Et elendigt samspil mellem kulturliv og erhvervsliv skader begge parter og betyder, at Danmark taber terræn i videnssamfundet. Forholdet er præget af tøven og famlen, selvom ni ud af ti danske kulturinstitutioner og virksomheder mener, de kan lære meget af hinanden - og trods politiske ambitioner om et tæt samarbejde. Det er en af konklusionerne i den første samlede analyse af samspillet mellem kultur og erhverv, som regeringen offentliggør i næste uge. Blot halvdelen af Danmarks største virksomheder har sponsoreret kulturinstitutioner. Sidste år var virksom-hedernes samlede støtte til kultur under 230 millioner. Det er mindre, end erhvervslivet bruger på tv-annoncer - om ugen. Og kun y-derst få virksom-heder går skridtet videre og samar-bejder og udveksler viden med aktører fra kulturen. Billedet er utilfredsstillende, konkluderer analysen, som bygger på svar fra 265 af landets mest betydningsfulde kulturinstitutioner og 172 af de største virksomheder. Erhvervslivet går glip af kreative impulser, som kan vendes til en konkurrencefordel. Kulturen mister en chance for at trække på virk-somhedernes professionalisme og nå ud til et bredere publikum. Regeringen vil derfor i næste uge præsentere en vifte af initiativer til fremme af et forpligtende sams-pil.