Briterne har succes med sociale obligationer

Sociale obligationer skaffer private penge til sociale formål, hvis der er klarhed over effekt og resultat. De første britiske erfaringer er positive.

Jens Reiermann

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

Fonde og pensionsselskaber står ved udgangen af 2017 klar til at skyde millioner af kroner ind i nye og innovative sociale indsatser, mens flere og flere virksomheder ønsker at påtage sig et socialt ansvar.

Fundamentet er skabt for nye partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor for at styrke forebyggelse, inden regningen svulmer op.

Mandag Morgen beskriver i dette tema de nye muligheder og mulige barrierer, og vi ser nærmere på de internationale erfaringer. 

Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

MM MENER: Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Private investorer står klar med millioner til sociale projekter

Sociale investeringer spreder sig globalt

Briterne har succes med sociale obligationer

Succesfulde sociale investeringer kræver fælles ordbog

EU har milliarder klar til sociale investeringer

Ny fond investerer over 200 mio. i sociale virksomheder

Med penge fra verdens første sociale obligation er det lykkedes at sende løsladte fanger fra fængslet i den engelske by Peterborough i job eller uddannelse og på den måde undgå, at de genoptager deres kriminelle løbebane. Investorerne bag de sociale obligationer, 17 britiske fonde, har således fået deres investering tilbage – med renter.

Der er ingen tvivl, den første sociale obligation har været en succes, både for de borgere, der skulle hjælpes, og for de investorer, der tog chancen og investerede penge i netop de aktiviteter og indsatser, der kunne reducere antallet af tilbagefald.

Da projektet blev indledt i 2010, var det aftalen, at tilbagefaldet skulle reduceres med 7,5 procent. Resultatet var en reduktion på 9 procent, og investorerne fik deres penge tilbage med en forrentning. Se figur 1.

”Det var ikke perfekt, men det var en succes,” siger britiske Toby Eccles, der har udviklet modellen bag sociale obligationer.

Han er i dag direktør i Social Finance, der er en nonprofitorganisation etableret for at udvikle og nytænke den måde, som offentlige myndigheder håndterer sociale problemer på. Se tekstboks under artiklen.

Aktører fintuner indsats med løsladte

Figur 1 | Forstør   Luk

Arbejdet med at reducere løsladtes tilbagefald til kriminalitet og senere fængselsophold begyndte med en indsats på fem områder. Allerede året efter blev indsatsen mere finmasket – for at skabe de nødvendige effekter.

Kilde: Toby Eccles, Social Finance.

Allerede inden den endelige evaluering har projektet inspireret aktører over hele verden. I dag har investorer med sociale obligationer finansieret 89 forskellige projekter verden over.

Det er først og fremmest sket i den engelsktalende del af verden med Storbritannien og USA som de helt store aktører. I Skandinavien er Finland pioneren og har gang i to projekter finansieret med sociale obligationer, mens endnu tre er på vej. Derudover er et sjette under forberedelse.

Meget tyder derfor på, at projekter med sociale obligationer kan være et nyt redskab til at hjælpe de relevante borgere. Projekterne bygger samtidig på et samarbejde, der forener ressourcer og kompetencer fra to forskellige og ofte umage verdener, finansverdenen og den sociale verden. 

Når man spørger Toby Eccles, hvad der er det vigtigste formål med sociale obligationer, svarer han, at det er at have fokus på effekt og resultater i den sociale indsats. Og det er det, der ifølge ham har manglet.

”For os har det været helt afgørende at flytte fokus fra brugen af økonomiske ressourcer eller overvågning af processer i det sociale arbejde til et helt overskyggende fokus på den effekt, man ønsker. Vi vil ikke stilles til ansvar for, hvordan vi bruger pengene, men kun for, om vi opnår det aftalte resultat,” siger Toby Eccles.

Forhutlede og småkriminelle briter

Projektet i Peterborough, en by i det østlige England på størrelse med Odense, rettede sig mod kriminelle med ganske korte fængselsdomme, typisk efter forskellige former for røveri.

Et eksempel er tyverier fra parkerede biler. Den typiske indsatte i denne gruppe havde før projektet været fængslet ikke mindre end 7 gange for i gennemsnit 43 kriminelle forhold. Trist nok endte 63 procent af dem i fængsel igen mindre end et år efter løsladelsen.

Der var således tale om en ond cirkel, hvor fængselsopholdet tydeligvis ikke afskrækkede flertallet fra igen at begå kriminalitet.

