Britisk farvel svækker Europas sikkerhed og økonomi

Europas centrale politiske ledere kæmper for EU’s overlevelse. Derfor vil Storbritannien blive straffet hårdt for at forlade unionen. Andre lande – ikke mindst Danmark – skal afskrækkes fra at følge briterne.
Claus KraghJens Reiermann

Statsminister Lars Løkke Rasmussens ønske om, at de øvrige EU-lande skal tage med fløjlshandsker på det Storbritannien, der i torsdags stemte sig ud af EU, vil ikke gå i opfyldelse.

Tværtimod vil Storbritannien blive mødt med isnende kulde og kontinentaleuropæisk stålsathed, når landet nu skal forhandle sit fremtidige forhold til EU. Allerede i morgen tirsdag vil EU’s centrale ledere fra Tyskland, Frankrig og de europæiske institutioner gøre det klart, at Storbritannien ikke skal forvente nogen positiv særbehandling overhovedet.

Storbritannien traf selv den historiske beslutning at forlade EU. Hvis denne tendens spreder sig, vil selve EU’s eksistens været truet. Derfor skal der nu statueres et eksempel, der gør det klart, at det har endog meget alvorlige konsekvenser for et medlemsland at forlade unionen.

Samtidig vurderer førende økonomer og analytikere, at Storbritannien både i økonomisk og politisk forstand vil blive markant svækket. Udenlandske investeringer i Storbritannien vil falde dramatisk, og det ventes, at tusinder af jobs i den britiske finanssektor vil blive flyttet til andre EU-lande. Storbritanniens førende banker og andre finansielle virksomheder oplevede tocifrede kursfald og beskrives som værende i granatchok.

Storbritannien toppede dansk eksport i 1972

Figur 1 | Forstør   Luk

Storbritannien var den vigtigste handelspartner i 1972. Eksporten gik først og fremmest til lande i nærområdet.

Kilde: Statistisk Årbog 1973

Samlet set ventes Storbritannien at miste mellem 2 og 3 pct. i vækst i de kommende år. Og på den politiske side trues Storbritannien nu af opløsningstendenser, fordi stærke kræfter i Skotland og Nordirland raser over, at de nu vil blive tvunget til at forlade EU, selvom et flertal af deres borgere rent faktisk stemte for at blive i Den Europæiske Union. Dermed vil David Camerons afløser som britisk premierminister blive stærkt udfordret, efter at den skotske nationalistleder Nicola Sturgeon fredag indikerede en ny folkeafstemning blandt skotter om uafhængighed fra England. Det står også klart, at det britiske farvel er et af de hårdeste anslag nogensinde imod den i forvejen skrøbelige sammenhængskraft i EU, der blev grundlagt i 1957.

Selvom Storbritannien fortsat er medlem af NATO, vurderes det britiske farvel ligeledes at svække Europa i sikkerhedspolitisk forstand, fordi det i sig selv svækker det transatlantiske samarbejde, at Storbritannien nu lægger afstand til det EU og det Tyskland, som er USA’s privilegerede samarbejdspartnere i Europa.

Sådan lyder de vigtigste konklusioner i Mandag Morgens analyse af den britiske folkestemning, der fredag sendte chokbølger gennem aktiebørser og valutamarkeder verden over. Cheføkonomerne fra henholdsvis Nordea, Saxo Bank og Dansk Erhverv forudser alle en betydelig politiske usikkerhed i de kommende uger og måneder, hvilket vil dæmpe både forbrug og investeringer.

”Vi ved dybest set ikke, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Derfor vil de voldsomme markedsreaktioner blive efterfulgt af en langvarig fase med politisk usikkerhed. Det dæmper økonomien,” siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, der frygter, at den protektionistiske strømning vil brede sig fra Storbritannien til andre lande i verden.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, anslår, at Storbritannien vil opleve et fald i sit BNP på 2-3 pct. i de kommende år, ligesom befolkningen vil opleve et markant fald i købekraften som konsekvens i de fald i pundets værdi, som afstemningsresultatet udløste, og som ifølge Nordea-cheføkonomen ikke vil blive indhentet foreløbig.

”Nettoresultatet vil være negativt på globalt plan. Frihandel fører til økonomisk vækst. Det modsatte fører til økonomisk tilbagegang. Storbritannien vil blive hårdest ramt, men også i euroområdet vil vi se en svindende tillid til den økonomiske udvikling,” siger han.

Tyskland køber dansk

Figur 2 | Forstør   Luk

Tyskland har overtaget Storbritanniens rolle son den vigtigste handelspartner.

Kilde: Statistikbanken KN8

Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, er enig i, at de økonomiske konsekvenser vil være dramatiske på kort sigt. Men til gengæld mener han, at den britiske exit vil være gavnlig for både den britiske og resten af Europas økonomi på længere sigt.

”Dette bør blive startskuddet til at gennemføre de politisk-økonomiske reformer, som der har været brug for i lang tid. Hvis EU-lederne forstår dette og drager de rette konsekvenser, vil det være gavnligt,” siger han.

Steen Bocian håber, at kollegaen fra Saxo Bank får ret i at tage ’ja-hatten’ på. Men hans vurdering er ikke desto mindre, at den britiske afsked i hvert fald i første omgang skader den frihandelsorienterede fløj i EU.

Den amerikanske risikoanalytiker Ian Bremmer betegner det britiske resultat som en stemme imod hele den britiske politiske establishment. Og denne afstandtagen fra eliten er en tendens, der ifølge Bremmer viser sig over hele verden.

”De politiske ekstremer styrkes. Og det får alle landene til at vende sig indad. De europæiske regeringer vil straffe Storbritannien hårdt i et forsøg på at stoppe spredningen af opløsningstendenserne i EU. Det bliver en giftig proces. Derfor får Storbritannien svært ved at få en god aftale med EU,” siger Bremmer i en kommentar.

Denne analyse deles af Poul Skytte Christoffersen, tidligere Bruxelles-ambassadør i flere omgange.

”Det er en uendeligt kompliceret proces at forhandle en frihandelsaftale med et tredjeland. Det har vi set med den EU-USA-aftale, der har været forhandlet, men som nu falder. Og vi har set det i forhold til Canada. Det bliver meget langvarigt at forhandle en aftale med Storbritannien. Mit gæt er, at briterne i en periode kommer til at stå uden for EU og dét uden at have en egentlig handelsaftale,” sagde Skytte Christoffersen, før resultatet af den britiske afstemning forelå.

Historikere: EU bliver løsere

Mens det britiske farvel vil betyde politisk krise og økonomisk recession på kort og mellemlangt sigt, vil det på længere sigt bidrage til en udvikling, hvor EU-landene får stadig sværere ved at finde fælles løsninger på de mange fælles udfordringer som flygtninge, migration, indre sikkerhed, miljø og klima.

Det mener de to historikere Uffe Østergaard og Michael Bøss.

”Vi kommer til at se en indre regionalisering af EU med mere fokus på regionale samarbejdspartnere. Forskellige dele af EU vil finde sammen i forskellige former for samarbejde, hvilket er i modstrid med hele EU-tanken,” siger lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet, som påpeger, at denne udvikling vil stille helt særlige krav til Danmark, i forhold til hvor i samarbejdet man skal placere sig.

Danmarks placering er i dag så at sige på hegnet mellem EU’s kerne, eurozonen, og så eksempelvis Sverige, der står helt uden for euroen med en selvstændig valuta, hvor Danmark som bekendt har en mangeårig fastkurspolitik over for euroen.

Uffe Østergaard, professor emeritus, mener sågar, at det, vi ser nu, er starten på enden for EU. Ikke således at forstå, at EU helt forsvinder, men derimod således at EU udvikler sig til et løsere samarbejde af nationalstater, og at forestillingen om, at EU med tiden skulle udvikle sig til en statslignende enhed – som USA ifølge Østergaard ønsker sig – vil forsvinde.

”Nationalstaterne har vist sig ikke at være særligt gode til at samarbejde. Og nu vil vi se, at de nationale interesser vil blive helt dominerende. Tyskland har længe båret visionen om det samlede Europa, fordi det var deres vej tilbage til det gode selskab. Men man har svært ved i fremtiden at se den koalition af tyske partier, der vil løfte den opgave, når andre lande ikke vil være med,” siger Østergaard.

Han peger samtidig på, at Storbritanniens farvel til EU også er et farvel til verdens femtestørste økonomi og en betydelig militær magt. Det vil svække EU’s indflydelse på den globale scene.

”Internationalt set ville vi stå svagere. Det har ligget i kortene hele tiden med den økonomiske og befolkningsmæssige vækst, der er i resten af verden, men nu bliver denne udvikling speedet op,” siger Østergaard.

Han betegner det aktuelle EU som historiens hidtil mest vellykkede forsøg på at forene de europæiske land – bestræbelser, som så forskellige magthavere som Karl den Store, Karl V, Napoleon og Hitler tidligere har gjort.

”Alle er tilsyneladende for det indre marked for varer. Men man går ikke ind for et frit marked for arbejdskraft. Folk er imod fri indvandring af arbejdskraft, især når der kommer nogle, der vil gøre arbejdet billigere og bedre. Man kan ikke fortænke dem, det går ud over, at de går mod den udvikling,” siger Østergaard, der polemisk tilføjer, at befolkningerne i en række EU-lande har bildt sig selv ind, at de bliver udkonkurreret af polske arbejdere, som også skulle optage pladserne på sygehusene.

”Statistisk sandhed bider ikke på folk længere. Hvis oplevelsen er, at køerne bliver længere, så er det den oplevede sandhed.”

Jubel hos Putin og populisterne

Mens den britiske udtræden af EU blev modtaget med bekymring og chok hos hovedparten af de traditionelt regeringsbærende partier rundt om i Europa, vakte den til gengæld jubel hos modstanderne af det europæiske samarbejde.

I Frankrig talte den nationalistiske politiker Marine Le Pen om en sejr for friheden. Hun står til at få et højt stemmetal ved det franske præsidentvalg om knap 11 måneder, men hun vil næppe kunne samle de flere end 50 pct. af stemmerne, som er nødvendige for at kunne indtage det magtfulde franske præsidentembede.

Le Pen krævede ligesom andre nationalistiske og populistiske ledere i eksempelvis Holland, Danmark, Italien og Sverige, at man gennemfører en afstemning som den, der nu i løbet af de kommende år vil føre til, at Storbritannien forlader EU.

Ruslands finansminister Anton Siluanov sagde for sit vedkommende, at briternes beslutning vil skabe verdensøkonomien samlet set, og at det bør ses som en folkelig modreaktion på den globalisering, som har fundet sted i de senere årtier.

Michael McFaul, der er tidligere amerikansk ambassadør i Rusland, kalder det britiske resultat “en gigantisk sejr” for den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske planer.

”Taberne er de kræfter i EU, Storbritannien og USA, som tror på nødvendigheden af et stærkt, forenet og demokratisk Europa,” tweetede Michael McFaul.

Historikeren Michael Bøss mener, at de nationale politikere i EU-landene nu står med en stor opgave, når det gælder om at definere, hvad man nu skal bruge EU til. Og dette kan i virkeligheden være med til at genoplive de argumenter, som blev fremført, da Frankrig og Tyskland i 1950’erne – opmuntret af Storbritannien og USA – satte sig for at forene Europa i politisk forstand.

”Regionalisering af Europa kan være farlig, og her bør EU bidrage til at forhindre regionale stridheder, ligesom vi jo stadig har en sikkerhedspolitisk trussel fra øst,” siger Bøss.

Bundlinjen efter torsdagens historiske britiske beslutning er, at de ledende politikere i Tyskland, Frankrig og andre EU-landene reelt er i chok, og at man derfor – ligesom de ligeså chokerede politikere i Storbritannien – vil have brug for at vinde tid til lægge planer for, hvordan man håndterer den juridisk komplicerede og politisk sprængfarlige skilsmisse fra Storbritannien. Den Europæiske Union er tidligere blevet kaldt et uidentificeret politisk objekt. Sådan fremtræder EU i endnu højere grad i dag, hvor EU-landenes politikere er i færd med at udarbejde storstilede planer for, hvordan man styrker EU som en global aktør. I dag skal europæerne være glade, hvis EU også om 10 år er en betydelig regional aktør i Europa.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu