Bonusregn i Wall Street

De mange anklager om grådighed preller tilsyneladende fuldstændig af på den finansielle elite i Wall Street, New York. De udskældte bonusser regner  i hvert fald ned over investeringsbankernes topfolk som aldrig før.

Faktisk steg de samlede bonusudbetalinger i 2009 mere end 17 pct. i forhold til året før. I alt blev der i 2009 udbetalt bonusser for 20, 3 milliarder dollar, svarende til mere end 111 milliarder kroner. Det viser beregninger fra New Yorks skattekontor, der kom frem i sidste uge.

De massive bonusser er en bitter pille at sluge for de mange amerikanere, der stadig kæmper med arbejdsløshed og dårlig økonomi på grund af krisen.

For præsident Barack Obama, der ved flere lejligheder har kaldt bonusserne for skamfulde og topmålet af uansvarlighed, er de allerede et politisk problem. Og hvis det går, som det plejer, vil de opmuntre til endnu en omgang kortsigtede investeringer med store tab og økonomisk turbulens til følge.

Men bonusordninger behøver ikke nødvendigvis at få grådigheden til at stige og lede bankernes investeringsafdelinger ud i risikable eksperimenter.

En række hollandske virksomheder arbejder i øjeblikket med at udvikle andre, mere socialt ansvarlige kriterier for deres bonusordninger. 

Akzo Nobel, der bl.a. producerer maling, vil kun tildele lederne fuld bonus, hvis virksomheden ligger i top 3 på det såkaldte sustainability index.  Og DSM, der producerer kemikalier og fødevareingredienser, vil betinge bonusserne af, at virksomheden opnår markante CO2-reduktioner, mens den hollandske postvirksomhed TNT vil inkludere mål som kunde- og medarbejdertilfredshed i sin bonusudmåling.

Nogle investorer er skeptiske over for de nye initiativer og fastholder, at finansiel performance er og bliver den bedste målestok at basere bonusserne på.

Men de hollandske ansatser til mere bæredygtige bonusordninger er alt andet lige en sødere pille at sluge for de mange befolkninger, der er tilskuere til bounusregnen, mens de selv kæmper med den dårlige økonomi.

Måske burde de amerikanske investeringsbanker lade sig inspirere. Ellers risikerer de at politikerne griber ind med markante reguleringstiltag.