Borgerlige meningsdannere priser Fogh:
Han er ikke socialdemokrat . . . . . . men offentlig jobfest er et svigt
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fortjener ros for sin indsats for det borgerlig-liberale Danmark. Det vurderer et panel af ti fremtrædende borgerlige samfundsdebattører, som Ugebrevet har sammensat. De afliver myten om, at Fogh skulle være en forklædt socialdemokrat. Debattørerne, der bl. a. tæller Jyllands-Postens chefredaktør,
Landbrugsrådets præsident og den tidligere forsvarschef, giver statsministeren positive
skudsmål for 19 ud af 20 initiativer, som VK-regeringen har gennemført i de sidste tre år.
Kun ansættelsen af 14. 000 flere i den offentlige sektor får decideret dumpekarakter. Professor Ditlev Tamm, en af paneldeltagerne, ser de fine karakterer som udtryk for stor tillid til statsministeren:“Jeg er ikke i tvivl om, at det går i den rigtige retning. ”