Big data kan hjælpe udsatte børn, men danskerne er skeptiske

En stor del af befolkningen har ikke tillid til myndighedernes behandling af data, viser ny undersøgelse. Samtidig kæmper Gladsaxe Kommune for at få lov at samkøre big data for at reducere antallet af børn i mistrivsel. ”Det vil være et samfundstab, hvis vi ikke kan bruge tilgængelige data,” siger kommunaldirektør.

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix
Mikkel Lind Sorgenfrey

Tænk, hvis man kunne forhindre, at blot ét barn bliver anbragt uden for hjemmet. Bare ét.

Lige præcis den tankegang om at styrke sociale indsatser har gjort, at Gladsaxe Kommune tidligere har ansøgt om at blive frikommune i håbet om at få lov til at samkøre data fra forskellige registre for på den måde at skabe individuelle profiler af borgerne med henblik på mere målrettede sociale indsatser. Netop samkøring af offentlige data i forbindelse med sociale indsatser blev i foråret ophøjet til regeringsinitiativ i forbindelse med regeringens ghettoplan.

Det rejste en storm af kritiske artikler i medierne, mens forargede borgere, der frygtede for kinesiske overvågningstilstande og misbrug af deres personfølsomme data, sendte vrede tweets.

Konkret ønsker Gladsaxe Kommune i langt højere grad at samkøre allerede eksisterende informationer på tværs af kommunens mange registre for på den måde f.eks. at kunne identificere familier med børn i mistrivsel, før det ender med en tvangsanbringelse.

I arbejdet med modellen kan kommunen allerede nu se, at nogle familier boner ud i systemet, selv om der ikke er nogen indberetninger på dem. Der er dog ingen lovhjemmel for at sagsbehandle på baggrund af sammenkørte data, og derfor må Gladsaxe Kommune på nuværende tidspunkt ikke reagere på den viden om f.eks. udsatte børn, som big data bidrager med.

Klassisk digitalt dilemma

Dilemmaet er klassisk for den digitale udvikling i det offentlige i disse år: På den ene side er der hensynet til de borgere, som helt konkret kan få forbedrede livsmuligheder som følge af digitaliseringen. Og på den anden side er der hensynet til privatlivets fred og borgernes tillid til, at deres personlige data ikke bliver misbrugt af myndighederne.

Nu viser en undersøgelse fra revisionsselskabet PwC, PricewaterhouseCoopers, at danskerne kun har en mellemhøj tillid til de offentlige myndigheders behandling af data. Se figur 1.

”Indekstallet 61 (100 er bedst, red.) indikerer en mellemhøj tillid, hvor der fortsat er potentiale for at løfte danskernes tillid,” siger Christian Klibo, partner i PwC, og peger på, at det til sammenligning fremgår af undersøgelsen, at f.eks. danskernes tillid til hinanden ligger på indekstal 72.

Lisbeth Bech Poulsen, it-ordfører for SF og forfatter til den nye bog ’Oprør for fremtiden’, der bl.a. handler om udfordringerne i en techtid, mener, at borgernes tillid skal tages seriøst, så samfundet ikke risikerer en modreaktion til den dataindsamling, der allerede foregår.

”Hvis utrygheden spreder sig, så vil folk prøve at undgå at dele deres data, og det vil være ærgerligt, da data kan være nyttige, f.eks. i forbindelse med forskning,” siger hun.

Handler ikke om kontrol

I Gladsaxe Kommune har kommunaldirektør Bo Rasmussen et ønske om at kunne fortsætte med planerne om at sammenkøre store mængder big data fra flere hundrede registre med henblik på en mere målrettet social indsats. Han mener, at udbyttet er for stort til at lade gå til spilde, og at det bl.a. vil kunne være med til at reducere antallet af tvangsfjernelser af børn i fremtiden.

”Hvis vi kan redde et vist antal børn, så bør vi sætte ind med de foranstaltninger, der skal til,” siger Bo Rasmussen og fastslår, at hensynet til borgernes databeskyttelse skal respekteres.

”Som offentlig institution må vi gøre alt, hvad vi kan, for at skabe tillid. Vi skal respektere data helt i bund. Men det vil være et samfundstab, hvis vi ikke kan bruge de tilgængelige data over for udsatte familier og deres børn,” siger han. 

For Bo Rasmussen handler det ikke om at kontrollere nogen, men om at hjælpe borgere til et bedre liv. Han forklarer, at kommunerne ligesom resten af samfundet er i fuld gang med en digital transformation, fra udelukkende at have brugt it som hjælpemiddel, til at it bliver selve motoren i det at drive en kommune. Derfor er det afgørende, at kommunerne kan samkøre data og den viden, der allerede er til rådighed, for ellers vil de bare fortsætte, som de altid har gjort. Fremtiden byder ifølge ham på målrettede løsninger, som man ved virker.

”Vi skal bevæge os væk fra de populistiske beslutninger truffet på følelser og holdninger og over mod de evidensbaserede løsninger,” siger Bo Rasmussen.

Noget af det, som PwC fremhæver ved sin tillidsundersøgelse, er den uændrede udvikling i danskernes tillid til offentlige myndigheders behandling af data. Det skyldes, at EU’s nye persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft 25. maj i år, bl.a. blev til for at skabe større tillid til myndighedernes håndtering af data.

”Udviklingen viser, at danskernes tillidsniveau er status quo, hvilket tyder på, at GDPR ikke har haft den ønskede effekt i forhold til at øge den overordnede tillid til databehandling inden for det offentlige. Dette på trods af at et af de primære formål med GDPR netop var at styrke beskyttelsen af personoplysninger for derigennem at skabe større tillid til den digitale verden,” siger Christian Klibo.

Regeringen inspireret af Gladsaxe

Som en del af den såkaldte ghettoplan foreslog regeringen i foråret, at kommunerne skal have styrkede kompetencer til at foretage tidlig dataunderstøttet opsporing af udsatte børn i parallelsamfund, og at det bl.a. skal ske ved, at kommunerne får mulighed for at samkøre oplysninger på tværs af registre.

”Målet er tidligt at identificere udsatte børn, der er i risiko for at opleve vold og mistrivsel i hjemmet,” står der på regeringens hjemmeside.

Initiativet er inspireret af frikommuneansøgningen fra Gladsaxe Kommune, som vil basere den tidlige opsporing af familier med udsatte børn ved samkørsel af data fra sundheds-, social-, beskæftigelses- og dagtilbudsområdet. Det kan eksempelvis være børns udeblivelser fra skoletandlægen eller forældres misbrugsbehandling eller arbejdsløshed.

På baggrund af opsporingsmodellen vil Gladsaxe Kommune tilbyde familierne en forebyggende indsats. Hvis regeringens forslag får flertal, vil alle kommuner få mulighed for at samle og dele oplysninger, som de allerede ligger inde med.

Flere børn tvangsfjernes

Ifølge Danmarks Statistik anbringes flere og flere børn og unge i alderen 0-17 uden for hjemmet med tvang. I 2011 var antallet af tvangsanbringelser på 1.809 børn, men det tal har været støt stigende lige siden. Sidste år var 2.557 børn anbragt med tvang udenfor hjemmet. Se figur 2.

I Gladsaxe mener Bo Rasmussen, at kommunens planer om at samkøre data vil kunne opspore de udsatte børn, før det er for sent at undgå en tvangsanbringelse.

”Vores antagelse er, at antallet af tvangsfjernede børn vil falde. Vores tilgang er at gå ind så tidligt som muligt, så vi undgår, at hele familien braser sammen. Hvis vi kan se, at familier har brug for en hjælpende hånd, så vil vi kunne gribe ind og hjælpe præventivt,” siger han.

Samkørslen af de store datasæt involverer dog en række problemer og er bestemt ikke gratis i etisk forstand, mener Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

”Prisen er, at man stigmatiserer utroligt mange mennesker, og man kan risikere, at der opstår et parallelt system, hvor familier med økonomiske ressourcer vil gå udenom overvågningssystemet ved at betale sig ud af en mistanke, selv om barnet er i mistrivsel. Det kan f.eks. ske ved at gå udenom det offentlige system og bruge det private sundhedsvæsen,” siger hun.

Derfor håber hun, at Gladsaxe Kommune vil ændre kurs.

”Jeg synes, at de skal lytte til socialrådgiverne, som siger, at de ikke engang har tid til at følge op på den allerede eksisterende information. I stedet for at lave et overvågningsprogram synes jeg, at de skal tage et blik på, om de har ressourcer nok til at følge op på de underretninger, de i forvejen får. Vi har rigtig meget viden i dag og ved fra mange børnesager, at problemet ofte er, at der ikke er ressourcer nok til at reagere på de underretninger, der allerede kommer,” siger hun.

Bo Rasmussen er uenig og fremhæver den tilgængelige teknologis muligheder.

”Vi arbejder alt for fragmentarisk i dag. Hvis vi kan samkøre data, håber vi på at kunne skabe modeller, der kan give os tydeligere mønstre, som vi kan bruge til at yde en bedre service for vores borgere,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu