Bred opbakning til nyt nationalt kompromis om EU

Det relativt beskedne ja til Amsterdam-traktaten har startet en helt ny debat om dansk Europa-politik. Toneangivende politikere fra SF til de Konservative foreslår i Ugebrevet Mandag Morgen, at der skabes et nyt “nationalt kompromis”, hvor et bredt flertal i Folketinget lægger linjerne for de næste års EU-politik. Aftalen skal gå på tværs af fronterne fra folkeafstemningen og igen give SF indflydelse på Europa-politikken. “En politisk aftale om hovedlinjerne i Europa-politikken må blandt andet indeholde, at man ikke rører EU-forbeholdene inden for en nærmere afgrænset årrække, så ingen frygter, at de bliver snydt,” siger den konservative Per Stig Møller. Andre elementer i et nyt EU-kompromis er demokratisering af den danske EU-beslutningsproces, en ny Østeuropa-strategi og øget demokratisk kontrol med Schengen-samarbejdet. Den socialdemokratiske formand for Folketingets Europaudvalg, Jacob Buksti, vil med den nye proces bygge bro mellem ja- og nej-siden, mens udenrigsminister Niels Helveg Petersen er åben uden at være begejstret. Samtidig overvejer partierne, hvordan fremtidens EU-slag udkæmpes mere konstruktivt end opgøret om Amsterdam-traktaten. Lone Dybkjær, Per Stig Møller og SFs Christine Antorini vil bryde med traditionen om, at EU-traktater i Danmark nærmest for princippets skyld godkendes ved folkeafstemning. Til gengæld overvejer flere politikere vejledende folkeafstemninger om linjen i EU. I en leder opfordrer Ugebrevet til at udvikle nye modeller, så fremtidens EU-opgør handler om de politiske linjer - ikke om juridiske spidsfindigheder.