret, så man dermed undgår farlige bakterier på sengebordet, når patienter har taget temperaturen på sig selv.

Tre råd skal måske styre sundheden

Kursen for fremtidens sundhedsvæsen i Danmark kan ende med at blive sat af tre forskellige råd.

Det ene er Medicinrådet. Det har nu i snart fire år foretaget vurderinger af ny medicin.

Det andet er det nye behandlingsråd, som Michael Dall kommer til at stå i spidsen for sammen med en direktør og 20-25 ansatte med sekretariat i Aalborg. Rådet forventes at være køreklar i 2. kvartal næste år.

Der kan komme et tredje prioriteringsråd. Det er endnu ikke besluttet, men det har længe været et stort ønske hos regeringen. Det skal i givet fald foretage mere overordnede nationale prioriteringer på tværs af sundhedsvæsenet. Som regeringen og støttepartierne skriver i det såkaldte forståelsespapir, skal rådet ”være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet.”

Ligner et nyt etisk råd

Siden coronapandemien ramte Danmark, har der været stille om dette tredje råd. Regeringens planer om det særlige prioriteringsråd bygger på Det Etiske Råds anbefalinger fra 2018. Det konkluderede, at der sker en ”betydelig og uretfærdig” forskelsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Pengene går ofte til højt profilerede patientgrupper som for eksempel kræft- og hjertepatienter, mens andre grupper, som for eksempel lungepatienter, står længere nede på listen. Og det kan et nyt råd være med til at rette op på.

Der er med andre ord stor forskel på de tre forskellige prioriteringsråd. Men professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, sætter stort spørgsmålstegn ved værdien af et tredje råd.

”Det tredje råd skal diskutere meget overordnede prioriteringer og ligner næsten et etisk råd nummer 2. Man kunne også spørge, om det ikke er politikerne, der skal foretage den slags prioriteringer. For mig er det meget ukonkret, og jeg kan ikke se, vi har de data, vi skal bruge til at lave den slags analyser,” siger Jakob Kjellberg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til regeringens planer om et tredje råd.

Omtalte personer

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Michael Dall

Lægelig direktør, speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, formand, Behandlingsrådet
cand.med. (Syddansk Uni. 2002), ph.d. (Syddansk Uni. 2011), MPM (Syddansk Uni, 2015)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu