Nu skal vi til det igen: drøfte, hvorfor Danmark ikke skaber vækst og vækstvirksomheder, og atter forsøge at finde løsningen på, hvad der må betegnes som en vækstfælde. Realiteten er, at trods mange og lange debatter, kommissionsrapporter, reformer m.v. rykker vi os ikke. Vi mangler gennembruddet! Måske har vi det som manden, der har tabt sin nøgle til gadedøren og leder der, hvor lyset er, men ikke hvor nøglen blev tabt. Med andre ord: Måske skal vi søge bredere for at finde de rigtige svar. Måske er problemet med manglende vækst for alvorlig en sag til udelukkende at overlade det til økonomer og politikere at finde løsningerne.

Inden regeringen låser sig fast på en 2025-plan, er det i hvert fald vigtigt, at vi forholder os til, hvilken vækst vi ønsker, f.eks. hvor bæredygtig den skal være, og hvem og hvad der skal skabe væksten. Det er baggrunden for, at Mandag Morgen de kommende uger vil sætte skarpt fokus på væksten og inviterer en bred kreds af samfundets nøglepersoner til at bidrage med deres svar i en spørgeskemaundersøgelse. Vi prøver med andre ord at lave en form for bottom-up-”kommissionsrapport” for at afdække holdninger og ideer i et bredere vækstlag. Resultaterne vil løbende danne baggrund for analyser, artikler og blogindlæg på vores website www.mm.dk i forventningen om, at vi kan levere nuancerede bud på vækstkrisen og mulighederne for at komme ud af den.

Udgangspunktet er dystert. Som det fremgår af analysen side 10, har Danmark i realiteten tabt ti års vækst, og udsigterne for det næste tiår tegner heller ikke lyse. Det vil sige, at Danmark risikerer at sidde fast i en vækstfælde igennem to årtier. En af de økonomer, der har bidraget til diagnosen, mener, vi skal helt tilbage til 1820 for at finde et årti med lavere vækst. Det berettiger til en konklusion om en historisk lavvækst. Ud fra et velstandsperspektiv konfronteres vi med en økonomisk eksistentiel udfordring, forstået således, at hvis ikke vi knækker kurven og kommer ud af fælden, vil Danmark i 2025 ikke længere kunne tælles blandt verdens mest velstående og dermed veludviklede lande.

Det er risikoen. Spørgsmålet er: Hvad er muligheden? Det er her, der skal nytænkes. I dette nummer af Ugebrevet uddybes nogle af problemstillingerne, f.eks. hvorfor vi har svært ved at få virksomheder til at vokse. Erhvervs- og vækstministeren har en meget ambitiøs plan om at skabe 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte på fire år. Fint med store ambitioner. Vi sværger selv til dem. Men hvis de skal nås, skal der tages ekstraordinære og nytænkende midler, vi ikke har set før, i anvendelse. Et gennemgående tema i flere af analyserne er således det danske mindset. Har vi den nødvendige vækstappetit. Er de nye iværksættere ”sultne” nok, eller føler de sig mætte, når der holder en Mercedes i garagen, som nogle antyder. Så hvordan ændrer vi et mindset på fire år? Det gør vi næppe, men meget kan ske, hvis tidshorisonten udvides til 10-15 år.

Vi har derfor brug for en vækstplan 2025. Erhvervs- og vækstministeren har bebudet sin plan til efteråret, men til inspiration for det udspil vil vi gerne levere en række konkrete forslag i de kommende uger – ud over hvad der kan uddrages af den undersøgelse, vi søsætter i dag. Det er afgørende, at kriterierne for vækst nytænkes, herunder udvides og samtænkes. At der anlægges et bredt perspektiv på at identificere vækstskaberne.

Hvis vi skruer tiden tilbage til omkring århundredskiftet og ser, hvilke banebrydende teknologiske gennembrud der internationalt er sket i perioden, kan vi hurtigt konstatere, hvordan store forandringer kan slå igennem, ændre en hel verdens adfærd og skabe helt nye markeder. Nu er ingen af gennembruddene født og udviklet i denne del af verden. Det burde også give anledning til eftertanke. Det er en udvikling, der kan forudses at accelerere eksponentielt det kommende tiår, og som vil skabe helt nye typer vækstvirksomheder. Virksomheder, der på få år etablerer tusinder af nye arbejdspladser og omsætter for milliarder. På grund af teknologien kan de udvikles og placeres hvor som helst i verden – forudsat, at der udvikles innovative såkaldte økosystemer. Det vil sige sammenhængende og gensidigt forstærkende videns- og kompetencecentre.

Der burde altså ikke være nogen barriere for, at Danmark kunne ride med på den bølge, hvis vi gør det til en national og tæt koordineret satsning. Et par eksempler. Den 3. juni åbner innovations- og vækstklyngen BOXHUB på havnefronten i København som et samarbejde imellem Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune. Det er ikke bare en stor flot bygning, men skal være rammen om et nationalt og internationalt center for udviklingen af fremtidens bæredygtige bymiljøer. Dette initiativ kunne blive kernen i et avanceret økosystem for fremtidens byudvikling og blive for København og Hovedstadsregionen, hvad kommunikationsteknologien er blevet for Silicon Valley. Blot den kendsgerning, at tre milliarder flere mennesker i verden vil bo i byer inden for de nærmeste årtier, viser, hvor stort markedet er. Med København som en af rollemodellerne burde det være et oplagt vækstkort at spille og satse på.

Et andet potentielt vækstmarked, der råber på løsninger, er opfyldelsen af FN’s 17 mål for en bæredygtig verden. Som regeringens udenrigspolitiske granskningsmand Peter Taksøe-Jensen påpeger i et interview med Mandag Morgen side 24, retter målene sig mod nordiske værdier og løsninger. Mandag Morgen har igennem projektet Global Opportunity Report dokumenteret, hvordan en opfyldelse af målene åbner et antal nye ekspansive markeder, og skal nu for UN Global Compact ”oversætte” verdensmålene til spændende forretningsideer. Mange af dem retter sig direkte mod de styrker, som danske virksomheder har udviklet igennem årene – og som i øvrigt overbevisende er kortlagt i en række af de vækstteams, som den tidligere regering etablerede. At satse på de kreative industrier, som f.eks. design af nye bymiljøer, var i øvrigt et af forslagene. Den fynske robotklynge med succeshistorien Universal Robots er et tredje eksempel.

Læren af det hele er bl.a., at erhvervs- og vækstministerens ”Vækstplan 2025” må og skal rumme mere slagkraftigt skyts end det, der hidtil har fyldt konferencesalene og ønskelisterne fra økonomerne og organisationerne. Der skal nytænkes om fremtidens markeder, om de nye kompetencer, der bliver nødvendige, om de nye forretningsmodeller, som digitaliseringen skaber grobund for, om opskaleringen af Danmarks mange små virksomheder og om de rette vækstmiljøer til dem. Sagen er, at der ikke er en enkel formel, som virker. Det er kombinationen af de rette tiltag, der skaber Danmarks nye vej til vækst.

Vi er her meget enige med Lars Rebien Sørensen i, at uddannelse og en stærk satsning på eliten bliver vigtigere end skattelettelser, jævnfør interviewet side 14. Hermed være også påpeget, at en vækstplan ikke kun skal udarbejdes af økonomer, og konklusionerne bør ikke kun bygge på makroøkonomiske modeller og reformer. Vi skal i vækstplanen fornemme input fra bl.a. designere og kreative industrier og de digitale eksperter og forretningsmæssige nytænkere, der i fremtiden bliver vigtigere at lytte til end netop økonomerne – alene fordi de kommer til at øve større indflydelse på de næste tiår end økonomernes modeller.

Der er altså mange gode grunde til, at Mandag Morgen har valgt at sætte fokus på væksten netop nu og dermed levere vores input til en ny national vækstplan. Første kapitel i den satsning bringes i dette nummer, der af samme grund udelukkende fokuserer på, hvad der netop nu kan opfattes som den største nationale udfordring.

Den satsning er blot en forsmag på den linje, Mandag Morgen vil forfølge i fremtiden, nemlig at formidle løsninger på aktuelle og presserende udfordringer i såvel i privat som offentlig sektor. Og det vil vi gøre i tæt dialog og interaktion med læserne af Ugebrevet og vores brugere af mm.dk.

Det Mandag Morgen, du nu holder i hånden, udtrykker også en ny måde at formidle analyser på. Ugebrevet er en integreret del af en vidensplatform, der sikrer dig dyb og aktuel indsigt i de enkelte temaer, og som gør dig i stand til at læse mindre og forstå mere. For bedre at opfylde den målsætning lancerer vi i dag et nyt website, der gør det hurtigere og nemmere at orientere sig i en vidensbank fyldt med baggrundsinformationer, artikler og rapporter og en hel ny sektion kaldet MMdata. Desuden vil vi dagligt opdatere på sitet om nye vigtige begivenheder, rapporter og tendenser – overskueligt og dokumentarisk.

Mandag Morgen er udformet til de mennesker, der har mest brug for at være velorienteret, men har mindst tid til at blive det. Med dette nummer vil vi gerne byde dig velkommen til en nyt Ugebrev og til et år, hvor vi vil tilbyde dig bedre muligheder for at navigere i et samfund og i en verden, hvor såvel risici som muligheder er større end nogensinde. Vi satser på mulighederne og vil de kommende uger forsøge at finde vejen ud af vækstfælden.