”Det må da have en værdi, at færre indsatte ender i fængslet igen, efter de er løsladt. Det betyder, at de begår mindre kriminalitet, der bliver færre ofre og så sparer kriminalforsorgen, politiet og domstolene penge,” siger Toby Eccles.

Med det udgangspunkt udtænkte Social Finance et projekt sammen med kriminalforsorgen i Storbritannien, der omfattede 1.000 indsatte i fængslet i Peterborough.

”Vi aftalte, at vi kun blev målt på, om vi kunne reducere tilbagefaldet. Gjorde vi det, fik vi tilbagebetalt vores investering med en forrentning. Mislykkedes vi, havde vi tabt vores penge. Undervejs blev der ikke stillet krav til, hvordan vi skulle udføre arbejdet,” siger han.

Med den aftale fik Toby Eccles det, som han ville have det.

Hvor en lang række offentlige projekter på det sociale område først og fremmest stiller medarbejderne til ansvar for, hvordan de bruger penge og ressourcer, kan Toby Eccles og Social Finance med denne aftale i hånden også fokusere på, om de når det ønskede resultat, som i dette tilfælde var en reduktion i tilbagefaldet på 7,5 procent.

Datadrevet samarbejde på tværs

Helt lige som i Danmark er der i Storbritannien en udstrakt arbejdsdeling i det sociale arbejde. Forskellige medarbejdere har hver deres ekspertise inden for emner som jobsøgning, uddannelse, misbrug eller boligforhold. De kan derudover være organiseret i hver deres del af den kommunale forvaltning, eller som i eksemplet fra Peterborough arbejde i kommunen eller i kriminalforsorgen.

Den udstrakte arbejdsdeling kan også i Storbritannien betyde, at der er mindre fokus på en borgers samlede behov og mere fokus på de enkelte delområder, hvor eksperterne hver for sig kan sætte ind.

Lige netop det forsøgte projektet i Peterborough at gøre op med ved at samle aktører med forskellige specialer i en koordineret indsats.

”Vi mødte allerede de indsatte i fængslet, tog imod dem, da de kom ud, og fulgte dem i den første tid efter løsladelsen. Vi havde hele tiden fokus på det enkelte menneskes behov,” siger han.

Konsekvensen var, at arbejdet med hver enkelt løsladt borger kunne rettes til, så det gav den største effekt for lige netop ham eller i sjældne tilfælde hende.

Der lå altså ikke en fast manual på bordet foran de medarbejdere, der var beskæftiget med projektet. Medarbejderne i front var heller ikke bastet og bundet af de procedurekrav, der ofte præger arbejdet i offentlige enheder.

”En af de allervigtigste erfaringer fra vores arbejde er, at der skal være stor fleksibilitet i den måde, man arbejder på. Da vi gik i gang, havde vi primært fokus på fem indsatsområder, men efter godt et år måtte vi revidere og udbygge vores indsats, så vi derefter arbejdede med 11 indsatsområder. Ved at fokusere på effekter og resultater har vi ændret vores arbejdsmåde ret meget undervejs,” siger Toby Eccles. Se figur 2.

Første sociale obligation en succes

Figur 2 | Forstør   Luk

Investorer bag den første sociale obligation reducerer kriminelles tilbagefald mere end aftalt og får investering samt forrentning retur.

Kilde: Social Finance

Det var derfor helt afgørende, at medarbejderne i front hele tiden indsamlede data for, hvad de gjorde, og om det havde den ønskede effekt.

For Eccles er netop dataindsamling og ikke mindst brugen af data til at forbedre den leverede service hele projektets administrative krumtap. Han er, siger han selv, meget optaget af, hvordan data kan skabe værdi, ikke som overvågning, men som et redskab til at skabe det, han kalder en kreativ og lærende kultur.

”Vi har været med til at skabe en ny kultur blandt medarbejderne, hvor de ikke bliver målt på, om de følger bestemte regler, men på, om de skaber en effekt for de borgere, de skal hjælpe. Det har været med til at skabe en helt utrolig arbejdsglæde hos frontmedarbejderne. Det er en af de ting, jeg selv er gladest for,” siger han. 

Læren fra Peterborough

Hvis sociale indsatser skal lykkes, er det for Toby Eccles helt afgørende, at der er fokus på den enkelte borger, og at der er fleksibilitet i de løsninger, han eller hun tilbydes.

Fokus på borgeren og fleksibilitet er da også to af de i alt seks læringspunkter, som Toby Eccles fremhæver fra de fem års projektarbejde i Peterborough. Se figur 3.

