Billeder narrer mere end tusind ord

Mindre tekst. Mere visuelt. En undersøgelse og erfaringer fra 2017 viser, at det er opskriften, hvis man vil underminere sandheden med desinformation.

MM Special: Kampen mod løgnen

Der florerede et billede af en tavle fra Londons undergrundsbane, da en mand den 22. marts 2017 sårede 12 og dræbte én ved en påkørsel på Westminster Bridge, hvorefter han kørte mod parlamentsbygningen og stak en politibetjent ned.

Teksten på tavlen sagde, at Londons folk ikke lader sig kue af terrorister. Billedet gik så viralt, at flere parlamentsmedlemmer delte det, og premierminister Theresa May kaldte budskabet på tavlen en fantastisk hyldest.

Det ville i dag stå tilbage som en smuk historie midt i et dystert angreb, hvis ikke billedet havde vist sig at være manipuleret. Tavlen stod godt nok i undergrunden, men teksten var photoshoppet på. Eksemplet viser, at folk fra alle politiske fløje og sociale klasser kan blive snydt, når der bliver brugt et visuelt greb i desinformationen.

Billedet var et såkaldt meme – et billede med tekst henover, der typisk bliver skabt på onlinegeneratorer. Alle og enhver kan lave dem. Mange har kun til formål at more folk, men det har vist sig at være et særdeles effektivt våben i desinformationens navn.

På store sociale fora som 4chan og Reddit, hvor desinformation ofte udspringer fra, blandes plat komik eksempelvis med personangreb. Brugerne er anonyme, og deres agenda er derfor ikke lige så let at gennemskue som politikernes.

Og ser man på forskningen, er der da også en mening med galskaben. Brugere af internettet har nemlig lettere ved at forholde sig til et visuelt element med en kort tekst, end en lang artikel der skal læses til ende. Et billede – manipuleret eller ej – styrker dermed troværdigheden i budskabet.

Ifølge tre forskere fra University of Warwick i England – der i 2017 publicerede artiklen ’Can people identify original and manipulated photos of real-world scenes?’ – har folk simpelthen lettere ved at blive narret, når billede og tekst kombineres. Og mængden af billedmanipulationer stiger i fuld fart, mener forskerne.

Hvis man gennemgår virale falske historier fra valgene i 2017, så involverer mange et manipuleret billede. Et billede af Macron fra en debat, hvor der er blevet photoshoppet en øresnegl ind, som han skulle modtage instruktioner i.

Et billede og tekst med diskrepans i kontekst, som historien om en båd med flygtninge, der skyllede op på stranden i Sydspanien og skræmte livet af turister. Fejlen her var, at turisterne på stranden var afslappede. Altså har vinklingen ingen hold i virkeligheden.

I den videnskabelige artikel, der er udgivet på forlaget SpringerOpen, bliver der foretaget to eksperimenter, hvor forsøgspersonerne skal gennemskue, om en række billeder er manipulerede.

Det var tilsyneladende svært, og selv i de tilfælde, hvor personerne gættede rigtigt, havde de stadig svært ved at gennemskue, hvor manipulationen lå. Det samme havde Theresa May den 22. marts 2017.

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris