Borgmestre kræver fiber til folket

Kommuner og regioner kræver nu, at staten påtager sig ansvaret for at sikre hurtigt og stabilt bredbånd til alle danskere. Langsomt internet blokerer for, at regeringens egne målsætninger om digital velfærd kan føres ud i livet. Samtidig bliver det stadig mere afgørende for vækst og jobskabelse, at virksomhederne, ikke mindst i yderområderne, har adgang til lynhurtige internetforbindelser. Et 14 år gammelt forlig overlader udbygningen at den digitale infrastruktur til markedets operatører. Borgmestre og regionsrådsformænd frygter, at yderområderne lades i stikken, og opfordrer regeringen til at sætte handling bag de digitale målsætninger .

Jens Reiermann

Landets 98 borgmestre kræver nu, at staten påtager sig ansvaret for at sikre hurtigt og stabilt bredbånd til alle danskere. Kommunernes interesseorganisation KL efterlyser et opgør med teleforliget fra 1999, der overlod den digitale infrastruktur til markedets operatører.

Adgangen til hurtigt og stabilt bredbånd er i stigende grad en forudsætning for virksomhedernes vækst og jobskabelse – ikke mindst i yderområderne. Og det er også en forudsætning for, at kommuner og regioner kan leve op til regeringens målsætninger om digital velfærd, herunder udbredelsen af såkaldt telemedicin, hvor videoopkoblinger tillader, at patienter bliver behandlet i eget hjem og sparer sundhedsvæsenet for dyre hospitalsindlæggelser. 

Danskernes bredbånd

Regeringens målsætning er, at alle danskere i 2020 skal kunne modtage (downloade) data med en hastighed på 100 Mbit/s og sende (uploade) med 30 Mbit/s.

Erhvervsstyrelsens seneste kortlægning viser, at der er lang vej til de ambitiøse mål. 

Det er særligt upload-hastigheden, det kniber med. I gennemsnit kan danskerne, ifølge teleselskaberne, uploade 1,8 Mbit/s. Men i praksis er hastigheden ofte under det halve. 

Samtidig dækker gennemsnittet over meget store forskelle. Danskere på det lille digitale A-hold med adgang til fibernettets hurtige bredbånd kan uploade med ca. 35 Mbit/s, mens B-holdet, der er koblet op på internettet via telefonnettets gamle kobberledninger, i gennemsnit kan uploade med mellem 1,5 og 1,9 Mbit/s.

Kobbernettet tilbyder danskerne stadig hurtigere download, mens upload halter bagefter. Samtidig afhænger den tilbudte hastighed af, hvor langt man bor fra en af teleselskabernes centraler eller knudepunkter. Jo længere man bor fra en central, des langsommere forbindelse. Det er særligt et problem i landområder, men gælder også i byer som f.eks. Aalborg eller i Københavns nordvestlige omegn. 

De fleste regner med, at kobbernettet kan tilbyde stadig hurtigere internet, men kun de færreste tror på, at kobbernettet er fremtidens løsning, fordi det ikke giver mulighed for at uploade med tilstrækkelige hastigheder.

Udbygningen af det mobile bredbånd tilbyder også stadig hurtigere adgang til internettet, men i modsætning til de faste forbindelser er der tale om en såkaldt ”delt” forbindelse. Jo flere der kobler sig op fra det samme punkt, des langsommere forbindelse får de hver især. 

Samtidig er det mobile bredbånd ikke så stabilt som de faste forbindelser over kobber og fiber. Også kabel-tv tilbyder adgang til internettet, men her er der ligeledes tale om delte forbindelser.

”Fibernettet er fremtidens løsning, fordi høje hastigheder på kobbernettet afhænger af afstanden til centralen. Det mobile net er et godt supplement, men det er et delt medie, og derfor afhænger kvaliteten af, hvor mange der bruger deres adgang samtidig,” siger Michael Jensen, lektor ved Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.

“Hvis borgere for eksempel skal have konsultationer med lægen over internettet, og hvis de skal have mulighed for effektiv behandling hjemmefra med støtte i videokonsultationer med eksperter, så skal der være adgang til hurtigt bredbånd. Og det er der ikke i dag. Det er ikke kun et problem på landet, men også i byerne,” siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Kommuner bakkes op af flere regionsrådsformænd, og formanden for Danske Regioner efterlyser fibernet til hele landet.

”Vi kan ikke leve op til politikken på sygehusområdet og sende borgerne hurtigere hjem fra sygehusene, hvis ikke de har adgang til hurtigt bredbånd og vi kan tilbyde dem videokonsultationer hjemme hos dem selv,” siger Bent Hansen, der er formand for Region Midtjylland.  Han sendte for nylig – sammen med borgmesteren i Ringkøbing-Skjern kommune - et brev til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, hvor han fastslår, at ”målet må være fiber til alle danskere. Ikke 99 procent. Men 100  procent. Andre lande er i gang, og kobber er en udsigtsløs teknologi.”

Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og de øvrige borgmestre tvivler på, at kommunerne og regionerne kan gennemføre strategien om at udvikle den digitale velfærd, der blev fremlagt for bare 14 dage siden. En strategi, der skal bidrage afgørende til at effektivisere den offentlige sektor og samlet spare 12 milliarder kr. frem mod 2020.

En af landets førende forskere i digital infrastruktur, lektor Michael Jensen fra Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet, siger:

”Telemedicin spænder vidt, men lige så snart vi taler om videokonsultationer over nettet, skal man både kunne modtage og sende video over nettet. Derfor er særligt det langsomme upload et problem for mange.”

Han peger på, at kun et fibernet vil kunne tillade hurtigt og stabilt upload alle steder i Danmark. Se også tekstboks.

Fra teleforlig til bredbåndsforlig

Et blik på Erhvervsstyrelsens årlige kortlægning af danskernes bredbåndsadgang afslører store forskelle mellem et lille A-hold og et langt større B-hold, der omfatter de fleste landområder, men også strækker sig ind i de store byområder. Her er afstanden til 2020-målene, som regeringen fremlagde i marts, endda meget stor. Se figur 1.

Borgmestre og regionsformænd tror ikke på, at disse forskelle vil forsvinde i løbet af de kommende år.

”Man lader markedet styre, hvor fibernettet graves ned. Men vi tror ikke på, at markedet kommer til at løse vores behov. Det er for dyrt at tilbyde alle adgang til hurtigt bredbånd, og derfor hægtes tyndt befolkede områder af udviklingen. Også i byerne bruger man stadig telefonnettets gamle kobberlinjer i stedet for fiber,” siger Jacob Bundsgaard.

På vegne af sine borgmesterkollegaer opfordrer han regeringen til at droppe det nu 14 år gamle teleforlig fra 1999.

”Folketinget og regeringen har et ansvar for, at alle danskere har lige adgang til hurtigt bredbånd,” siger han.

Forliget fra 1999 understreger, at udbygningen af bredbånd skal ske på markedsvilkår, og overlader valget af teknologisk løsning til teleselskaber og andre operatører. Det er en tilgang med meget store indbyggede svagheder.

”Markedet kommer aldrig til at give alle danskere lige adgang til hurtigt bredbånd. Der er ganske enkelt ikke en business-case, som kan få selskaberne til at foretage de nødvendige investeringer over hele landet. Så havde de allerede gjort det,” siger Michael Jensen.

Bredbåndsadgang deler Danmark" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/50792-jre_fig02_web-skaber-vaekst-i-sma-virksomheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/be97e-jre_fig02_web-skaber-vaekst-i-sma-virksomheder.png | Forstør   Luk

Aktiv brug af hurtigt bredbånd skaber mere vækst i små og mellemstore virksomheder.

Kilde: The Boston Consulting Group: The 4,2 Trillion Opportunity, 2012. 

”For at bruge moderne malkemaskiner effektivt, skal landmanden være koblet op på et hurtigt og stabilt internet, så man løbende kan overvåge driften og gribe ind, hvis der opstår et problem. Det kan ligefrem være en betingelse for køb af malkesystemerne, at leverandøren – der f.eks. kan sidde i udlandet – kan yde effektiv online-support via internettet,” siger erhvervspolitisk chef Jannik Bay, fra Landbrug og Fødevarer.