Men hvor der skal være fleksibilitet over for borgerne, må der være stringens på de indre linjer.

”I alt for mange projekter har man ikke defineret, hvad man vil opnå, og hvad der skal måles på. Vi skal være helt og fuldstændig klar på, hvad der er kriteriet for succes, og sådan er det alt for ofte ikke i den offentlige sektor. Det er ikke nok med gode hensigter og bevillinger, hvis ikke man har viljen til med stringens at definere, hvad man vil måles på – og så gøre det,” siger han.

Sociale obligationer tilfører social indsats nye perspektiver

Figur 3 | Forstør   Luk

Sociale obligationer fører til nyorientering af social indsats på seks områder.

Kilde: Toby Eccles, Social Finance.

Det er lige her, at Toby Eccles fortid som investeringsrådgiver træder mest tydeligt frem. For i finansverdenen arbejder man med en nærmest ekstrem disciplin for at opnå de ønskede og på forhånd definerede resultater af en investering. Den tilgang vil Toby Eccles overføre til det sociale område.

Han taler også om at flytte indsatsen ’upstream’, dvs. tættere på borgeren hvorfra problemet udspringer, og bruger også her et begreb fra finansverdenen. Selv oversætter han den indsats med betegnelsen ’forebyggelse’.

”Det offentlige fungerer alt for ofte som en brandslukker, der går i aktion, når skaden er sket. Men der er meget mere perspektiv i at sætte ind, før skaden sker, og rykke indsatserne frem, så de går i gang tidligere i en borgers udviklingsforløb,” siger han.

I Peterborough handlede det om at give borgerne bedre muligheder for at opbygge et liv, så han eller hun ikke igen begik kriminalitet. Her bestod brandslukningen af et fængselsophold og forebyggelsen i f.eks. samtaler, jobtræning, hjælp til at komme ud af et misbrug eller til at finde en bolig.

Toby Eccles håber, at erfaringerne fra Peterborough kan lægge kim til en offentlig sektor med fokus på effekt og resultater fremfor ressourceforbrug og processer. For ham at se begynder den omstilling med en ny form for udbud. I virkeligheden udbød den britiske kriminalforsorg i eksemplet fra Peterborough et problem, der skulle løses, og ikke en nærmere bestemt opgave.

”Jeg håber, at det offentlige vil blive bedre til at udbyde de problemer, der skal løses, og ikke de funktioner, som skal udføres. Hvis de udbyder problemer, lægger de op til innovation og fornyelse. Men hvis de udbyder funktioner, lægger de op til en gentagelse af den måde, man udfører tingene på i dag. Og det er ikke godt nok,” siger han.

En usædvanlig karriere

Når Toby Eccles, direktør for det britiske Social Finance, siger, at han vil forene ressourcer og kompetencer fra finansverdenen med den sociale verdens behov, trækker han på sine egne personlige erfaringer.

UBS Warburg 1994-1998: Efter sin bachelor i matematik på Oxford University fik han job i den britiske del af investeringsbanken UBS, hvor han arbejdede med fusioner og overtagelse af virksomheder. Det var her, han indefra tilegnede sig den finansielle verdens fokus på effekt og resultater, og ikke mindst, hvad der skal til for at opnå de ønskede resultater.

DataConnection 1998-2002: Toby Eccles siger selv, at han er dybt optaget af data. I årene omkring dot.com-boblens krak arbejdede han med netop data.

ARK, Absolute Return for Kids 2003-2005: Projektleder i en international, velgørende organisation, der bl.a. driver skoler i Storbritannien.

Commission on Unclaimed Assets 2005-2007: Den britiske regering under premierminister Tony Blair nedsatte i 2005 en kommission for at undersøge, hvordan indestående på såkaldte herreløse konti i britiske banker kunne føres tilbage til indskyderne, eller, hvis det ikke kunne lade sig gøre, finansiere investeringer i sociale formål. I Danmark er parallellen de uafhentede feriepenge, som indgår i Arbejdsmarkedets Feriefond. I Storbritannien indgår penge fra de herreløse konti nu i fonden Big Society Capital, der bl.a. investerer i sociale obligationer.

Social Finance 2007-: Toby Eccles er i 2007 med til at stifte nonprofitorganisationen Social Finance, der arbejder for at forbedre den måde, sociale problemer løses på. Her opfandt han begrebet ”de sociale obligationer”. Social Finance beskæftiger i dag 70 medarbejdere.

Kilder: Independent, LinkedIn og Social Finance.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu