Poul Andreassens fyring af Pia Christmas-Møller var langt mere velovervejet og planlagt, end det hidtil er fremgået. Der var reelt tale om et langt, sejt træk, hvor partiformanden tidligt indså, hvad der var galt. Manden, der var udset til at være kransekagefigur, valgte at handle. I processen overskred han en række formelle og uformelle regler. Men resultatet anfægter ingen, og realiteten er, at Andreassen leverede et markant forsøg på at gennemføre strategisk planlægning i et politisk parti. Forløbet er et eksempel på, at kravene til lederkompetencer i erhvervslivet og i det politiske liv nærmer sig hinanden. Erhvervsledere opererer i et stadigt mere politiseret marked, hvor den økonomiske bundlinie ikke er det eneste afgørende succesmål. Omvendt bliver den politiske leder nødt til at se sig selv som lederen af en salgsorganisation, der hver dag skal afsætte partiet og sig selv på døgnets temaer. Sammenfattende kan det konkluderes, at det er afgørende for de politiske partiers fremtidige gennemslagskraft, at Poul Andreassens forsøg på at løse problemerne i Det Konservative Folkeparti ikke blot afvises som erhvervslivets forfejlede indtog i politik.