Opkoblingen til internettet indgår efterhånden som element i de generelle rammebetingelser, der skal gøre det muligt at drive et moderne landbrug. Manglende adgang til effektiv opkobling påvirker konkurrencesituationen, fordi rammevilkårene bliver ringere nogle steder i landet end andre. 

Samtidig stiller regering og Folketing stadig flere krav til landmændene om at foretage digitale indberetninger.

”Regeringen har besluttet, at alle indberetninger skal foregå digitalt. Det kræver naturligvis, at den digitale infrastruktur er til stede. En række indberetninger til f.eks. Fødevareministeriet kræver allerede i dag som minimum adgang til at uploade data med en hastighed på 4-5 megabit i sekundet,” siger Jannik Bay.

Kommunernes kamp

I dag har kommunerne kun meget få muligheder, når markedets operatører har opgivet. Ringkøbing-Skjern Kommune erkendte i efteråret 2012 sit behov for hurtigt bredbånd til institutioner, borgere og virksomheder. 

To operatører gav tilbud om at etablere fibernet til institutioner og videre ud til 80 pct. af alle borgere og virksomheder. Men selv det laveste bud fra Energi Midt lå med sine 62 millioner kr. over kommunens økonomiske formåen. 

I Region Nordjylland er de 11 kommuner gået sammen om et udbud, der skal skaffe hurtigt bredbånd til de i alt 3.500 hjemmearbejdspladser og mellem de kommunale institutioner i området. 

Udbuddet er endnu ikke formuleret, men efter Mandag Morgens oplysninger vil kommunerne kræve en upload-hastighed på 40 Mbit/s for at dække behovene. Det er noget højere end regeringens 2020-målsætning om 30 Mbit/s.

Ved at lægge sig fast på de 40 Mbit/s indikerer kommunerne, at det skal være en fiberbaseret løsning. Telefonnettets kobberledninger giver i gennemsnit danskerne adgang til en upload-hastighed på 1,8 Mbit/s.

I modsætning til Ringkøbing-Skjern beder de 11 nordjyske kommuner ikke om tilbud på fiber helt ud til borgere og institutioner. Men håbet er, at udbuddet kan blive første skridt i en udbygning af fibernettet til alle borgere og virksomheder i regionen. Region Nords Vækstforum støtter de 11 kommuners udbud økonomisk.

”Vores handlemuligheder er meget begrænsede, fordi regering og Folketing har besluttet, at etableringen af bredbånd i Danmark skal være markedsbaseret. Det er ikke den klogeste beslutning. Hvis ikke selskaberne ser en forretning i det, så handler de ikke,” siger Ulla Astman, formand for Region Nord.

Når markedet ikke leverer hurtigt bredbånd til alle, er der for hende ingen tvivl om, at det offentlige må træde til. ”Vi er nødt til at tænke bredbånd som en fælles opgave, når vi taler om fiber til alle danskere. Gør vi ikke det, kommer alle ikke med.”

Regionernes prioritering

I takt med at regering og Folketing presser på for udviklingen af den digitale velfærd, stiller flere og flere aktører nu spørgsmålstegn ved den eksisterende digitale infrastruktur.

”Vi har geografiske lokaliteter, hvor der ikke engang er forbindelse til det mobile bredbånd. Nu skal vi løse flere og flere opgaver inden for telemedicin, og vi kan ikke tåle, hvis en eneste borger ikke kan komme i forbindelse med kommunen. Det er en helt uholdbar situation. Når der stilles krav om, at borgerne skal kunne betjenes digitalt, så kan vi ikke vente på, at markedet engang om mange år kan løse det. Det offentlige må gå foran,” siger formand for Region Sjælland Steen Bach Nielsen.

Ligesom sine kollegaer mener han, at fibernettets hurtige bredbånd ”er en del af infrastrukturen i Danmark”.

”Der er meget klogskab i at forberede os alle sammen på en fremtid som borger i et digitalt samfund. Derfor må vi også træde op på scenen og sige, at der er brug for, at alle borgere kan få adgang til hurtigt og stabilt bredbånd, så de kan fungere optimalt i det digitale samfund. Det nytter ikke, at der er nogen i kanterne, der ikke er med,” siger han.

I Region Syddanmark har regionrådsformand Carl Holst længe gjort sig til talsmand for, at teleforliget erstattes med et bredbåndsforlig. Regionen forbereder nu et samlet udspil om den digitale infrastruktur.

Australien dropper markedsbaseret bredbånd

Det er ikke kun Danmark, der har måttet sande, at operatørerne på markedet først og fremmest udbygger nettet, hvor det kan betale sig, med det resultat, at der på nationalt plan er meget store forskelle i borgeres og virksomheders adgang til hurtigt bredbånd.

”De private operatører investerede kun, hvor det kunne betale sig,” fortæller Steve Elliot, professor ved Sydney Business School og medlem af den australske regerings Digital Economy Ministerial Taskforce. ”Hvis Australien var fortsat på den måde, ville det på sigt give en opdeling, hvor kun byområderne fik adgang til hurtigt internet. Det blev opfattet som noget nær en katastrofe for Australien.” 

Han påpeger, at investeringerne i den digitale infrastruktur først betaler sig tilbage længe efter private virksomheders normale tidshorisont.

”Vi sammenligner investeringerne i den digitale infrastruktur med de tilsvarende investeringer i telegrafen, der for 150 år siden bandt Australien sammen. Vi opfatter fibernettet som fremtidens infrastruktur, der er helt nødvendig, hvis innovation ikke kun skal ske i de store bysamfund,” siger Elliot.

[graph title="Afstand tapper kraft ud af traditionelt bredbånd" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ec7ad-jre_fig03_afstand-tapper-kraft-ud-af-traditionelt-bredband.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f5456-jre_fig03_afstand-tapper-kraft-ud-af-traditionelt-bredband.png" text="Overførselshastigheden i de eksisterende kobberkabler falder, jo længere man bor fra teleselskabernes knudepunkter."]Kilde: Jensen og Guiteres: Upper Bound Performance Estimation for Copper Based Broadband Access, 2012. [/graph]

Flere modeller i spil

Det 14 år gamle teleforlig fra 1999 stiller ikke krav til teleselskaber og andre operatører om at tilbyde alle danskere adgang til hurtigt bredbånd. Selv om mere og mere kommunikation digitaliseres, er der kun krav om, at alle danskere skal kunne modtage og sende post til samme pris, uanset hvor i landet de bor.

For de 98 borgmestre og de fem formænd for regionerne er det afgørende, at et nyt tele- eller bredbåndsforlig slår fast, at alle danskere har lige adgang til hurtigt bredbånd, mens de er mindre interesserede i, hvordan opgaven konkret skal løses.

Jacob Bundsgaard peger på, at en model kunne være at støtte de borgere og virksomheder, der ønsker adgang til fibernettet. En anden kunne være at stille krav til de private operatører. En tredje mulighed kunne være at bemyndige kommunerne til at udbygge bredbåndet med økonomisk støtte fra staten – en model, Sverige har anvendt med succes.

”Det vigtigste er, at vi finder en model, der ikke belønner teleselskaber for at vente med deres investeringer, til det offentlige kommer med pengene,” siger Bundsgaard.

Fra forskerside lyder anbefalingen således:

”Folketinget burde skrive målene fra regeringens 2020-vision ind i et nyt bredbåndsforlig og fastslå, at alle skal have lige adgang. Når målene er på plads, kan man udvikle de nødvendige midler til at realisere dem,” siger Michael Jensen fra Aalborg Universitet.

Samtidig opfordrer han Folketinget til at forpligte sig til at revidere lovgivningen hvert fjerde eller femte år, så det ikke igen bliver et 14 år gammelt forlig, der regulerer rammerne for den digitale udvikling.

”Den digitale udvikling går meget hurtigt, og det giver derfor god mening at forpligte sig til løbende at revidere lovgivningen på området,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu