Der er en grund til, at det hedder big science. Det er stort, grejet koster milliarder og beskæftiger tusindvis af forskere og eksperter.

Der bruges ’synkrotroner’, ’spalliatorer’, ’neutronkilder’ og ’tokamakker’. Det er enorme anlæg med et virvar af kabler i mange etager, som strækker sig over flere kilometer – men det, de undersøger, er ofte så småt og opfører sig så mystisk, at vi dårligt kan forestille os det.

For de fleste kan det være uforståeligt, hvad det egentlig er, big science forsker i. ITER, den internationale forsøgsreaktor til fusionsenergi, er det måske mest konkrete og forståelige eksempel.