Bøger om opdragelse gjorde mig til en bedre leder

Forældres fornemste opgave er at pleje og udvikle. Det samme gælder for gode ledere.

Foto: Ruth Gwily

Af Alexandra Samuel, som er teknologiforsker og forfatter til bogen ‘Work Smarter With Social Media’.

Mens erhvervsbøger ofte fokuserer på at forbedre din personlige præstation, så handler lederskab i sidste ende om at pleje og udvikle dit team. For at blive rigtig god til at arbejde med udvikling, så ty til bøger, som slet og ret handler om at udvikle: de seneste bogudgivelser om børneopdragelse, som bygger på den nyeste forskning inden for udviklingspsykologi og neuropsykologi.

Her er noget af det vigtigste, jeg har lært af mine yndlingsbøger om børneopdragelse, og hvordan de har hjulpet mig i mit arbejde.

Skab tilknytning, før I går til arbejdet

Virksomheder organiserer teambuildingture og firmafester, fordi vi alle ved, at det er lettere at arbejde godt sammen som team, når man har stærke relationer, der bygger på tillid og tilknytning. Men det burde ikke kræve særlige anledninger at skabe tilknytning på arbejdet – lige så lidt som du venter på en særlig anledning til at knytte dig til dine børn.

I bogen ‘Hold on to your kids: Why parent need to matter more than peers’ kortlægger Gordan Neufeld og Gabor Maté en tilgang til at skabe en nær relation til ens børn. Deres råd til forældre består af en enkel, men virkningsfuld øvelse, som de kalder for “at samle op på” dine børn”. Det betyder ganske enkelt, at før du når som helst på dagen går til det næste, der skal gøres, så brug et stykke tid på at genetablere forbindelsen og relationen med børnene. Før du for eksempel beder dem om at tage tøj på, inden de skal i skole, eller tager imod dem efter skole med spørgsmål om lektier, så hils varmt på dem, sæt dig ned, og sludr med dem, eller fang blot deres blik og smil.

Den indsigt kan vi også overføre til arbejdspladsen. Husk på, at genetableringen af relationer er det vigtigste første skridt i alle former for samarbejde, hvad enten det drejer sig om et gruppemøde, en samtale på tomandshånd eller et telefonmøde. Begynd med at tale om noget, der ikke har noget med det forhåndenværende arbejde at gøre, skab øjenkontakt og/eller smil, og gå så i gang med arbejdet.

Den tid, du bruger på at få det ind fra start i alle interaktioner, vil lønne sig – og mere til – fordi du kommer hurtigere i gang med effektivt samarbejde og undgår faldgruber som misforståelser og mistillid.

Du er ikke din kollega

Når du er leder, er dit teams sejre eller nederlag dine sejre eller nederlag. Men det betyder ikke, at du skal identificere dig med dit team – det vil sige, at du ikke skal antage, at I deler samme mindset og indstilling. Hvis du læser Shefali Tsabarys bog ‘Forældre i nuet’, kan du måske genkende, at en smule psykologisk og følelsesmæssig afstand mellem dig selv og det team, du leder, gør det lettere at undgå automatreaktioner og fjerner noget af anspændtheden på arbejdspladsen. 

Shefalis Tsabarys bog fokuserer på, hvad forældre skal gøre for at undgå at identificere sig med børnene – og særligt med deres børns kampe og adfærdsmæssige udfordringer. Ved at bide mærke i, hvordan deres egne følelsesmæssige svagheder bliver fremkaldt af deres børn, kan forældre lære deres egne behov og eget temperament bedre at kende, adskille dem fra deres børns og forstå, hvordan de alle interagerer. Det kan få forældre til at respondere mere positivt og konstruktivt på vanskelige situationer i stedet for bare at bide ad deres børn.

Tænk bare på, hvad du kunne lære af at bruge denne tilgang til klassiske problemer på arbejdspladsen, såsom hvad du skal gøre, hvis en underordnet laver en præsentation, der ikke lever op til dine forventninger. Du kunne svare i dyb skuffelse med en kortfattet liste over de ændringer, det kræver – eller du kunne tænke over, hvordan medarbejderen reagerer på din ledelsesstil og måske arbejde på at være tydelig omkring dine forventninger og give mere konstruktiv feedback.

Afvæn en kollega fra at være for afhængig

I begyndelsen kan det være rart at have en kollega, der værdsætter din rådgivning og læner sig op ad din erfaring og ekspertise. Men efter et par måneder (eller år!), hvor du er med til at løse ethvert givet problem på arbejdspladsen, er du rede til at holde mindre i hånd og igen få tid til at udføre dit eget arbejde. Så hvordan kan du hjælpe dine kolleger eller medarbejdere til at stå på egne ben uden at afskære dem på en måde, der kan være traumatisk?

Svaret kan muligvis findes hos Elizabeth Pantley, der er forfatter til ‘Sov igennem uden gråd’. Det er Elizabeth Pantley, der har hjulpet mig med at få min egen tumling til at sove igennem, takket være hendes metode til at trøste babyer, der ikke vil falde i søvn, medmindre de bliver ammet eller båret. Løsningen er at lade babyerne amme eller blive holdt om, indtil de næsten er faldet i søvn, og så lægge dem; med tiden lærer de ved gradvist at blive lagt i seng med mindre amning eller kærtegn at falde i søvn selv. 

Du kan tænke på din afhængige kollega som et tilsvarende problem: Hvis du har givet direkte støtte og har håndteret allehånde dilemmaer på arbejdspladsen, er du nødt til gradvist at trække den støtte, så din kollega kan lære at blive selvstændig. I stedet for at gennemgå en hel powerpointpræsentation, så bed om kun at se de tre-fire mest foruroligende eller vigtige slides; næste gang sætter du antallet ned til et eller to og så fremdeles.

Fyr ikke vanskelige medarbejdere – arbejd med dem

Når nogen, der refererer direkte til dig, nægter at acceptere din autoritet, hvad stiller du så op? Ja, du kan jo altid fyre dem – en mulighed, der ikke foreligger, når det drejer sig om dine børn. Det er nøjagtigt det, der gør opdragelsesråd så hjælpsomme, når det handler om at lede en vanskelig medarbejder: Ved at hælde muligheden for at fyre af brættet bliver du tvunget til at finde en måde at forlige dig med jeres forskelle, så du kan få det arbejde og de resultater, som er nødvendige for dig, ud af selv din mest afvisende medarbejder.

Jeg fandt løsningen i ‘Det eksplosive barn’ af psykolog Ross Greene. Ross Greene bemærker, at når du har med et barn at gøre, der nægter at acceptere forældreautoritet, kan du ikke belave dig på konventionel opdragelsesstrategi, som han kalder plan A: ‘Gør, som jeg siger’. I stedet er du nødt til at blive god til plan B: Anvend samarbejdende problemløsning til at indkredse uafklarede spørgsmål, og udvikl sammen en strategi til at håndtere jeres uoverensstemmelser.

Flere af Ross Greenes anbefalinger til plan B-samtaler kan oversættes direkte til arbejdslivet. Særligt holder jeg af hans opskrift på at åbne en plan B-samtale, der i arbejdssammenhæng kunne lyde noget i retning af, ‘Jeg har lagt mærke til, at du holder meget lange frokostpauser / du har overskredet et par deadlines / du har ikke været deltagende under vores afdelingsmøder på det seneste. Hvad foregår der?’ Ved tydeligt at lægge problemet frem og spørge om input udstikker du rammen for en ærlig dialog, der kan bidrage til, at du finder en måde at få medarbejdere, der er på tværs, tilbage på sporet.

Identificer skjulte stressfaktorer på arbejdspladsen

For at være en effektiv leder er du nødt til at håndtere din egen stress; hvis ikke, er det let at overreagere og underpræstere.

I bogen ‘Self-Reg’ beskriver Stuart Shanker med udgangspunkt i børn, der har adfærds- eller indlæringsvanskeligheder, hvordan han udpeger kilder til eller symptomer på stress, der let kan overses. Et barn, der ikke opfører sig ordentligt i skolen, kan lide under fysiske stressfaktorer som lysstofrør eller kradsende mærker i tøjet; et barn, der har hysteriske anfald under fester, reagerer måske på social stress over at være sammen med mange mennesker. At lære at udse og udpege forskellige former for stress giver et godt udgangspunkt for at hjælpe børn til at opnå en tilstand af rolig, opmærksom deltagelse – den tilstand, der gør os produktive på arbejdet.

Du kan lære at genkende og håndtere dine egne skjulte stressfaktorer ved at være opmærksom på de små ting, der tilsammen dræner dig for energi og gør dig mindre effektiv. Da jeg først opdagede, hvor meget jeg kunne dæmpe mit barns stress ved at købe sømløse bukser og sokker, opdagede jeg, hvor ofte jeg bliver distraheret eller irritabel i løbet af min arbejdsdag, fordi jeg har en snæver jakke på eller sidder på en ukomfortabel stol. At tage andet tøj på og være kræsen i forhold til, hvor jeg sidder og arbejder, frigiver min energi og øger min koncentration, så jeg er mere produktiv.

Det kræver lidt detektivarbejde at afdække de stressfaktorer, som vi tager for givet, men en enkel vane med at mærke efter kan hjælpe. Reager på de gange, du falder sammen i skuldrene eller rynker dine bryn, og læg mærke til, hvad der udløste den reaktion: Er det en bestemt type social interaktion? Lysstofrøret i arbejdspladsens mødelokale? En bestemt arbejdsopgave, der fremprovokerer nervøsitet? 

Jo mere præcist du udpeger de følelsesmæssige, kognitive eller fysiske faktorer, der slår dig ud, jo bedre kan du tilpasse dit arbejdsmiljø og dine aktiviteter til at få det bedste frem i dig – eller i det mindste forudse og håndtere dine reaktioner.

Bragt i Wall Street Journal 27. oktober 2019. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu